Regioners chef vil have færre kejsersnit

Kejsersnit.  »Der er brug for, at vi får lavet nogle skarpere faglige retningslinjer for, hvad der skal til for at give en kvinde et kejsersnit. Og det vil jeg tage initiativ til«, siger Bent Hansen, regionernes formand.
Kejsersnit. »Der er brug for, at vi får lavet nogle skarpere faglige retningslinjer for, hvad der skal til for at give en kvinde et kejsersnit. Og det vil jeg tage initiativ til«, siger Bent Hansen, regionernes formand.
Lyt til artiklen

Unge danske kvinder skal acceptere, at det gør ondt at føde.

De må forstå, at en fødsel ændrer deres krop og muligvis også sexlivet. Og så skal de holde op med at kræve kejsersnit, bare fordi det er mere bekvemt end selv at presse barnet til verden. Sådan lyder det fra sygehusenes politiske chef, Bent Hansen (S), der nu vil bremse det stigende antal kvinder, der vælger at få et kejsersnit, selv om deres fødselslæge ikke har fundet det nødvendigt at fravælge en vaginal fødsel. Efterlyser skarpere faglige retningslinjer »Vi er blevet for hurtige til at tage knivene frem og foretage kejsersnit. Der er brug for, at vi får lavet nogle skarpere faglige retningslinjer for, hvad der skal til for at give en kvinde et kejsersnit. Og det vil jeg tage initiativ til«, siger Danske Regioners formand. Han fortsætter: »Det er efterhånden blevet sådan, at man siger: Åh, det er også synd for dig, og det kan godt ske, at en fødsel kommer til at påvirke din krop, så vi må hellere give dig det kejsersnit, du kræver. Men vi skal altså passe på med, at det ikke bliver ligesom plastikkirurgi, hvor vi lige skal have klaret nogle rynker på halsen«. Kvinder lægger sig under kniven På fem år er antallet af kvinder, der vælger et kejsersnit, steget med 50 procent, så der sidste år var omkring 1.900 indgreb.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her