Gennem benene, over hovedet, via banderne og måske - hvis man gider, hvis man lyster - ind i målet. 'FIFA Street 2' fortsætter, hvor originalen slap, med korporlige slapstick-aktiviteter, der har mindst lige så meget at gøre med gøgleri som med fodbold. Det gælder stadig om at score mål, men for at få læderet forbi målmanden bliver man nødt til at opbygge trick-kombinationer af krops- og skudfinter, tunneldriblinger og 360-piruetter - ingen kedelige mål, ingen realistiske. Ronaldinho, Henry, legenden Cantona og de øvrige boldgenier styres frem, tilbage og til siden med den venstre analoge pind, mens de forskellige trick udføres med den højre analoge pind. Alt for forvirrende den første halve time og ironisk nok alt for nemt derefter. Spillet byder på tre grundlæggende spiltyper: en almindelig kamp først til for eksempel 5 mål, en trick-kamp først til eksempelvis 10,000 point og 'fri jonglering', hvor man med den højre analoge pind forsøger at jonglere som en anden Zidane. Derudover kan man lege med at udforme stadioner, spillere og hold, men det er på banen, at det virkelig gælder, og derfor er det også synd, at der bag det flotte ydre gemmer sig et noget banalt 'saml op og spil'-gameplay, der højst holder én fanget i en halv time ad gangen. Sjovt med venner over en eftermiddagsøl i pausen af SAS Liga-kampen, men mindre sjovt for sig selv. 'FIFA Street 2' lykkes dog i sit æstetiske ærinde med at rykke spillet fra den fine, glatbarberede stadiongrønsvær og ud i de smalle, betonklædte sidegader og byder derudover på flotte animationer af spillernes boldekvilibrisme. Tempofyldt, tillokkende og toptunet - men også noget trættende. lordagsliv@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Gigantisk hykleri«: Pia Olsen Dyhrs ansættelse af ny rådgiver rejser voldsom intern kritik i SF
-
Amerikanske eksperter advarer: »Jeg ser ham som en frontsoldat, der er med til at bane vejen for korruption«
-
Kan du følge med huspriserne i København? Nu breder de sig til andre dele af landet
-
»Det er i virkeligheden det værste, du kan gøre«: Her er lægens svar på, hvordan du booster dit energiniveau
-
Efter 41 sorte minutter sidder jeg forbløffet tilbage
-
Elisabet Svane: »Det er første gang, at nogen står op mod hende på den her måde«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johannes Andersen
Debatindlæg af Jo Teilmann
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er bunden gået ud af dansk politik?
Her får du vores anbefalinger til oplevelser på Politikens scener på Folkemødet
Guide




























