»Om vi så skal spise havregrød en hel måned, skal vi nok klare os igennem«.

Stud.med. Marie P. har som den første fået sin ægtefælle uden om regeringens og Dansk Folkepartis skrappe udlændingelov. Hendes mexicanske Manuel, 23, har fået opholdstilladelse efter EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Marie P., 24, lægger ikke skjul på, at denne form for familiesammenføring ikke er nem. Hun regner heller ikke med, at vanskelighederne er overstået.

Jubel over 'ladeport' i loven
Til gengæld jubler Niels-Erik Hansen, der er leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret om racediskrimination (DRC):

»Det er ikke bare en ladeport i loven. Det underminerer totalt regeringens stramninger fra 1. juli 2002«.

EU-hullet i udlændingeloven har været kendt nogen tid, men Manuel P. er den første, der har fået opholdstilladelse på denne måde.

Smuthul anbefales
Flere par er ifølge Niels-Erik Hansen på vej. DRC vil i fremtiden anbefale alle danske statsborgere, der ønsker familiesammenføring med en ægtefælle fra et ikke-EU-land at bruge smuthullet.

»Også indvandrere kan på denne måde omgå alders- og tilknytningskrav«, siger Niels-Erik Hansen.

»De skal blot være danske statsborgere«.

Tre EF-domme
Hele tre domme fra EF-domstolen slår fast, at en EU-borger, der midlertidigt tager arbejde i et andet EU-land, har ret til at tage sin ægtefælle med tilbage. Eneste betingelse er, at den pågældende ægtefælle har opholdt sig lovligt i det andet EU-land.

I et notat fra 8. oktober 2003 slår Folketingets EU-chefkonsulent Christian Dubois fast, at EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed har forrang for udlændingeloven og det danske forbehold om immigrations- og asylret. Marie P. tog til Sverige og arbejdede dér i otte måneder. Men historien begynder i Mexico, hvor Maries far bor.

»Jeg er student fra 2000 og begyndte så at læse til civilingeniør. Det var ikke noget for mig, og så tog jeg i stedet til Mexico for at besøge min far«, fortæller hun.

'Vi ville aldrig kunne opfylde betingelserne'
Hun har bedt om ikke at få offentliggjort sit og Manuels efternavn.

»Da jeg havde mødt Manuel, boede jeg sammen med ham tre-fire måneder. Men jeg var stadig opsat på at få en uddannelse, og derfor tog vi til Danmark. Det var i april 2002, og han fik et turistvisum«.

»På det tidspunkt var regeringen i gang med at stramme udlændingeloven, og jeg kunne fra starten se, at vi aldrig - aldrig nogensinde ville kunne opfylde de nye betingelser. Vi var for unge, havde ikke noget at bo i, kunne ikke stille kaution og tjente også for lidt«.

»Jeg vil lige sige, at første gang, jeg hørte om reglerne, troede jeg ikke på det. Jeg havde jo i Mexico glad fortalt om mit dejlige lille land. Jeg har selv boet både i Frankrig og Tyskland og mener, at det må være folks egen sag, hvor de slår sig ned«.

»I første omgang giftede vi os. Det var ikke så nemt, for myndighederne havde taget Manuels pas, da han søgte om at få sit turistvisum forlænget. Men vi fik en dispensation og giftede os 13. juli 2002«.

Ville til Varberg
Fra alle sider fik parret forskellige oplysninger om, hvad det skulle gøre for at få lov at blive. Også at man kunne tage arbejde i et andet EU-land som Sverige eller Tyskland.

»Vi bestemte os for Sverige og havde skaffet os en bolig i Varberg, for vi havde ikke lyst til at flytte til Malmø, som alle andre snakkede om. Vi vidste, at det var vigtigt, at vi etablerede os reelt med bolig og arbejde, men ellers kendte vi egentlig ikke lovene«.

Det kiksede med boligen i Varberg. I stedet endte Marie og Manuel i efteråret 2002 først i Värnamo og senere i Göteborg.

»Jeg var vikar for Manpower, og det var først fabriksarbejde. Det var o.k. med mig, jeg er ikke kræsen. Senere var jeg oversætter hos Volvo, men vi faldt aldrig til i Sverige«.

Satte sig ind i regler
På det tidspunkt kontaktede Marie P. foreningen Ægteskab uden Grænser og fik også kontakt med DRC, der satte dem ind i EU-reglerne.

»Vi ville tilbage til Danmark, og det gjorde vi så i forsommeren 2003. Vi kunne være blevet i Sverige og have udnyttet en anden regel om, at jeg kunne søge svensk statsborgerskab. Men vi havde ikke lyst til at blive«.

Lønsedler
Tilbage i Danmark søgte Manuel P. om opholdstilladelse efter reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed. Marie P. fremlagde sine svenske lønsedler, og det gik sådan set hurtigt.

Manuel søgte i juli 2003, og »da vi 2. november fik brev om, at nu ville Udlændingestyrelsen gerne have et foto af Manuel, var vi klar over, at sagen gik igennem«.

Brevet fra Udlændingestyrelsen er dateret 12. december og er ikke nogen blankocheck. Manuel P. har opholdstilladelse i Danmark til 1. november 2005, og den er »givet med mulighed for varigt ophold«.

Manuel P. har også lov at tage arbejde, men er i første omgang ved at lære dansk og er allerede pænt over begynderniveau.

'Det skal gå'
For opholdstilladelsens skyld er det nok, at Marie P. har skiftet fra kedeldragt til at læse på universitetet.

Men betingelsen for Manuels ophold er, at hun »under sin uddannelse råder over tilstrækkelige midler til sit og sin families underhold«.

Foruden sin SU har Marie P. rengøringsarbejde, og parret flytter snart til en etværelses ungdomsbolig:

»Vi har ikke noget at rutte med, men det skal gå«.