De færreste danskere har noget imod kunstig befrugtning, så længe kvinden, der skal føde barnet, danner par med en mand.

Men hvis den vordende moder går i seng med en kvinde eller er enlig, så vender henholdsvis 28 og 25 procent sig imod den kunstige befrugtning og ønsker et forbud. Det viser en meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2.

»Det er ærgerligt, at modstanden er så udbredt. Men jeg tror heldigvis, den er nedadgående. I hvert fald er det langt de færreste, der har negative oplevelser ved at være regnbuefamilier. Og alle, der arbejder professionelt med regnbuebørn, har et fuldstændig afklaret og uproblematisk forhold til dem. Det gælder både læger, pædagoger og skolelærere«, siger Søren Laursen, talsmand i Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LBL)

Jesper Langballe: Det er forkert
Reglerne for kunstig befrugtning til lesbiske blev senest ændret i 2007. Allerede samme år forsøgte Dansk Folkeparti at få fjernet de homoseksuelles ret til at blive behandlet på statens regning. Det lykkedes ikke at få ændret reglerne, men partiet har ikke ændret holdning af den grund.

»Det drejer sig overhovedet ikke om de homoseksuelle, som vi intet ønske har om at gøre ondt. Men vi vil beskytte forståelsen af, hvad en familie er. Og enhver ved, at to kvinder ikke ad naturlig vej kan få et barn sammen. På den måde har Folketinget leget Vor Herre, og det er forkert«, siger Jesper Langballe (DF).

LÆS OGSÅFlere børn kender ikke deres biologiske far

Også de konservative er modstandere af, at homoseksuelle kvinder i dag kan få hjælp til at få børn.

»Vi mener stadig, at der er uetisk over for et barn at sætte det i verden, når der ikke er en biologisk far. Det barn er på forhånd bestemt til at vokse uden en faderfigur, og det, synes vi, er unfair. Barnet har krav på at have en far og en mor«, siger politisk ordfører Henriette Kjær.

SKRIV Skal staten befrugte singler og homoer?

»I andre forhold, hvor faderen af en eller anden grund ikke er der, ser de fleste det som et problem og tænker, ’det er synd for det barn, at det aldrig ser sin far. Derfor undrer det mig egentlig, at modstanden mod kunstig befrugtning af lesbiske ikke er endnu større«, siger Henriette Kjær (K), der dog ikke har aktuelle planer om at få regeringen eller et flertal i Folketinget til at diskutere reglerne igen.

»Målingen viser, at der stadig er en ret stor del af befolkningen, der er enige med os i, at det er forkert, at to kvinder får et barn sammen. Det er altså ikke et forældet synspunkt, at et barn har krav på en forælder af hvert køn«, siger politisk ordfører Henriette Kjær (K).

Nina Stork: Modstanden er blevet mindre
I perioden fra 1997-2006 var det forbudt for læger at hjælpe lesbiske kvinder. Det fik Nina Stork til at åbne StorkKlinik, hvor hun tilbød befrugtning til lesbiske og enlige. Det kunne hun gøre, fordi hun ikke er læge, men jordemoder. Hun har derfor mødt en lang række lesbiske par og enlige gennem årene, og hun vælger at se meningsmålingen som et positivt indslag i debatten.

»Jeg er overbevist om, at modstanden var markant større for 10 år siden, så selv om 28 procent er mange, så viser det også, at 72 procent ikke vil forbyde de lesbiske og enlige at få denne hjælp«, siger Nina Stork.

»Jo flere, der hører om, at lesbiske er lige så almindelige familier som alle andre, der går på arbejde og passer børn og hund, jo færre vil være modstandere«, forudser Nina Stork.

LÆS OGSÅ Kernefamilien ændrer form