Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), regeringen har flere gange lovet, at brakoppløjningen ikke måtte gå ud over naturen. Har I levet op til det løfte?

»Det her handler jo om, at vi skal holde naturen skadesløs på længere sigt. I første omgang skulle vi jo forholde os til, at ophævningen af brakpligten var midlertidig, og til det formål lavede vi en brakhandlingsplan i februar«.

Men stort set alle regnede med, at brakophøret ville blive permanent. Og eksperterne siger, at handlingsplanen var helt utilstrækkelig, både på kort og langt sigt?

»Jamen, vi er også i fuld gang med at finde ud af, hvordan vi håndterer et permanent brakophør. Og det er da en udfordring. Men det er en udfordring, der håndteres bedst med de mange andre udfordringer, vi står over for på naturområdet. Vi regner med inden nytår at fremlægge regeringens plan 'Grøn vækst', og i det arbejde indgår brakken, men også for eksempel hvordan vi lever op til EU's Vandrammedirektiv«.

Nu du nævner EU-kravene, så siger eksperterne jo, at netop brakophøret har gjort det langt sværere og dyrere at leve op til EU's krav om renere vand og gunstigere forhold for dyr og planter.

»Jo, men man skal også huske på, at brakken var tidligere produktionsjord, der har været taget ud. Og at vi nu er i en helt anden situation, fødevaremæssigt. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal se nøje på, hvad der er sket miljømæssigt. Men det er vi jo også i gang med. Brakhandlingsplanen var blot første skridt«.

Men hvorfor har I ikke lavet første skridt mere effektivt? Eksperter har jo længe kaldt det naivt at tro, at landmændene frivilligt vil pleje naturen - den frivillige ordning med at lave randzoner for at beskytte søer og vandløb har for eksempel ikke fungeret.

»Det ved jeg nu ikke. Vi fandt jo for nylig ud af, at der var mange flere randzoner, end man troede dengang, man opstillede kravet«.

Men hvorfor fokusere på, hvor mange der var? Det afgørende er vel, at der nu i bedste fald er lagt 80 km2 ud, og at målet er 500?

»Jo, men det er jo også derfor, at vi nu også skal diskutere, hvad der skal til for at nå op på det nødvendige randzoneareal. Men det er vanskeligt på forhånd at sige, præcis hvad der skal til«.

Eksperterne er enige om, at det, der skal til, er obligatoriske krav til landbruget. Da politikerne i 1990'erne forhøjede afgiften på sprøjtegifte, faldt forbruget. Efter at politikerne i 2004 bad landmændene om - frivilligt - at nedsætte forbruget yderligere, er det steget.

»Jo, men man skal også huske på, at der skal være et fornuftigt samspil mellem dem, der skal gøre en indsats, her landmændene, og så det at opnå gode måltal for naturen og miljøet«.

Så frivillighed har ikke spillet fallit?

»Jeg vil ikke udelukke nogen virkemidler, hverken frivillighed eller andet«.

Men vil regeringen stadig opfylde løftet om at neutralisere de negative miljøeffekter af brakophøret?

»Ja«.