Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 23. aug. 2008 KL. 20.43

Misbrugslæge: De unge vil prøve alt

Unge tager i stor stil euforiserende stoffer. Forældrene har ingen anelse om, hvor omfattende stofkulturen er, advarer misbrugsekspert.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Unge mennesker vil prøve alt. Også stoffer. Men de aner reelt ikke, hvad de indtager.

Det konkluderer Henrik Rindom, som er overlæge ved Hvidovre Hospital, hvor han arbejder med behandling af stofmisbrugere.

Amok i stofrus
Lørdag måtte politiet i Århus tvangsindlægge to unge mænd, der havde taget et stof, som kaldes bromo-dragonfly. Den ene af dem blev set i en skov, hvor han ifølge politiet var »fuldstændigt balstyrisk«.

Det viste sig, at han sammen med en anden deltager ved en techno-fest havde taget det herhjemme forholdsvis ukendte stof. De to mænd er nu uden for livsfare, men det er endnu ikke lykkedes lægerne at komme i kontakt med de stærkt stofpåvirkede unge.

Stoffet har hidtil ikke været synderligt udbredt herhjemme. Det blev forbudt i efteråret, efter at en pille med stoffet havde slået en misbruger ihjel.

Tankeløse eksperimenter
Imidlertid overrasker det ikke misbrugslægen, at unge kan finde på at tage piller, selv om de ikke aner, hvad der i virkeligheden er i dem.

»Det gælder for unge, at de eksperimenterer med livet. Og de eksperimenterer med dén del af livet. Problemet er, at man kan få dem til at tage hvadsomhelst lige fra mørtel til alle de her stoffer uden at sætte sig ind i det«, forklarer Henrik Rindom.

»De tror, at de ved, hvad de får, men de ved rent faktisk ikke, hvad det er«, siger han om de piller og lignende, som de unge køber til fester eller ved turene i byen.

Lærer ikke af andres erfaringer
Som eksempel nævner Henrik Rindom den 16-årige århusianer, der fik amfetamin - troede han. I virkeligheden var det heroin, drengen havde taget.

Det var en fejltagelse, som kostede den unge livet.

»Det sker igen og igen og igen. Det er mærkeligt, at de ikke kan læse skriften på væggen«, tilføjer misbrugslægen.

Forældrene må tage fordomsfri snak med børnene
Han opfordrer forældrene til at snakke med deres børn om stofferne og de risici, der er ved at tage dem.

Det skal vel at mærke være en saglig samtale, hvor der ikke løftes pegefingre eller trues med bål og brand, men simpelt hen en åben og fordomsfri snak om de farer, der ligger i at misbruge stoffer.

»Dem, der tegner holdningerne hos de unge, er i virkeligheden forældrene«. forklarer han.

»Men forældrene fatter ikke, hvor udbredte de her stoffer er. De aner intet om, hvad der sker i de unges rusmiddelkultur i Danmark«, fortsætter Rindom og peger som eksempel på, at omkring 15 procent af de unge har taget amfetamin, inden de fylder 20 år.

»De unge i dag kan ikke vokse op uden at møde stoffer. De kan ikke være en del af aktive, sociale miljøer uden at have mødt dem. Hvis de kommer i et diskoteksmiljø, render de uværgeligt ind i dem«, vurderer overlægen.

Analysebus kan mindske risiko
I forbindelse med sagen om bromo-dragonfly efterlyser han en mulighed for at lade de unge møde op med stofferne og få dem testet, så de kan få en præcis viden om de stoffer, de har anskaffet sig.

Den model er brugt i Østrig og Holland, hvor et laboratorium i en bus kører rundt i nattelivet og tester blandt andet ecstasy-piller.

»Der har jeg en pragmatisk holdning. Når nu politiet har minimeret stoffernes tilgængelighed så meget de kan, så jeg gerne, at der bliver gjort mere for at reducere skadevirkningerne af de stoffer, der alligevel bliver taget«, mener Henrik Rindom.

Annonce
Annonce
Annoncer
EURO 2012
26. maj. KL. 17.27 opdateret KL. 17.43
Foto: DRESLING JENS

Danmarks EM-hold i knæ efter miseral start

Brasilien vandt 3-1 over et dansk landshold, der savnede parathed fra start.

Flash. Downtown Cannes er i ti dage i maj omdannet til et perfekt udstillingsvindue for blandt andet sportsvogne, rigdomme og lange ben. Men man skal ikke langt ned i sidegaderne for at se kontrasterne. - Foto: LARS JUST

Filmfest i kontrasternes by: »Cannes er en crazy tilstand«

Reportage. I verdens førende filmby færdes tiggerne og megastjernerne nærmest side om side.

Livsstil
26. maj. KL. 15.04
Bedst for dig. Filterkaffe er ikke den mest populære kaffevariant, men den bedste for dig, der har for højt kolesteroltal. - Foto: Martin Slottemo Lyngstad

Filterkaffe er bedst for blodet

Danskerne elsker moderne kaffetyper, der forøger kolesterolet i blodet.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe