Sundhedsstyrelsen modtog i 2007 i alt 524 sager om sundhedspersoner, som typisk har fået kritik i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Det er en stigning på 115 i forhold til året før, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Styrelsens opgave er at vurdere, om der er brug for at følge op, f.eks. med skærpet tilsyn.

Eller - i alvorligere tilfælde - påbud om at ændre faglig adfærd. Hvis et påbud overtrædes, kan det føre til fratagelse af autorisationen ved domstole.

Lægefejl: Patient blev blind
Så slemt går det dog sjældent, og i 2007 blev i alt 14 læger sat i såkaldt skærpet tilsyn.

Det indebærer, at embedslægen holder særligt øje med vedkommende, og tilsynet kan eksempelvis sættes i værk på baggrund af en klagesag.

Der skal alvorlige fejl til for at komme under skærpet tilsyn, påpeger Sundhedsstyrelsen, og nævner selv to grelle eksempler.

I et tilfælde havde en praktiserende læge mistolket symptomer på modermærkekræft, hvilket betød, at patienten ikke havde fået den rette behandling.

I et anden tilfælde fulgte en praktiserende øjenlæge ikke korrekt op på tydelige symptomer på nethindeløsning. Det endte med, at patienten blev blind.

Fagligt usundt at arbejde alene
Halvdelen af de læger, der er sat i skærpet tilsyn, arbejder i almen praksis eller i speciallægepraksis.

»De fleste af dem arbejder alene, og det spiller en rollle. Arbejder man sammen med andre, er det vanskeligt at skjule, hvis ens arbejde ikke er godt nok. Det er vores erfaring, at et kollegialt fællesskab motiverer til at holde sig fagligt ajour«, siger overlæge Anne Mette Dons, Sundhedsstyrelsen.

»I stadigt flere sager følger vi desuden op på, hvad en sundhedsperson og hans eller hendes arbejdsplads gør for at forebygge nye kritisable hændelser. Der kan f.eks. være brug for udddannelse eller nye måder at tilrettelægge arbejdet på«, siger Anne Mette Dons. .