Tusindvis af danskere med angst, depressioner og tvangstanker kan se frem til at få professionel hjælp langt hurtigere end i dag, hvor ventetiden kan være op til mellem et halvt og et helt år.

Regeringen og et flertal i Folketinget vil give voksne sindslidende ret til undersøgelse og behandling inden for to måneder. Retten skal gælde fra 2010.

»Jeg kan se, at der er problemer med ventelister, så området trænger til et løft. Sindslidende skal hurtigt i behandling, så ondt ikke bliver til værre«, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K).

Samme rettigheder som patienter med fysiske lidelser
Det betyder, at psykisk syge får rettigheder efter samme princip som patienter med fysiske lidelser.

Hvis ventetiden er længere end to måneder i det offentlige, får patienten ret til at få hurtig behandling på et privathospital.

Sundhedsministeren understreger, at han ingen ambitioner har om, at retten til hurtig behandling skal sende sindslidende i hobetal på privathospital. Tværtimod forventer han, at det nye tilbud til sindslidende vil betyde, at de offentlige sygehuse bliver mere effektive.

»Jeg håber, at vi vil se regionerne og sygehusene kæmpe, så blodet springer ud af neglerødderne, for at behandle patienterne i eget regi. Konkurrence er sundt, det øger kapaciteten«, siger ministeren.

Ministeren lægger op til en større kapitalindsprøjtning
Ikke desto mindre lægger ministeren op til en større kapitalindsprøjtning til de offentlige sygehuse for at få ventetiden ned. Det fremgår af et internt notat fra Sundhedsministeriet, som Politiken er kommet i besiddelse af.

Næste år skal der afsættes 50 millioner kroner, i 2010 er beløbet 100 millioner, mens der i 2011 og 2012 skal føres henholdsvis 200 og 300 millioner ekstra kroner over til sygehusene. Fra 2013 og fremover forventes den årlige udgift til behandlingsretten at være 400 millioner kroner. Pengene skal tages fra satspuljerne, fremgår af notatet.

Men oppositionen er stærkt utilfreds med planen om at tage pengene fra den pulje, som er finansieret af borgere på overførselsindkomstog målrettet samfundets svageste.

S og SF kræver de psykisk syge på finansloven: »Psykisk sygdom er en af de største lidelser i Danmark, og behandlingen er da ikke et projekt, som folk på overførselsindkomst skal betale«, siger SF’s psykiatriordfører Özlem Cekic.

Mange står på venteliste til psykiatrisk undersøgelse
En undersøgelse fra Danske Regioner viser, at 4.500 voksne per 1. april i år stod på venteliste til psykiatrisk undersøgelse og behandling. 1.300 havde ventet længere end to måneder, nogle op til et år.

Samtidig forventer Sundhedsministeriet, at 15.000 psykisk syge, som slet ingen behandling får nu, vil komme i behandling, når de nye rettigheder indføres.

Hurtig behandling er afgørende for patienten, så derfor er det alarmerende, at patienter venter i halve og hele år på hjælp, mener formand i Dansk Psykiatrisk Selskab, dr.med. Anders Fink-Jensen.

»Når en depression ikke bliver behandlet i tide, bliver den værre, og patienten får sværere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, ligesom risikoen for selvmord stiger«, siger han.

I løbet af få år vil der mangle speciallæger
Sygehusejerne hilser behandlingsretten velkommen. Men Danske Regioners formand Bent Hansen (S) siger direkte, at manglen på psykiatere truer med at underminere planerne om at barbere ventetiden ned.

I løbet af de næste fem år vil der være en tredjedel færre speciallæger i psykiatri end i dag, fordi mange går på pension, og for få uddanner sig, advarer han.

»Og det bliver kun værre de kommende ti år«, siger Bent Hansen.