Sundhedsvæsenet har det godt

Antallet af sygehuse er næsten halveret i de seneste 25 år. Alligevel har der aldrig været så mange læger og sygeplejersker til at tage sig af os som nu, og aldrig tidligere har de været så gode til at behandle os og holde os i live. Det viser statistikkerne, og det er også vurderingen, når man spørger økonomen, lægen, sygeplejersken, Ældre Sagen, patientforeningerne og den kritiske patient. Patienten er i centrum En blodprop i hjertet kunne for 30 år siden nærmest ikke behandles. Folk med grå stær bevarer synet, før fik de briller og så blev de blinde. Godt tre fjerdedele er nu i live fem år efter en brystkræft, i 1970 var det kun godt halvdelen. For blot at nævne nogle eksempler. Patienten er også sat i centrum i sundhedsvæsenet som aldrig før. Vi har lovfæstede rettigheder, vi bliver talt medi stedet for til. Vi kan bestille tid hos lægen og frit vælge sygehus. Vi kan klage og få erstatning. Medier fokuserer på fejl Sundhedsvæsenets dårlige rygte skyldes delvis, at medierne fokuserer på ting, der går galt, mener de personer, vi har bedt om at give sundhedsvæsenet karakter. »En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at en meget stor del af befolkningen ikke har tillid til, at de vil få en god behandling, hvis de får kræft«, siger cheflæge og formand for Kræftens Bekæmpelse Anne Thomassen. »Spørger man dem, der har haft kræft, har ni ud af ti tillid til, at de har fået en god behandling«. Også skampletter Men der er også sorte pletter. Direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup kalder nedskæringer i geriatrien (specialbehandling af de gamle, red.) for »en skamplet«. Om få dage kommer regeringens Strukturkommission med en række udspil til fremtiden for amter og kommuner. Spillet om sygehusene bliver et centralt emne i slagsmålet om, hvordan de borgernære opgaver i Danmark skal løses, og af hvem.