Han er et raslende bjerg af nerver, da Politiken tidligere på ugen besøger Abdel Jabar for anden gang i fængslet.

Tænderne gnider sig op ad læben, og øjnene er våde, fra han træder ind i lokalet, til han bliver hentet af en betjent igen efter samtalen med Politiken og hans advokat.

Jabar er en af de 52 afviste irakiske asylansøgere, der står til snarlig hjemsendelse. Hans papirer er sendt til godkendelse hos den irakiske regering, men de vil ikke godkende hans identitet og vil derfor ikke tage ham tilbage.

Han var en af de første, Rigspolitiet frihedsberøvede, og han har nu siddet i fængsel i snart to måneder, hvor han venter på en irakisk delegation, der skal komme op for at undersøge deres identitet.

Brækkede skuldre og arme
Som Politiken sidst i juli kunne skrive, gennemlevede Abdel Jabar i et Irakisk fængsel syv år i tortur, hvor de blandt andet brækkede skuldrene og armene ved at hænge ham op i armene bagfra, knæet blev smadret, og han har skydehuller gennem akillescenen – alt sammen udredt i en nyligt færdiggjort torturrapport fra Amnesty.

Fængslingen i Ellebæk fremprovokerer hele tiden hårdere og flere flashbacks tilbage til torturoplevelserne i Irak.

Det undrer ikke Inge Genefke, der på baggrund af Politikens artikel har politianmeldt de danske myndigheder.

»Det er imod FNs torturkonvention at fængsle en mand, der har gennemgået tortur i fængslet. Det er uundgåeligt, at han vil få flashbacks, og det kan ende med, at en mand med så hård fortid bliver sindssyg«, forklarer mediciner Genefke, der i 35 år har forsket i og behandlet torturofre og har stiftet det danske rehabiliterings- og torturcenter RTC.

LÆSOpposition: anmeldelse af Rønn har været savnet

Isolation har forværret tilstand
Knæet, der sendes op i stressede vip, og de sammenknugede hænder er ikke forsvundet siden sidst, Politiken besøgte Abdel Jabar. Men denne gang er hænderne også svedige, og de ryster. Panikken er ikke til at tage fejl af i øjnene, der er opspilede og hele tiden er ved at flyde over af tårer.

Om det blot skyldes den måned ekstra, han har siddet i fængsel, siden besøget, eller om de nye rynker skyldes de næsten 24 timer, han lige har siddet i isolation, vides ikke.

Men hændelserne, der foregik, da Abdel Jabar blev hentet med 12 andre asylansøgere og sat i isolation i Vestre Fængsel, har forværret Abdel Jabars tilstand.

Tror, han er tilbage i Irak
I isolationen har han ikke haft anden kontakt end, når en betjent satte mad ind til ham. En enkelt gang i de 24 timer har han vovet banke tilbage på døren for at komme på toilettet. Han er bange.

»Når jeg sidder alene, kan jeg ikke tænke på andet end Irak. I mit hoved føles det ikke, som om, jeg er i Vestre Fængsel, men som om jeg er tilbage i fængslet i Irak«, siger Abdel Jabar.

»Det er som en videofilm«
Øjenkrogene kan ikke holde igen, og nu lister den første tåre sig stille ned af hans kind.

»Det er som en videofilm, der kører foran mig, og jeg kan ikke længere trykke på stop«, fortsætter han.

Hver sætning kommer i korte klip, og han har svært ved at tale om Irak og sine følelser.

Isolationen af Abdel Jabar gør kun sagen værre, mener Inge Genefke, og på baggrund heraf vil hende og Bent Sørensen, tidligere medlem af FN og EU's torturkommitéer, gå så vidt at kalde politiets handlinger for direkte tortur.

LÆSRønn er anmeldt for tortur