En ny paragraf og en ekstra høj straf skulle være nye våben i kampen mod tvangsægteskaber. Men efter mere end et år er de nye muligheder endnu ikke taget i brug.

Fra politikredse rundt om i landet lyder beskeden, at der endnu ikke er blevet rejst hverken sigtelse eller tiltale efter den nye lov mod tvangsægteskaber.

Det var i april sidste år, at Folketinget vedtog lovforslaget. Tvangsægteskaber skulle ikke længere ligge i samme boks som ulovlig tvang, hvor straffen maksimalt kunne gå til to års fængsel. I stedet blev der lavet en særlig paragraf med strafferamme på fire år.

LÆS OGSÅ Flere unge frygter æresforbrydelser

Et vanskeligt område
Hos Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, LOKK, siger sekretariatsleder Lene Johannesson, at politiets manglende resultater på området i hvert fald ikke skyldes, at der er blevet færre tvangsægteskaber.

»Vi mærker ingen forandring, og det er heller ikke det, vi hører ude fra krisecentrene. Der kommer hverken flere eller færre tvangsægteskaber af, at man giver det sin egen paragraf«, siger hun.

Hun mener dog ikke, at politiet nedprioriterer området.

»Jeg tror ikke, at det er, fordi politiet ikke fokuserer på det. Men det er et vanskeligt område. Det er tabubelagt, og det er svært at bevise. Og for pigerne er det ikke let at skulle gå til politiet og sige helt fra over for familien«.

LÆS OGSÅ Radikale blæser til kamp mod tvangsægteskaber