24-årige Arnt Christensen er vant til at leve sundt. Vanerne har han haft , siden han for halvandet år siden fik konstateret type 1 diabetes.

Han er også vant til at få et tilskud fra kommunen til sin sunde levevis. Men det tilskud mister Arnt Christensen nu.

»Nu kan jeg blive nødt til at erstatte grøntsager med billigere tomme kalorier. Som studerende har jeg hver eneste måned et stramt budget, og hvis jeg mister mit tilskud, så bliver der ikke plads til at leve, som jeg gerne vil«, forklarer Arnt Christensen.

1.500 kroner eller ingenting
Arnt Christensen og de cirka 15.000 andre diabetikere i Danmark har hidtil kunnet få et tilskud på 1.500 kroner, hvis de kan bevise, at deres sygdom giver dem ekstra madudgifter på mere end 500 kroner om måneden.

De fleste type 1-diabetikere har fået tilskuddet, fordi de tidligere har fået støtte til særlig diabeteskost. Men i august viste en rapport udarbejdet til Velfærdsministeriet, at diabetikere slet ikke har så høje udgifter til sund kost som da de hidtidige regler blev udformet for tyve år siden.

Derfor blev støtten til særlig diabeteskost sat ned. Og nu står 15.000 diabetikere til at miste hele deres tilskud til mad og medicin, fordi deres udgifter er kommet ned under bagatelgrænsen.

Skal kunne leve som raske
Signe Hasseriis er socialrådgiver og chef for socialafdelingen i Diabetesforeningen. Hun har haft travlt de seneste uger:

»Nogle gange har jeg haft fornemmelsen af, at samtlige 15.000 sukkersygepatienter, der vil miste deres tilskud, har haft ringet ind til mig«, siger hun.

Arnt Christensen forstår reaktionen:

»Det er jo meningen, at jeg skal ( have det tilskud, så jeg kan ) fungere på lige fod med mine jævnaldrende, der ikke har min sygdom. Og det er altså svært, når jeg skal tilrettelægge mine dage efter måltiderne og altid have sunde snacks med, så jeg kan holde mit blodsukkerniveau velreguleret«.

Forening: Ikke rimeligt
Men paragrafferne giver ikke mulighed for støtte til diabetikerne som Arnt Christensen.

»Jeg synes bestemt ikke, at det er rimeligt, at så stor en gruppe af kronisk syge mennesker ikke kan få tilskud til deres merudgifter«, udtaler Signe Hasseriis fra Diabetesforeningen.

Kommuner: Diabetikere har tjent på tilskud
Landets kommuner kommer til gengæld til at spare nogle penge, og i Kommunernes Landsforening mener man, diabetikerne kan undvære pengene:

»Flere kommuner har længe ment, at diabetikerne som patientgruppe er blevet overkompenseret i forhold til andre kronisk syge«, fortæller konsulent i Kommunernes Landsforenings kontor for social- og sundhedspolitik, Rigmor Lond. Hun fortsætter:

»Mange diabetikere har kunnet stikke 12.000 kroner ned i foret hvert eneste år på bekostning af andre grupper. For mig at se handler det også om at se denne ændring i et større samfundsmæssigt perspektiv, og huske på at kompensation til hver enkelt kroniker bygger på andre borgeres solidaritet«, siger Rigmor Lond.

Et hurtigt regnestykke viser, at de nye regler sparer kommunerne for 22,5 millioner kroner, hvis 15.000 diabetikere går glip af 1.500 kroner om måneden.

»Jeg vender hver en krone«
Men for Arnt Christensen giver ændringerne et stort minus på bundlinjen. Han er nu tvunget til at gå sin SU-baserede økonomi igennem med en tættekam.

»Jeg bliver nødt til at vende hver krone flere gange, og jeg kan ikke helt forstå, hvorfor jeg skal sættes i den situation. Det burde være sådan, at man får dækket de udgifter, man har i forbindelse med sin sygdom«, mener Arnt Christensen.

KL: Der er ikke råd til det hele
Men konsulent i Kommunernes Landsforening Rigmor Lond opfordrer til at se ændringerne i et større perspektiv:

»Samfundet har altså kun en begrænset pose penge, så hvis man giver en gruppe et ekstra tilskud, så skal man gøre sig klart, at der er andre, der ingenting får«, siger Rigmor Lond.

Kom med Arnt Christensen til møde med kommunen på Politiken.tv: