Fagforeninger lufter muligheden for kollektiv reaktion på utilfredshed, i form af sympatistrejker.
Foto: Casper Holmenlund Christensen

Fagforeninger lufter muligheden for kollektiv reaktion på utilfredshed, i form af sympatistrejker.

Danmark

Fagforbund truer med nyt våben

Fagbevægelsen overvejer sympatikonflikter i forbindelse med næste års overenskomstforhandlinger.

Danmark

Fagbevægelsen forbereder sig på at kunne iværksætte sympatikonflikter, hvis et fagforbund udsættes for pres, hvor overenskomstsystemet f.eks. bliver brugt til at skaffe finansiering til reformer af den offentlige sektor.

Meldingen er et klart signal til arbejdsgiverne forud for overenskomstforhandlingerne næste år.

Formanden for Forhandlingsfællesskabet, Anders Bondo Christensen, siger, at der er etableret en fælles tænkning om ikke at efterlade »nogen på bagperronen«.

Vi ser besparelser og nedskæringer samtidig med, at vi er ved at være på vej ud af den økonomiske krise. Det er med til at øge viljen til sympatikonflikter

»Derfor drøfter vi allerede nu, hvordan vi kan møde det, hvis nogen bliver udsat for det samme. Hvor der reelt ikke foregår forhandlinger, og hvor det hele er planlagt på forhånd. Vi forbereder også vores bagland på, at det kan være nogle helt andre ting end det, vi er vant til«, siger han.

Som formand for Danmarks Lærerforening stod Anders Bondo centralt i lærerkonflikten, da de danske skolelærere blev lockoutet i april 2013.

Forhandlingsfællesskabet repræsenterer godt 570.000 offentlige lønmodtagere. Bondo vil ikke allerede nu foruddiskontere sympatikonflikter: »Men jeg kan sige, at det er det, vi sidder og snakker om«.

FOA’s formand, Dennis Kristensen, der er medlem af Forhandlingsfællesskabet, mener, at der i dag er større parathed i fagbevægelsen til at reagere kollektivt.

Det skelsættende ved lærerkonflikten var ifølge Kristensen, at et reformudspil på folkeskoleområdet budgetterede med penge fra en overenskomstforhandling, som regeringen ikke selv var primær part i.

Allerede i foråret 2013 foreslog han, at FOA burde sympatikonflikte på skoleområdet, hvor forbundet har medlemmer, der fungerer som bl.a. pædagogmedhjælpere. Ifølge Kristensen strandede det dengang på, at det ikke kunne lade sig gøre at overbevise pædagogernes fagforbund, Bupl. I dag er stemningen en anden.

»Vi ser besparelser og nedskæringer, samtidig med at vi er ved at være på vej ud af den økonomiske krise. Det er med til at øge viljen til sympatikonflikter. Jeg tør ikke sige, om alle organisationer vil sige, at selvfølgelig gør vi det. Men jeg tror, at FOA vil sige ja«, siger Dennis Kristensen.

Et historisk skridt

En lignende prognose giver Bupl’s formand, Elisa Bergmann.

»Vi er i en anden situation end på det private område, hvor også arbejdsgiveren mister noget ved en lockout eller strejke. Det gør forskellen, og det gør, at vi højere grad i de offentlige organisationer bliver nødt til at stå tættere sammen«, siger hun og bekræfter, at der er en anden parathed:

»Jeg tror, medlemmerne hurtigt vil gribe til det og sige, at det her vil vi ikke finde os i. Jeg tror, der er en større villighed til det i dag end i 2013«.

Det er et signal til arbejdsgiverne om, at hvis I gør det igen, så lægger I jer ikke bare ud med den organisation, der måtte blive lockoutet

Ifølge professor Jesper Due fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet vil det være et historisk skridt, hvis fagbevægelsen ender med at iværksætte sympatikonflikter som led i de offentlige overenskomstforhandlinger.

Det er aldrig sket før.

»Det er et signal til arbejdsgiverne om, at hvis I gør det igen, så lægger I jer ikke bare ud med den organisation, der måtte blive lockoutet, men med en meget større del af de offentligt ansatte, end tilfældet var ved lærerkonflikten«, siger han.

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), der har overenskomster under sit ressort, skriver i en kommentar, at regeringen ikke har planer om reformer forlods finansieret af overenskomster.

»Og i øvrigt vil jeg ikke tage hul på overenskomstforhandlingerne allerede nu, heller ikke i pressen«, skriver Løhde.

KL’s forhandler, borgmester Michael Ziegler (K), vil møde op til forhandlinger med »konstruktivt sind – som altid«.

»Det var svært i 2013, fordi vi havde et klart ønske om at få nogle helt andre vilkår for lærerne efter at have bøvlet med det i 20 år. Jeg kan ikke forudse, om det bliver nemt eller svært næste gang, men det er deres afgørelse, om de på den måde vil blande blod«, siger Michael Ziegler.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce