Får samfundet flere penge ud af at foretage hofteoperationer end af at transplantere hjerter?

Er der mest værdi i nye motorveje eller i ekstra busruter? Og giver det mere igen at sænke skatten end at investere i nye skoler eller togbaner?

Med andre ord: Hvor får vi danskere mest ud af kronerne i vores fælles husholdningskasse? Det skulle Politikens læsere gerne blive klogere på i løbet af de næste fem uger, når serien Danmarks Konsensus rulles op i avisspalterne og på politiken.dk.

Nu handler det om vores hjemlige andegård
Og hvis problemstillinger som ovenstående synes bekendte, er det ikke så mærkeligt. Initiativtageren til Danmarks Konsensus er nemlig professor Bjørn Lomborg, der tidligere med projektet Copenhagen Consensus har fået verdens topøkonomer til at regne på, hvilke af klodens største udfordringer det bedst kan betale sig at løse først.

Denne gang gælder det altså vores egen hjemlige andegård, hvor Lomborg vil lade fagfolk regne på de bedste løsninger på udfordringerne. Formålet er ifølge bagmanden at kvalificere den offentlige debat og klæde vælgere og politikere bedre på, når vigtige beslutninger skal træffes. Det er der nemlig hårdt brug for, mener Bjørn Lomborg.

»Når politikere og medier tager aktuelle problemstillinger op, får borgerne altid beskrevet en bred vifte af løsninger – men vi får utrolig sjældent prisskilte på. Men sådan er virkeligheden jo ikke. Vi er nødt til at forholde os til, at vi ikke på én gang kan løse alle samfundets problemer, men at løsningerne koster mange penge – og at de ikke alle giver lige meget igen«, siger Lomborg og gentager en af sine yndlingsillustrationer:

»Vi går jo heller ikke på restaurant og vælger alt fra menukortet. Vi kigger først på, om prisen er rimelig i forhold til det, vi får serveret«.

Økonomien største problem
I modsætning til Lomborgs tidligere initiativer er det denne gang borgerne, der bestemmer udgangspunktet. I en meningsmåling har danskerne udpeget, hvad de ser som de fem største problemer for samfundet. Flest nævner Danmarks økonomi og finanskrisen, mens sundhedsvæsnet kommer ind på en andenplads. Dernæst følger indvandrere, miljø og infrastruktur.

Derefter bliver det eksperternes tur: Over de næste fem uger behandler landets førende hjerner de fem problemer et for et og udpeger de bedste løsninger.

Første analyse offentliggøres i Politiken mandag og omhandler de helt store økonomiske udfordringer – giver det størst vækst at sænke skatten eller at foretage offentlige investeringer?

Jan Rose Skaksen, tidligere økonomisk vismand og professor ved Handelshøjskolen i København, CBS, prøver kræfter med den politisk varme kartoffel, der – ganske som de øvrige analyser – gerne skulle være en øjneåbner for læserne. Det håber i hvert fald idémanden:

Forberedt på at være på øretævernes holdeplads
»Jeg tror da, at nogle undervejs vil sige »wow, er det virkelig rigtigt?«. Jeg er i hvert fald selv blevet overrasket over nogle ting i projektet«, siger Lomborg, der mener, at danskerne i samfundsdebatten er »alt for optaget af problemer, der har gode billeder og stærke fortalere«.

»Undersøgelser viser, at folk er langt mere bekymrede for dyr, hvis de har pels og store øjne. Men hvad hvis det er små, kedelige biller, der er mest truet? På samme måde er det eksempelvis med vores sundhedssystem: Vi er meget optagede af spektakulære og sjældne sygdomme såsom hjertetransplantationer. Men det kan jo godt være, at det i virkeligheden skaber mest værdi for samfundet og livsglæde for langt flere mennesker, hvis vi satser mere på kedelige hofteoperationer«, siger Bjørn Lomborg.

Med Danmarks Konsensus er han forberedt på endnu en gang at parkere på øretævernes holdeplads – ganske som han gjorde det i forbindelse med sine bøger ’Verdens sande tilstand’ fra 1998 og opfølgeren ’Cool It’, der begge såede tvivl om menneskets indflydelse på klimaforandringerne.

Også i forbindelse med de to Copenhagen Consensus-konferencer var der kritiske røster fremme. Lomborgs cost-benefit-analyser var alt for primitive og kunne ikke bruges i sammenlignelige analyser af så forskellige udfordringer som hiv, toldbarrierer og mangel på drikkevand, lød det skeptisk fra flere sider.

Har selv store forventninger
Lomborg er da også forberedt på verbale øretæver – flere af kritikpunkterne er faktisk helt berettigede, mener han. Eksempelvis kan man med rette påpege, at det er svært at se isoleret på de fem forskellige problemstillinger.

»For der er jo en masse afledte eller dynamiske effekter ved de forskellige løsninger. Hvis vi eksempelvis vælger at forbedre infrastrukturen ved at skabe bedre kollektiv transport, vil det højne sundheden, forbedre klimaet og styrke vores økonomi. Lignende dynamiske effekter er der ved de øvrige problemstillinger, hvilket gør, at man ikke kan se på dem isoleret«.

Men kan man så overhovedet bruge jeres analyser til noget?

»Vi kan ikke gøre andet end at forsøge at tage højde for så mange af disse dynamiske effekter som muligt. Ingen analyser kan medregne alle dynamiske effekter, men vi kan forsøge at give det bedst mulige bud. Og så er det i sidste ende op til læserne, om de tror på analysen«, siger han.

Selv har han store forventninger til Danmarks Konsensus. Først og fremmest om at øge danskernes bevidsthed om, at der er enorme forskelle på prisen på – og effekterne af – de løsninger, vi præsenteres for som svar på konkrete problemer.

»Det her skulle gerne ende med en diskussion af, hvordan vi prioriterer milliarderne på finansloven. For vi kan ikke få det hele. Og forhåbentlig kan det inspirere politikerne til fremover at lave lignende undersøgelser af, hvad tingene koster i forhold til hinanden – og i forhold til hvad samfundet får igen«.

Men kan vi så ikke lige så godt erstatte Folketinget med et hold økonomer, der bare kan træffe beslutninger ud fra, hvad der bedst kan betale sig?

»Nej, bestemt ikke. Det her er ikke et udemokratisk projekt, tværtimod. Vi hævder ikke, at vi kun skal vælge det, der bedst kan betale sig. Der skal stadig være plads til politikken. Det er helt o.k. at foretrække at bruge penge på at redde en vådeng frem for at skaffe flere hofteoperationer. Man skal bare gøre det på et fuldt oplyst grundlag«.