At være en velintegreret nydansker, født og opvokset i Danmark, er langtfra nogen adgangsbillet til festen på diskotekerne i det danske natteliv.

Faktisk kan det gå lige modsat. Det viser en undersøgelse fra Catinét Research, som Ugebrevet A4 offentliggør her til morgen.

Catinét har spurgt en række mænd med indvandrerbaggrund, om de nogensinde er blevet nægtet adgang. Totalt set har 52 procent af de adspurgte, som går på diskotek, oplevet at få et nej fra dørmanden, mens kun 17 procent af de etniske danskere har oplevet det.

Tendensen er stærkest blandt de 25-34-årige. Her har 59 procent af de nydanske mænd prøvet at blive afvist, mens det kun gælder 18 procent af de etniske danskere.

Sværest at være fra Somalia
Helt umuligt bliver det, hvis man er mørkere i huden. Catinét har spurgt til indvandremændenes baggrund, og 79 procent af de mænd, som kommer fra Somalia, og som går på diskotek, har oplevet dørmandens nej.

54 procent af mænd fra Tyrkiet har fået et nej, mens mænd fra eks-Jugoslavien ligger lavest med ’kun’ 44 procent.

Mange af de afviste er født i landet
Nydanske mænd kan heller ikke håbe på, at de med tiden får adgang til danskerfesten.

Ifølge undersøgelsen er det nemlig mænd med et langt og velprøvet forhold til Danmark, som oftest har oplevet at blive afvist. Det sker for 62 procent af mændene, som enten er født her i landet eller har boet her i 16-20 år.

Branchen afviser, at der tale om forskelsbehandling
Danmarks Restauranter og Cafeer afviser, at undersøgelsen siger noget om, at branchen udøver forskelsbehandling endsige racisme. Den er snarere et udtryk for, at der er en overrepræsentation af ballademagere blandt unge indvandrere, siger informationschef Carsten Kruuse.

»Det er der statistisk belæg for. Undersøgelsen er et udtryk for, at restauratører og dørmænd prøver at afvise potentielle ballademagere«, siger Carsten Kruuse.

Når over halvdelen har prøvet at blive afvist, er det så, fordi de er potentielle ballademagere?

»Det må du selv fortolke. Det kan jeg hverken be- eller afkræfte. Der er jo ikke nogen problemer med afvisning af udenlandske kvinder med andre baggrunde, så det er ikke forskelsbehandling«, siger Carsten Kruuse.

Integrationskonsulent: De bliver mødt med fordomme
Integrationskonsulent Manu Sareen er uenig.

»Det er helt grotesk, altså. Vi vidste det jo godt, og nu har vi tal på det. Det er udtryk for en voldsom forskelsbehandling og et udtryk for, at jo mørkere man er i huden, jo mere bliver man mødt med en fordom om, at så laver man ballade«, siger Manu Sareen.

Men vi ved jo, at unge indvandrere kan være et balladeproblem på diskoteker?

»Det er rigtigt, at der er en overrepræsentation af minoritetsunge, som der er problemer med. Det har bare ikke noget med hudfarve at gøre. Det her viser direkte en sammenhæng mellem hudfarve og afvisning«.

Hvad skal de så stille op?
Manu Sareen siger, at han har forståelse for, at restauratører har en forretning, som skal køre, og hvis minoriteter laver ballade, så kan restauratøren godt dreje nøglen om.

»Men hvad med de velintegrerede unge, som også bliver afvist? Hvis unge mennesker, som ønsker at blive del af en ungdomskultur med fest og farver, bliver afvist ved dørene, så søger de sammen andre steder og begynder at gå i grupper. Det kan vi heller ikke lide, og det er vand på møllen om, at det samfund, de lever i, ikke kan lide dem«, siger Manu Sareen.

Både Carsten Kruuse fra Danmarks Restauranter og Cafeer og Manu Sareen mener, at en registrering af balladegæster, et bølleregister, som giver restauratører og dørmænd mulighed for at skille får fra bukke, er den bedste løsning. Det er der bare ikke lovhjemmel til i øjeblikket.

Catinét Research har baseret sin undersøgelse på svar fra godt 200 mænd med indvandrerbaggrund og 181 etnisk danske mænd.

Det er ikke lykkedes Politiken at få en kommentar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).