I dag deltager rekordmange skoler i Skolernes Skakdag. Mens elever i alle aldre rykker brikkerne frem og tilbage på brættet dyrker de avanceret hjernegymnastik.
Foto: Ivan Riordan Boll

I dag deltager rekordmange skoler i Skolernes Skakdag. Mens elever i alle aldre rykker brikkerne frem og tilbage på brættet dyrker de avanceret hjernegymnastik.

Skak træner børns forudseende hjerne, som de skal bruge alle steder i livet

I dag afholder 266 skoler landet over Skolernes Skakdag, hvor alt fra 0. til 9. klasser prøver kræfter med skakspillet. Det træner børnenes forudseenhed, koncentration og strategiske evner, siger hjerneforskere.

Danmark

Når skolebørn landet over i dag sætter sig til skakbrættet er der langt mere end springere, dronninger og tårne i spil.

Selv om vi ikke typisk forbinder det stillesiddende spil med børn, så har spillet mange gavnlige effekter på børnenes hjerne og indlæringsevne.

Der er både strategi, planlægning og beslutningsparathed i brug når de små skal rykke de sort-hvide brikker. Måske netop derfor sætter arrangementet deltagerrekord i år med 266 deltagende skoler.

Forskning viser, at det at lære skakspillets finurligheder gavner børns senere indlærings muligheder. Mens børnene sidder med ansigtet i koncentrerede folder arbejder hjernen nemlig på højtryk.

Det er særligt den forudseende hjerne, der er i brug her. Den bruger vores hukommelseslager og så den bevisthedsaktiverende del af frontallappen.

På den måde husker man fortiden og forestiller sig fremtiden. Den fremtid man forestiller sig hænger sammen med den fortid man har oplevet. Den forudseenhed kan jo bruges alle steder i live«,

Den forudseende hjerne

Selv om man sidder meget stille, er skak et spil, der handler om at bevæge sig og tænke fremad. For at blive en dygtig skakspiller skal det hele tiden vurderes, hvordan man bedst bevæger sig frem på pladen.

»Når vi skal lave en bevægelse fra A til B skal vi også forholde os til, hvad der skal ske, når vi når frem til B. Det er særligt den forudseende hjerne, der er i brug her. Den bruger vores hukommelseslager og så den bevisthedsaktiverende del af frontallappen.

På den måde husker man fortiden og forestiller sig fremtiden. Den fremtid man forestiller sig hænger sammen med den fortid man har oplevet. Den forudseenhed kan jo bruges alle steder i livet«, siger hjerneforsker og professor i neurobiologi Albert Gjedde fra Københavns Universitet.

På samme måde understreger Jesper Morgensen, professor i neurovidenskab ved Københavns Universitet, at strategi er en stor del af læringen ved skak. Strategien lægges på en måde, der skal sikre sejren:

»På den måde vil også de hjernesystemer, som medvirker ved gevinst og tab blive aktivt, det er systemer som blandt andet benytter sig af signalsubstansen dopamin« siger Jesper Mogensen og påpeger, hvordan netop konkurrence elementet formentlig kan hjælpe skolebørnene til at holde koncentrationen i det komplicerede spil.

Hjernen ændrer sig løbende hele livet. Men hjernen er i endnu større udvikling indtil omkring 20’erne. Det er jo ikke sådan at man revolutionerer sine hjerneforbindelser ved at spille skak, som barn, men det er klart, at man får flere års udbytte af skakkens træning, hvis man starter tidligt.

Godt at starte tidligt

Skak er gavnlig hjernegymnastik for alle aldre, men der kan være gode grunde til at komme på fornavn med skakbrikkerne i en tidlig alder.

»Hjernen ændrer sig løbende hele livet. Men hjernen er i endnu større udvikling indtil omkring 20’erne. Det er jo ikke sådan, at man revolutionerer sine hjerneforbindelser ved at spille skak, som barn, men det er klart, at man får flere års udbytte af skakkens træning, hvis man starter tidligt.

Og al slags påvirkning i barndommen vil have betydning for, hvordan man går til ting senere i livet«, siger professor Jesper Mogensen.

Han mener ikke, at der kan være tale om en særlig skak-intelligens, som udelukker nogen fra at evne spillet: »Man kan tillære sig det meste – spørgsmålet er, hvor let man har ved det.

Ligesom mange kan lære at spille et instrument uden at blive musiker af den grund. Der skal stor interesse, engagement og ambition i mixet for at komme langt med stort set alt, hvad man giver sig i kast med«.

»Skak er et af de meget få spil, hvor en computer har vundet over et menneske. Det siger jo noget om, hvor systematisk et spil det er. Det er ikke som i poker, hvor det også handler om at aflæse modparten.

Det er ikke et spil der handler om social intelligens, det handler ene og alene om at kunne forudse spillets gang på spillets præmisser. På den måde kan det jo godt være en lidt ensom sport«

Ikke et socialt spil

Med sin systematik og stilhed er skak et unikt spil, som ikke tiltrækker alle.

»Skak er et af de meget få spil, hvor en computer har vundet over et menneske. Det siger jo noget om, hvor systematisk et spil det er. Det er ikke som i poker, hvor det også handler om at aflæse modparten.

Det er ikke et spil, der handler om social intelligens, det handler ene og alene om at kunne forudse spillets gang på spillets præmisser. På den måde kan det jo godt være en lidt ensom sport«, siger hjerneforsker og Albert Gjedde fra Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han påpeger også en tilbagevendende diskussion omkring forskellen på køns interesse i skakspillet, netop med udgangspunkt i det sociale:

»I tidernes morgen skulle manden jo kunne aflæse mønstre i dyrenes bevægelse for at fange føde. Han skulle kunne kigge på sporene og sige, hvis dyret var her i går kan jeg fange det der i morgen, hvor kvinderne i stedet styrkede den sociale intelligens tilbage i lejren«.

Hjerneforsker og professor i neurovidenskab ved Københavns Universitet, Jesper Morgensen mener dog, at kønnenes lighed er større end deres forskellighed på området:

»Hjernen modnes en smule forskelligt hos de to køn, så nogen af de forskelle i, hvornår diverse dele af hjernen modnes, kan betyde, at den strategiske tænkning ikke er lige udviklet på samme alderstrin hos piger og drenge. Men der er langt flere ligheder end der er forskelle på kønnenes hjerner, og det positive udbytte vil i sidste ende være ens for de to køn.” siger han.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce