Syv år efter regeringen søsatte en storstilet handlingsplan mod tvangsægteskaber, er antallet af ufrivillige vielser uændret.

Der findes ikke tal for, hvor mange tvangsægteskaber der indgås. Men ifølge fagfolk med tæt kendskab til æreskonflikter er tvangsægteskaberne ikke blevet bremset.

LÆS ARTIKELFærre indvandrerpiger gifter sig unge

»Vi oplever bestemt ikke, at det er faldet«, siger Lene Johannesson, sekretariatschef i Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK). Samme melding kommer fra den landsdækkende organisation Indvandrerrådgivningen.

Pigerne ved ikke, at de kan få hjælp
Tvangsægteskaberne er ikke blevet stoppet af tiltag som krisecentre, telefonrådgivning, uddeling af pjecer og mægling, fordi mange af de unge etniske kvinder fortsat ikke kender til tilbuddene.

Det mener Anita Johnson, som er leder af kvindekrisecentret R.E.D. – det eneste krisecenter i landet, som er specialiseret i at tage sig af tvangsgifte kvinder.

»Pigerne er meget uoplyste om det danske system og ved ikke, hvor de kan gå hen og få hjælp. Det er bekymrende«, siger Anita Johnson.

LÆS ARTIKELIndvandrerbørn fjernes med tvang

Gennem sit arbejde er hun stødt på piger, som ikke turde fortælle om deres problemer til deres læge eller lærer, fordi pigerne ikke kendte til tavshedspligten. Og hun har mødt piger, som tror, at de først kan sætte sig mod et ægteskab, når de bliver myndige som 18-årige. Problemet er bare, at pigerne ikke skal være 18 år for at blive viet af en imam, og det udnytter forældrene tilsyneladende.

»De sidste år har vi haft et stigende antal af sager, hvor pigerne har været under 18 år, når de bliver gift. Det virker, som om familierne er bevidste om, at nogle piger ved, at de kan sige fra, når de er blevet myndige. Derfor forsøger de at få dem afsat tidligt«, siger Anita Johnson.

Hun foreslår, at folkeskolerne samler de etniske piger i 7. klasse og fortæller om deres rettigheder, og hvilke muligheder de har for at få hjælp i Danmark og i udlandet.

Piger forsvinder i stilhed
Nadia på 23 år er en af de piger fra Danmark, som sidste år blev tvangsgift i udlandet. Hun blev tvunget til at bosætte sig med sin mand i Mellemøsten. Først efter et halvt år fandt hun ved et tilfælde ud af, at der var en vej ud af ægteskabet.

»Jeg vidste ikke, at ambassaden kunne hjælpe mig«, siger Nadia, som er kommet hjem med hjælp fra Udenrigsministeriet og i dag opholder sig på et krisecenter.

Nadia kunne ikke forestille sig, at hendes familie ville tvinge hende til at blive gift. På den måde ligner hun de andre piger, som Udenrigsministeriet har hjulpet hjem fra et tvangsægteskab.

»Relationerne i pigernes familier er tætte. Hvis forældrene lover, at de ikke bliver gift i udlandet, lader pigerne sig overbevise til at tage med«, siger Jette Samuel Jeppesen fra Udenrigsministeriet.

32 nye sager om tvangsægteskab i 2009
Lige nu arbejder ministeriet på af få fem kvinder hjem fra et tvangsægteskab. Ministeriet har til gengæld ikke noget nøjagtigt tal over, hvor mange tvangsgifte kvinder de har hjulpet hjem.

LÆS ARTIKELLov om tvangsægteskaber bliver ikke brugt

Men samlet set er antallet af nye sager over efterladte kvinder og børn næsten fordoblet fra 17 sager i 2008 til 32 sager i 2009.

Som regel lykkes det for Udenrigsministeriet at få pigerne hjem. Men det kræver, at pigerne giver lyd fra sig, siger Jette Samuel Jeppesen:

»Der er et stort antal, som vi aldrig hører om, fordi pigerne ikke kontakter os«.