Det koster skatteborgerne et tocifret millionbeløb årligt, at danske kvinder vælger at føde deres børn via kejsersnit, selv om lægerne ingen grund ser til at fraråde en almindelig fødsel.

Det viser beregninger, Politiken har foretaget på baggrund af Sundhedsstyrelsens takster for, hvad regionerne får af skattekroner til at dække udgifterne til kejsersnit og fødsler.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er taksten for et kejsersnit udført på moderens ønske omkring 29.000 kroner. Taksten for en traditionel vaginal fødsel er i snit cirka 19.000 kroner.

Når en kvinde vælger et kejsersnit, koster det altså omtrent 10.000 kroner mere, end hvis hun havde født vaginalt. De seneste fem år er der udført næsten 9.000 af disse kejsersnit på landets fødeafdelinger. Det giver en samlet ekstra udgift på lidt under 90 millioner kroner i perioden 2005-2009.

LÆS ARTIKEL Rekordmange vælger kejsersnit

Tallet viser ifølge Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo, at der er penge at hente i at give kvinderne en bedre omsorg, mens de er gravide.

»Kan vi bare forebygge halvdelen af disse kejsersnit, så har vi pludselig frigjort 45 millioner kroner til en bedre jordemoderindsats«, siger hun.

Kvinderne er utrygge
Danske kvinder vælger i stigende grad at få deres barn via kejsersnit. For fem år siden valgte cirka 1.300 kvinder årligt den metode, nu er det 1.900, hvilket svarer til en stigning på knap 50 procent. De er bange for at føde og frygter for både egen og barnets sikkerhed under en vaginal fødsel, viser en ny undersøgelse, hvor kvinder blev spurgt om, hvorfor de fravalgte en almindelig fødsel.

For Lillian Bondo hænger udviklingen tæt sammen med, at regionerne de senere år har skåret i de tilbud, der skal forberede gravide på at føde. Det betyder, at kvinderne er utrygge, og det koster så samfundet ekstra millioner, fordi kvinderne i stedet vælger kejsersnit.

»Når man sammenligner udgifterne til fødsler og kejsersnit, så står det klart, at det ikke kan betale sig at spare på indsatsen over for de gravide. Tværtimod. Vi skal bringe kvinderne dertil, hvor de føler, at de er velkomne til at spørge om alt. Hvor de føler sig trygge i forhold til at være gravide og skulle føde. Hvor de ved, at der altid er en jordemoder hos dem, og at der er den smertelindring, de har brug for under fødslen. Kvinderne og mændene skal have tilbud, der gør dem klar til at føde og blive forældre, uanset deres valg af fødemåde. Og den prioritering skal vi holde fast i«, siger Lillian Bondo.

En let forhøjet risiko ved kejsersnit
Blandt såvel jordemødre som fødselslæger er der bred enighed om, at en kejsersnit rummer en let forhøjet risiko for såvel moder som barn i forhold til en vaginal fødsel. Men der er ikke umiddelbart udsigt til, at udviklingen vender, så antal kejsersnit på moderens ønske falder, vurderer Lillian Bondo.

»I øjeblikket ser vi jo fyringer af jordemødre på de storkøbenhavnske fødeafdelinger. Det er det samme som at sige, at vi gerne vil have flere komplicerede og kostbare fødselsforløb«, siger Jordemoderforeningens formand.

Under et kejsersnit er der brug for mere personale end under en almindelig fødsel. Det er en af grundene til, at der er forskel på udgifterne til et kejsersnit og en vaginal fødsel, siger overlæge Morten Lebech, der er formand for fødselslægernes faglige selskab.

»Men det må aldrig være udgifterne, der afgør, hvordan et barn bliver bragt til verden. Når en kvinde kommer med et ønske om at få et kejsersnit, så gælder det om at afdække, hvad baggrunden er for hendes ønske. Og hvis hun efter det stadig er angst for at føde, så kan det være fornuftigt at give hende et kejsersnit«, siger han.

Haarder: »Behov for mere oplysning«
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) understreger, at det altid er en lægefaglig vurdering, hvad der er bedst for kvinden. Men samtidig ser han det stigende antal kejsersnit som et tegn på, at der er behov for mere oplysning til kvinderne:

»Den opgave må fødselslæger og jordemødre tage på sig, så vi undgår unødvendige kejsersnit. Det indebærer bl.a. at oplyse kvinderne om, at de kan føde smertefrit ved at få smertestillende midler under fødslen, for eksempel en epiduralblokade. Der må oplysning til«.

LÆS OGSÅ Kejsersnit havner på Haarders bord