Regeringens nye EU-politik har skabt så stor vrede hos de radikale, at partiet for første gang siden 1986 truer med at anbefale et nej ved en folkeafstemning om EU.

»Min tilgang er, at vi skal anbefale et nej til at ændre retsforbeholdet. Jeg bryder mig grundlæggende ikke om en model, hvor Danmark ikke er med i den fælles EU-politik.

Det betyder, at landene ligger og eksporterer deres problemer til hinanden«, siger forhenværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R).

De radikale er koblet af
Truslen kommer efter en dag, hvor de radikale blev koblet af den traditionelle enighed om dansk europa-politik mellem radikale, Socialdemokratiet, Venstre og konservative.

De fire partier er fortsat enige om at anbefale et ja til den nye EU-forfatning, men de radikale vil ikke være med til at ændre det retlige forbehold, sådan at Danmark kan deltage i f.eks. politisamarbejdet, men fortsat står uden for de fælles regler om asyl og indvandring.

»Ved at gøre det på denne måde cementerer du en dansk undtagelse, og vi er ikke optaget af at have et lille hjørne, hvor vi kan lege med os selv. Det er min tilgang til det«, siger Niels Helveg Petersen, som mener, at regeringen er i færd med at »dæmonisere EU«.

»Regeringen siger, at vi fører vores egen udlændingepolitik, fordi det kan EU ikke finde ud af. Det sker med en ubehagelig retorik, der bliver solgt med fremmedfjendske toner, og det skader også afstemningen om den kommende traktat«.

Radikale i venteposition
Dermed kan en kommende folkeafstemning om en ændring af retsforbeholdet ende i stor forvirring. Kun tre partier ser ud til at ville stemme ja, mens resten af Folketingets partier vil stemme nej med vidt forskellige begrundelser.
Den radikale leder Marianne Jelved er også forbeholden, men understreger, at folketingsgruppen endnu ikke har truffet sin beslutning.

»Det vigtigste for os er at få traktaten igennem og lade forbeholdene vente. Afstemningen skal gøres så enkel som muligt, så vælgerne kan se, hvad det er, de stemmer om«, siger hun.

Jelved tilføjer, at hvis statsminister Anders Fogh Rasmussen vælger at sende forbeholdene til afstemning samme dag som den kommende traktat, så hælder hun også mod et nej:
»Så har jeg allermest lyst til at sige: Lad være med at stemme om forbeholdene«, lyder det fra Jelved, som begrunder sine tanker med, at det vil være mere end svært at få vælgerne til på én gang at forstå både den nye traktat og opgøret med forbeholdene.

S støtter Fogh
Efter flere dages overvejelser melder Socialdemokraterne nu, at de er parate til at støtte Foghs forslag om at bevare udlændingepolitikken på danske hænder. Det skete dog uden spor af begejstring. Tværtimod beskylder Lykketoft statsministeren for at mangle politisk mod.

»Hvis der var statsmandskab i det her land, gik man ud og tog det store brag - og sagde til det danske folk: Vi kan få forbeholdene, men vi kan ikke forsvare at opfordre jer til at støtte en traktat med forbehold, for så kan vi ikke varetage Danmarks og danskernes interesse«, sagde Lykketoft.