De seneste tyve år har et stigende antal danskere valgt at indrette sig i parforhold uden fælles biologiske børn.

Det betyder ikke, at der bliver født færre børn i Danmark. Men det er udtryk for, at børnene i stedet vokser op i sammensatte familier. Samtidig er det udtryk for, at et stigende antal danskere vælger et liv helt uden børn.

I 1989 levede 77 procent af de danske børn sammen med begge deres forældre. Det tal er i dag faldet til 72 procent, og intet tyder på, at udviklingen vil vende. Samtidig er antallet af par uden fælles børn steget fra 600.000 til 730.000. Det svarer til en stigning på 21 procent på bare 20 år.

LÆS ARTIKELKernefamilien ændrer form

»Det er to tendenser, der hver for sig bekræfter, at familielivet i højere grad er blevet et spørgsmål om det personlige valg. Flere vælger selv helt bevidst overhovedet ikke at få nogen børn. Samtidig vælger flere på grund af uddannelse og karriere at udsætte tidspunktet for, hvornår de får det første barn. Nogen kommer derfor til at vente så længe, at det bliver for sent«, siger seniorforsker Mogens Kristoffersen fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

En anden hovedforklaring på antallet af par uden fælles børn er de opløste parforhold og de omkring 14.000 årlige skilsmisser. Men det er ikke en problematisk udvikling, der nødvendigvis går ud over børnene, siger idehistoriker Agnete Braad, der har speciale i ’Familien efter kernefamilien’.

»Flere skilsmisser giver også flere sammenbragte familier, når far og mor finder nye partnere. Men det betyder ikke, at vi som befolkning får det dårligere. Børn, der vokser op i sammenbragte familier, får jo også dækket deres behov. De sætter sig jo ikke ned og tænker over, om de ville have haft det meget bedre, hvis de havde haft flere biologiske helsøskende«, siger Agnete Braad.

LÆS ARTIKELHer er kernefamiliens 37 afløsere

Heller ikke når hun ser de seneste årtiers familieudvikling i et historisk perspektiv, bliver hun bekymret.

»Man skal passe på med at ophøje familieforholdene i perioden 1700-1950, hvor den nye udvikling begyndte, til noget meget bedre, blot fordi folk blev sammen livet igennem. Der var et helt andet arbejdsfællesskab og nødvendighed af at blive sammen for at få høsten i hus og hjemmet til at fungere. Men der har helt sikkert også været en enormt ubehagelig stemning i mange af de stuer, hvor familielivet udspillede sig«, siger Agnete Braad.

Alt er til frit valg – også børn
»I stedet for at begræde udviklingen skal vi være glade for, at vi mennesker tilpasser os samfundsudviklingen. Vi gør det i forhold til arbejdslivet, hvor det ganske vist ikke længere er nødvendigt at gå ude i marken fra tidlig morgen til sen aften, men hvor vi alligevel er nødt til at arbejde meget og tænde computeren derhjemme, også om aftenen, når børnene er lagt i seng«, siger Agnete Braad.

Heller ikke direktør for Instituttet for Fremtidsforskning Johan Peter Paludan ser nogen grund til at begræde danskernes nye måde at være familie på.

»Det kommer selvfølgelig an på, hvor meget man er imod forandringer. Og der kan altid opstå overgangsproblemer, som for eksempel da skilsmissebørnene havde det meget skidt for 50 år siden, fordi de blev stigmatiseret. Men i dag bliver skilsmissebørn hverken socialt udstødte eller får mindre støtte af deres forældre. Tværtimod er mange fraskilte mennesker glade for at slippe ud af forhold, der ikke fungerer«, siger Johan Peter Paludan, der også har en forklaring på, hvorfor flere par vælger ikke at få børn overhovedet.

»Børn er blevet et valg. I gamle dage var børn noget, der kom. I dag får man ikke børn. Det er noget, man tager. Den gode side er, at alle børn er ønskebørn. Samtidig betyder det også, at en del mennesker vælger dem fra. De fleste ved godt, at børn er et ekstremt slæb og besvær, og de er også en stor økonomisk omkostning. Så når alting er på valg, er det med børnene også. Og så vil flere vælge dem fra«, siger Johan Peter Paludan.