Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 23. jun. 2009 KL. 06.59

Dele af Gellerup skal rives ned

De almene boliger i Gellerup skal væk. Århus Kommune og boligforeningen poster 400 millioner kroner i storstilet plan.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Tre boligblokke i Gellerup skal rives ned. I stedet skal private ejerboliger erstatte de almene boliger i det socialt belastede område, som også skal have nyt vejsystem og tilføres 500 kommunale arbejdspladser.

Det er nogle af hovedpunkterne i aftalen om fremtiden for Gellerup og Toveshøj, som Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik natten til i dag. Ifølge Århus' borgmester, Nicolai Wammen (S), er der tale om den hidtil største ændring af et udsat boligområde i Danmark.

»Fra at være et udsat boligområde skal Gellerup og Toveshøj udvikle sig til at være en attraktiv bydel med en mere blandet beboersammensætning. Dermed sikre vi en mere positiv udvikling for Gellerup«, siger Nicolai Wammen til Ritzau.

Pris: 400 mio. kroner
Den politiske styregruppe blev på aftenens møde enige om senest i 2030 at have nedbragt andelen af almene boliger i området fra de nuværende cirka 90 procent til 30 procent.

Aftalen indebærer desuden et helt nyt vejsystem med en ringgade, en grøn kile, der gennemskærer området, samt en bygade med erhverv og kommunale arbejdspladser. Der er desuden planlagt et område med erhverv, boliger og institutioner. Samlet pris skønnes at være ca. 400 millioner kroner.

De nuværende beboere får samtidig en garanti for, at de kan beholde deres boliger.

»Ingen bliver tvunget væk fra deres boliger. Men der sker løbende en naturlig udskiftning af beboere, og det vil bane vejen for en ny beboersammensætning. Og med opførelsen af flere ejerboliger vil området på sigt komme til at ligne resten af Århus«, siger Nicolai Wammen.

Vil bygge fra 2013
Planen skal nu i høring, inden planarbejdet forventes at blive politisk vedtaget i både Århus Kommune og Brabrand Boligforening i 2010. Håbet er, at man senest i 2013 kan begynde byggeriet.

Parterne er samtidig enige om løbende at måle effekten af arbejdet ud fra blandt andet beskæftigelse, tryghed, trivsel og sundhed i området.

På de enkelte parametre skal Gellerup og være som resten af Århus eller bedre, mens man andre steder alene ser, om der er en positiv udvikling i området.

ritzau

Annonce
Annonce
Annoncer

'Jagten' henter første pris i Cannes

Vinterbergs film 'Jagten' har modtaget den Økumeniske Pris i Cannes.

Internationalt
26. maj. KL. 17.31
atomprogram. Iran har forfinet sine teknikker yderligere, således at landet har kunnet berige uran til et nyt niveau, skriver FN's Internationale Atomenergiagentur. Her ses den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad under en debat i det iranske parlament for nylig. - Foto: VAHID SALEMI/AP

FN-rapport: Iran har beriget uran i hidtil uset grad

Iran har forfinet sin tekniske formåen, så landet har kunnet berige uran yderligere.

Internationalt
26. maj. KL. 18.53

FN gør status over artilleribombardement af syrisk by

Norsk general kalder angreb i Houla i Syrien for »en brutal tragedie«.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe