Inge Andersen er 72 år og uhelbredeligt syg af lungekræft.

Alligevel smiler hun i de fleste af sine vågne timer. Hun har nemlig fået opfyldt sit ønske om en plads på hospice. Mere end halvdelen af dem, der søger og opfylder kriterierne, får i dag nej på grund af pladsmangel.

»Det er så dejligt at være her. Man føler sig jo som dronningen af Saba med alle de mennesker, der tager sig af én. Der er jacuzzi, rare mennesker – og så den dejlige mad«, siger hun fra sengen på Arresødal Hospice i Frederiksværk.

Nu får endnu flere danskere muligheden for at ende deres dage på hospice, hvor personalet er særligt uddannet til at tage sig af uhelbredeligt syge. Alene i år udvider regionerne antallet af hospicepladser fra 158 til 214 – de første 12 står klar i morgen, når Svanevig Hospice indvies på Lolland – og flere er undervejs.

Dermed nærmer regionerne sig de 260 pladser, de har lovet sig til at etablere.

Samtidig melder stadig flere sig ind i de mange lokale støtteforeninger, der arbejder for hospicer rundt om i landet. Antallet af medlemmer er steget fra 14.000 sidste år til omkring 15.500, viser tal fra foreningen Hospice Forum.

Vil ikke længere fortrænge døden
»Du kan rolig kalde det for en folkebevægelse. Da Hospice Djursland holdt åbent hus, kom der over 5.000 interesserede mennesker på en weekend. Alt, hvad der er af hygge, lys, friske blomster og lækre fjernsyn på hospicer, stammer fra de frivillige. De bidrager med omsorg og det ekstra, som ikke altid findes på almindelige sygehuse«, siger formand for Hospice Forum, Tove Videbæk.

Det første danske hospice åbnede i 1992, og siden er interessen for de særlige hospitaler steget.

Det viser, at døden ikke længere er noget, vi forsøger at skubbe fra os, forklarer professor i sociologi ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen, der forsker i vores forhold til døden:

»Hospicebevægelsen blev grundlagt i 1960’erne som en modreaktion på, at døden blev fortrængt og gjorde folk forlegne. Se bare på vores minimalistiske kirkegårde og det, at man skal være så stille ved begravelser. Hospicetanken handler om, at vi i stedet skal erkende, at vi ikke kan undgå døden, men skal forsøge at gøre den så god og værdig som muligt«.

Patienter blomstrer op
Michael Hviid Jacobsen har bred kontakt med gruppen af hospicefrivillige, når han holder foredrag og forelæsninger om døden:

»De er præget af en ildsjælementalitet og en pionérånd, fordi det stadig er noget forholdsvis nyt herhjemme. De arbejder for at sprede budskabet om, at det er vigtigt med en god og værdig død, og at vi skal respektere livet, indtil det ophører«.

Tove Videbæk mener, at de gode erfaringer med hospice, der får flere frivillige til at stille deres tid og energi til rådighed.

»Når folk ser, hvordan patienterne falder til ro, blomstrer op og får en rigtig god tid, kan man ikke blive andet end glad for, at muligheden findes«, siger hun.

På Arresødal Hospice griner Inge Andersen lavmælt, da vi kommer til at sige farvel med frasen ’god bedring’.

»Ja, det bliver det nok ikke til. Men de har nærmest fjernet mine smerter, og det er det vigtigste for mig«.