Danske landmænd har det seneste år ikke blot oppløjet ret naturrige brakmarker, der tilsammen var på størrelse med Bornholm, Samsø og Læsø. Der er også røget nogle egentlig beskyttede områder med i købet. Miljøfolk og eksperter er især bekymrede for de næsten 400 danske naturperler, der ellers skulle være strengt beskyttet af EU’s såkaldte Natura 2000-netværk for at sikre gunstigere vilkår for Europas specielle dyr og planter. Næsten 8 procent af Danmark er udpeget som Natura 2000. Men en kontroversiel gennemførelse af EU-reglerne i dansk lov betyder, at landmænd her ofte vil kunne pløje braknatur op uden konsekvenser. »Kæmpehul« »Der er et kæmpehul i Danmarks gennemførelse af EU’s regler«, fastslår Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet. Også professor i makroøkologi fra Københavns Universitet Carsten Rahbek ryster på hovedet:
»Det illustrerer den hensynsløshed, man er gået til sagen med, da der politisk blev givet lov til at pløje brakjord op til landbrug uden nogen som helst stillingtagen til, hvilke naturværdier man derved kunne miste«. Vandsalamander i knibe Endnu har ingen overblik over oppløjet brak i Natura 2000-områderne. Men der ligger for eksempel et 13 km{+2} stort beskyttet areal ved Hvalsø-skovene på Sjælland, hvor noget braknatur, tæt på en sø, er blevet til mark. Området er udpeget for at beskytte i alt 12 arter og naturtyper, blandt andet stor vandsalamander, overdrev med orkideer og bøgeskove på muldbund. »Stor vandsalamander har langt sværere ved at kravle over en mark end over et brakareal«, påpeger biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der opdagede oppløjningen ved Hvalsø i sidste uge. Ifølge eksperterne er der derfor næppe tvivl om, at oppløjningen forværrer forholdene for nogle af arterne og naturtyperne i området. Det er i strid med hovedformålet med Natura 2000-udpegningerne, der er at bremse nedgangen i klodens biologiske mangfoldighed. Søen ved Hvalsø og jorden omkring den ejes af Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet og er blot forpagtet til den landmand, der har pløjet jorden op. Alligevel kan staten ikke straks skride ind og retsforfølge. Pløjer brakmarker Det ville man ifølge Peter Pagh kunne, hvis man havde gennemført EU-reglerne korrekt, så den strenge beskyttelse af et Natura 2000-område gjaldt uden videre.
