33-årige Noor Mohammad Abdi har været i Danmark siden 2003. Nu er han blandt de 800 somaliere, der venter på at få at vide, om de skal sendes retur til det krigshærgede land, eller om de fortsat må blive i Danmark.
Foto: Jacob Ehrbahn

33-årige Noor Mohammad Abdi har været i Danmark siden 2003. Nu er han blandt de 800 somaliere, der venter på at få at vide, om de skal sendes retur til det krigshærgede land, eller om de fortsat må blive i Danmark.

Dansk delegation var kun én dag i Somalia for at lave central rapport

Det var for farligt for danske embedsmænd at blive mere end én dag i somalisk lufthavn, da de lavede en af de rapporter, som nu danner centralt grundlag for udvisning af somaliere.

Danmark

I 2015 rejste de danske udlændingemyndigheder til Somalia for at undersøge forholdene i landet med henblik på at kunne sende somaliske flygtninge i Danmark hjem.

Rejsen mundede ud i en rapport om sikkerhedssituationen i landets hovedstad, Mogadishu, og bliver nu anvendt som en af begrundelserne for at inddrage somalieres opholdstilladelser og udvise dem til Mogadishu.

Men rapporten viser, at Udlændingestyrelsens folk kun opholdt sig i landet en enkelt dag. Og de kom aldrig uden for lufthavnsområdet i Mogadishu.

»Af sikkerhedsmæssige årsager blev delegationen rådet til kun at besøge Mogadishu en dag og begrænse opholdet til Mogadishu International Airport-område«, står der i rapporten.

Selv om der kan være forskel på, om det er somaliere, der kender området og sproget, eller en dansk delegation, der rejser til Somalia, er det jo et tydeligt tegn på, hvor farligt det er

Det bør give stof til eftertanke, siger Eva Singer, asylchef ved Dansk Flygtningehjælp:

»Selv om der kan være forskel på, om det er somaliere, der kender området og sproget, eller en dansk delegation, der rejser til Somalia, er det jo et tydeligt tegn på, hvor farligt det er. I forlængelse af alle de andre oplysninger, der er om situationen i Somalia, er det problematisk, at man bruger den her rapport til at begrunde udsendelse«.

Som Politiken skrev i sidste uge, har Udlændingestyrelsen afgjort, at foreløbigt fire somaliere skal have inddraget deres opholdstilladelse og sendes hjem trods advarsler fra FN. De 4 er ud af en pulje på omkring 800, som skal have genbehandlet deres opholdsgrundlag.

I behandlingen af sagerne bliver rapporten brugt som en af de centrale kilder til at konkludere, at forholdene i Somalia er forbedret, og dermed til at kunne inddrage opholdstilladelser. Blandt andet nævnes den som en af tre rapporter i brevene til de fire somaliere, der skal udvises.

Ifølge Peter Albrecht, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er det bekymrende, at Udlændingestyrelsen overhovedet lægger vægt på den danske rapport.

»Selvfølgelig kan man ikke sige noget efter en enkelt dag i Somalia«, siger han.

Ud over den ene dag i Mogadishus lufthavn bygger rapporten om forholdene i Somalia på møder over ni dage – foretaget i Nairobi i Kenya – med blandt andet ngo’er, internationale organisationer og nødhjælpsarbejdere. Men de kilder styrker ikke rapportens anvendelighed, siger Peter Albrecht, der forsker i forholdene i Somalia og jævnligt rejser dertil.

»De (kilderne, red.) har en bestemt virkelighed, de taler ud fra, og de giver en diplomatisk udlægning, hvor Somalias fremskridt bliver talt op. De har jævnlige møder med præsidenten og hans kontorer, som også har en interesse i at italesætte fremskridt. Så deres udlægninger kan man ikke tage for pålydende og bruge til at sige, at situationen er positiv i forhold til at sende folk tilbage«, siger han.

Inger Støjberg stoler på styrelsen

For to måneder siden var Udlændingestyrelsen igen i Afrika for at lave en ny, endnu ikke offentliggjort rapport om Somalia. Her var medarbejderne slet ikke i Somalia af hensyn til sikkerheden.

Ingen fra Udlændingestyrelsen har efter to dages henvendelser ønsket at stille op til interview og svarer heller ikke direkte på de spørgsmål, Politiken har stillet. Men styrelsen skriver i en mail, at det »ikke giver mening at fokusere på en enkelt rapport i baggrundsmaterialet«, og at alle oplysninger, rapporter og domme indgår i behandlingen af sagerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der er ansvarlig for Udlændingestyrelsen, ønsker heller ikke at stille op til interview.

Hun oplyser dog i en e-mail, at hun stoler »fuldt og helt« på Udlændingestyrelsens vurdering af sikkerheden i Somalia.

»Når det er sagt, er det klart, at der er kæmpestor forskel på, hvor en etnisk dansk embedsmand kan færdes sikkert i Somalia og sikkerheden for en somalier, der vender hjem til sit hjemland«, skriver ministeren.

Den opfattelse er seniorforsker fra Diis Nauja Kleist ikke enig i.

»Ofte vil også tilbagesendte somaliere blive genkendt som nogle, der kommer udefra. Det kan være tøjet og den måde, man er på. Men for at overleve et sted som Somalia har man også brug for sociale netværk, og de netværk vil selvfølgelig vide, hvem man er, og hvor man har været«, siger hun og tilføjer, at man så nemt kan blive offer for udnyttelse, fordi man anses for at have penge.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce