Tusindvis af danske børn kan leve med en hjerneskade i årevis, uden at nogen opdager det, før det er for sent.

Hvert år rammes cirka 2.000 danske børn af ulykker eller sygdom, der kan skade hjernen alvorligt.

Konsekvenserne kan være adfærdsvanskeligheder, depressioner og massive problemer i skolen, men fordi skaden ikke altid er tydelig med det samme, kommer hjælpen ofte først, når børnene er kommet bestandigt bagefter, advarer landets førende eksperter.

Skadede dukker op som problembørn
Blandt dem er chefpsykolog Mette Stylsvig, Odense Universitetshospital, der som sit ph.d.-speciale har lavet den største undersøgelse af problemet:

»90 procent af de cirka 2.000 børn forsvinder ud i intetheden. Vi aner ikke, hvordan det går dem, før de pludselig dukker op igen som problembørn i skolen, og så kan skaden være uoprettelig. Der er intet system til at opfange dem«, siger Mette Stylsvig, der er specialist i børneneuropsykologi.

LÆS OGSÅ Hårdt slag i hovedet kan nulstille livet

Den nyeste forskning viser, at en hjerneskade i barndommen typisk har mere gennemgribende konsekvenser end skader, der opstår i voksenlivet.

Alligevel er tilbuddet om behandling langt bedre for voksne end for børn, påpeger Stylsvig. Hun foreslår, at kommuner og regioner automatisk skrider ind med løbende undersøgelser af børnene.

Børnene kaldes 'den stille epidemi'
Samme opfordring kommer fra Center for Hjerneskade, Københavns Universitet.

Psykolog Nina Madsen Sjö understreger, at selv om en del kommuner har ansat en koordinator for borgere med hjerneskade, er det ret tilfældigt, om et barn får hjælp.

Mange må på førtidspension som 18-årige, advarer hun og henviser til, at man i USA kalder de oversete børn for ’den stille epidemi’:

»Vores erfaring er, at de, der får hjælp, er ressourcestærke familier, som med loven i hånden kræver deres ret. Og så de allersvageste, hvor kommunen åbenlyst bliver nødt til at gribe ind, så man undgår, at barnet senere skal fjernes fra hjemmet«.

»Den store gruppe i midten er overladt til sig selv. Hvis de mister modet, har vi meget svært ved at hjælpe dem«, siger hun.

Minister: Se på børnenes situation
I Kommunernes Landsforening siger konsulent Lise Holten:

»Vi har forståelse for, at børnene skal hjælpes hurtigst muligt i opvæksten. Men det kræver, at vores PPR-afdelinger automatisk får at vide, at børnene kan få problemer, og det gør de meget ofte ikke«.

Sundhedsstyrelsen gransker lige nu hele hjerneskadeområdet, og nye anbefalinger for blandt andet behandlingsforløb forventes om et år. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) opfordrer nu styrelsen til specifikt at se på børnenes situation:

»Det er nyt for mig, men jeg vil nu bede fagfolkene i Sundhedsstyrelsen se på problemets omfang og melde tilbage til mig, hvis der er brug for nye initiativer«.