Hvad skal barnet hedde? Noget helt specielt,tak. Alle navne på illustrationen er eksempler på godkendte navne.
Foto: Illustration: Karina Kofoed

Hvad skal barnet hedde? Noget helt specielt,tak. Alle navne på illustrationen er eksempler på godkendte navne.

Unikke navne stormer frem

Forældre spejler deres identitet i børnenes navne, som i stigende grad er sjældne. Især folk i den højeste og den laveste socialgruppe går efter helt særlige navne, viser ny forskning.

Danmark

Adelphie, Borghild, Carla-Augusta eller Lene. Cylvester, Ziggy, Jarl-Emil eller Bent. Listen over navne, som kun ét barn fik i første halvår af 2016, er på godt 1.400 pige- og 1.300 drengenavne. For hvor forældre for 30 år siden ofte gik efter, at børn ikke stak for meget ud i mængden, er tendensen en anden i dag, fortæller navneforsker Katrine Kehlet Bechsgaard.

»Færre forældre vælger de mest populære navne, og flere vælger navne, som er helt unikke, eller som meget få hedder«, siger Katrine Kehlet Bechsgaard, som er ph.d. med speciale i netop forældres valg af deres børns navne.

Katrine Kehlet Bechsgaards nyeste forskning viser blandt andet, at det er forældre øverst og nederst på den sociale rangstige, som gør sig umage med at vælge et sjældent eller ikkealmindeligt navn til deres unikke barn. En anden tendens er, at folk i storbyerne går efter sjældne navne, mens forældre i provinsen vælger mere traditionelt.

»Det var dem med de længste og dem med de korteste uddannelser, der valgte de mest sjældne navne. Men det var forskellige navne. Forældre med korte uddannelser havde større tilbøjelighed til at danne nye navne, for eksempel ved at stave et allerede eksisterende navn på nye måder«, siger navneforskeren, som fik svar fra 470 forældre om deres navnevalg. Blandt de veludannede forældre var tendensen oftere, at man valgte et sjældent, men allerede etableret navn.

Det er forældrenes livsstil, der afspejles

»Kalder du et barn Jørgen i dag, vil navnet være unikt, men det er det ikke blandt mænd på 60 år«, siger hun og understreger, at en stor gruppe forældre går efter en mellemvej, hvor navnet ikke er for almindeligt, men heller ikke for sjældent. Cirka 13 procent siger i undersøgelsen, at det er ’vigtigt’ eller ’meget vigtigt’, at barnet får et sjældent navn.

Katrine Kehlet Bechsgaard har ikke set specifikt på forskellene på de veluddannede forældres valg. Men noget tyder på, at en del af forældrene i den såkaldte kreative klasse selv finder på børnenes navne. En liberalisering af navneloven i 2006 har banet vej for kreativiteten, og siden er nye navne som Ludo, Tinalily og Jazz kommet til.

Navne viser forældres identitet

Siden 1985 har Danmarks Statistik hvert år sendt lister ud over de mest populære pige- og drengenavne. Da man indførte den service, fik cirka 4 procent af en årgang et af de 10 mest populære navne på listen. Nu er andelen faldet til 2 procent.

Samtidig vokser antallet af godkendte navne, så forældre får også flere og flere at vælge imellem. 1. april 2006 var cirka 4.300 drenge- og omkring 6.350 pigenavne godkendt, oplyser Ankestyrelsen, som har det sidste ord, når et navn skal godkendes. På 10 år er antallet af godkendte navne vokset til 16.207 drengenavne og 19.844 pigenavne.

Mange nye navne kommer fra nydanskere, som bringer deres navnetraditioner med sig, mens andre stammer fra forældres ønsker og ideer. Familiernes hittepåsomhed udspringer af deres ønske om at vise deres egen identitet.

»Hvor det før var traditioner, der styrede barnets navn, er det nu mere forældrenes smag og modestrømninger, der bestemmer, hvad vi vælger. Det bliver en måde, forældre skaber og opretholder identitet på, ligesom hvor man bor, eller hvilket tøj man går i, afspejler, hvem man er. Det er forældrenes livsstil, der afspejles«, siger Katrine Kehlet Bechsgaard.

Man risikerer, at folk er forudindtaget som følge af et navn

Derfor smitter den kreative klasses udadvendte offentlige liv også af på navngivningen, mener navneforsker og lektor Birgit Eggert fra Nordisk Forskningsinstitut.

»Du ser mange skuespillere eller offentligt kendte, der vælger specielle navne. Måske fordi de selv kunne ønske sig et navn, der skilte sig ud. Og de, der er mindre uddannet, vælger at efterligne dem, der er synlige i det offentlige rum«, siger Birgit Eggert.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Specielle navne kræver omhu

Birgit Eggert understreger, at man som forældre skal overveje de udfordringer, et navn kan give barnet.

»På en måde stiller man store krav til sit barn, hvis det får et ’underligt’ navn. Navne skaber associationer, og spørgsmålet er, om man bliver en Brian, når man er en Brian«, siger Birgit Eggert med henvisning til de fordomme, der gennem årene har fulgt navnet Brian, som nærmest har været synonymt med en ’rod’.

I den anden ende af spektret kan det stille store krav til et barn eller ung, der har et meget specielt navn eller dobbeltnavn.

»Man risikerer, at folk er forudindtaget som følge af et navn. Der følger noget med, som man måske kan have svært ved at vriste sig fri af«, siger navneforskeren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce