Ændringen af bystyret i Københavns Kommune er »en nødvendighed«.

Det vurderer Gunnar Gjelstrup, der er lektor i offentlig forvaltning på Københavns Universitet.

Men reformens succes afhænger ifølge ham af, at embedsmænd og politikere kan finde ud af arbejde sammen på på et rådhus, hvor man er vant til en række meget selvstændige forvaltninger.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har bedyret, at regeringen vil ændre styreformen i de gamle magistratskommuner - herunder København.

LÆS ARTIKELLøkke vil ændre styreform i storbyer

Fremover skal de have et flertalsstyre som det kendes fra landets øvrige kommuner, hvor det politiske flertal sætter kursen i stedet for at lade borgmestre for de største partier overtage kontrollen med de store forvaltninger.

BORGERREPRÆSENTATIONEN.  Regeringen vil ændre styreformen på Københavns Rådhus. »Det har nærmest været syv forskellige kommuner« forklarer Gunnar Gjelstrup.

»Men ændringen er ikke nok. Nedenunder er der skabt en særlig politisk-administrativ samarbejdskultur, som ikke forsvinder af sig selv«.

Stiller krav til nyt samarbejde
»Det vil være et sejt træk at skabe en anden måde at spille sammen på politikerne indbyrdes og i samarbejdet mellem politikere og embedsmænd«, tilføjer han.

De koordinationsproblemer, den eksisterende styreform giver mellem forvaltningerne og politikerne, forsvinder efter politologens mening ikke, blot fordi byens styre omlægges.

»Efter min vurdering er strukturløsninger aldrig de vises sten. Men de er et nødvendigt trin. De skaber ikke i sig selv forandringerne«, siger Gjelstrup.

Efterlyser mindretalsbeskyttelse
Reformen af bystyret kan marginalisere oppositionen på Københavns Rådhus. Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev fra Venstre har anmodet indenrigsministeren om at sikre, at mindretallet i København fortsat vil kunne høres.

Også overborgmester Frank Jensen (S) efterlyser en reform, der giver oppositionen indflydelse.

SE OGSÅRitt: Reform på rådhuset er virkelig tiltrængt

Gunnar Gjelstrup mener, at et flertalsstyre i hovedstaden kan animere til brede aftaler, som det er set i mange kommunalbestyrelser.

Han venter også, at det kan være rigtigt godt for byens udvikling, hvis reformen får byens 55 borgerrepræsentanter til at stå mere sammen om at kæmpe for byen.