På udrejsecenteret Kærshovedgård ved Ikast er anbragt udviste udlændinge på tålt ophold. En række af dem har fået ophævet deres opholdspligt, lyder det i et brev fra Udlændinge- og integrationsministeriet. Personerne på billedet fra udrejsecenteret har ikke noget med den konkrete sag at gøre.
Foto: Nanna Navntoft

På udrejsecenteret Kærshovedgård ved Ikast er anbragt udviste udlændinge på tålt ophold. En række af dem har fået ophævet deres opholdspligt, lyder det i et brev fra Udlændinge- og integrationsministeriet. Personerne på billedet fra udrejsecenteret har ikke noget med den konkrete sag at gøre.

Danmark

Støjberg bøjer sig for Højesteret i sag om opholdspligt

»Nu giver jeg kage«, siger advokat Christian Dahlager, som repræsenterer en udlænding på tålt ophold, som ikke længere skal bo på Kærshovedgård.

Danmark

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) retter nu i praksis ind efter Højesterets dom fra januar i år, som fastslog, at udlændingemyndighedernes krav om fortsat opholdspligt i et udrejsecenter var ugyldigt.

Integrationsministeriet har i breve til flere advokater meddelt, at hun har besluttet at ophæve opholdspligten for deres klienter på tålt ophold.

Under henvisning til højesteretsdommen skriver ministeriet, at det ikke er »foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser«.

Politiken har kendskab til flere sager, men det endelige antal er endnu ikke bekræftet.

Ikke længere bo på Kærshovedgård

De pågældende personer skal ikke længere, skriver ministeriet, bo og overnatte i Udrejsecenter Kærshovedgård. De er dog fortsat på tålt ophold i Danmark.

Advokat Marianne Vølund, som repræsenterer to klienter, som har fået ophævet bopligten, har længe ventet på handling fra ministeren.

»Myndighederne anerkender endelig, at en dom fra Højesteret også skal have betydning for andre på tålt ophold. For min klient er det afgørende, at han ikke længere har pligt til at bo i Kærshovedgård, men lovligt kan bo sammen med sin kone og børn. Næste skridt bliver at få ophævet meldepligten og det tålte ophold«, siger hun.

Jeg ved ikke, hvad Støjberg har tænkt sig. Hvis hun vil føre de civilretlige regler videre med, at man ikke må arbejde, ikke må gifte sig, ikke studere eller gå til læge, så bliver det de facto sådan, at de ikke kan være andre steder end i et udrejsecenter

Advokat giver kage

Ændringen vil berøre de seneste af de i alt 50 stramninger, som integrationsministeren netop har fejret med kage, mener advokat Christian Dahlager.

Han har også har en klient, der har fået ophævet opholdspligten.

»Det vedrører Støjbergs stramning nummer 43 til 50 om vilkårene for tålt ophold, som jeg mener ikke længere kan have gang på jord. Så derfor giver jeg kage«, siger han.

Uden ophold ingen penge

Men i brevet fastholder integrationsministeren dog, at udlændinge på tålt ophold fortsat skal være indkvarteret på et udrejsecenter udpeget af myndighederne, hvis de vil have udgifter til underhold og sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen.

Den udmelding ryster Christian Dahlager.

»På en måde accepterer man Højesterets dom, men så alligevel ikke, for man finder bare på noget andet for at snige sig uden om. Det er sådan noget omgåelsespjat. Jeg håber først og fremmest, at de pågældende finder sig et arbejde, for så bliver det jo ligegyldigt«, siger han.

De må jo ikke arbejde, når de er på tålt ophold?

»Det må de principielt ikke. Men jeg ved ikke, hvad Støjberg har tænkt sig. Hvis hun vil føre de civilretlige regler videre med, at man ikke må arbejde, ikke må gifte sig, ikke studere eller gå til læge, så får man jo et pjalteproletariat, som ligger på gaden. Så bliver det de facto sådan, at de ikke kan være andre steder end i et udrejsecenter«.

Du regner med, at de civilretlige regler også må falde?

»Meningen med Højesterets dom er selvfølgelig, at regimet ikke skal gælde for dem. Det kan jo ikke nytte noget, at man formelt løslader, men samtidig er der ikke nogle muligheder ude i samfundet. Vi kan jo ikke have 70 mennesker rendende rundt, som ingen penge har«, siger han.

Hvis opholdspligten er i strid med internationale forpligtelser, må ophævelsen også gælde for de, som for eksempel har behov for medicin eller andre ydelser

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Behov for daglig medicin

Advokat Marianne Vølund er også bekymret for ministerens ønske om fortsat at binde udlændingene økonomisk til et udrejsecenter.

»En af mine klienter har behov for daglig medicin. Betyder fratagelsen af ydelser, at han kun kan få den, hvis han bor på Kærshovedgård? Det er jo urimeligt. Hvis opholdspligten er i strid med internationale forpligtelser, må ophævelsen også gælde for de, som for eksempel har behov for medicin eller andre ydelser«, siger hun.

Jubel hos familien

I et privat hjem i Jylland bliver nyheden om, at opholdet på Kærshovedgård er slut, modtaget med jubel hos hustruen til en yngre mand, som har været på tålt ophold gennem flere år.

Myndighederne kan ikke udvise ham til hjemlandet.

»Det er et lille skridt ud fra den kæmpe mur, som har været omkring os. Hvor vi ikke har vidst, om vi kunne få lov til at være en familie. Livet skulle være så utåleligt som overhovedet muligt, og det blev det også for vores vedkommende, men nu vinder retfærdigheden over nogle meget hårde omstændigheder«, siger hustruen, som ønsker at være anonym.

Advokat har ventet i fem år

Der er i Integrationsministeriets brev til advokaterne ikke taget stilling til omfanget af meldepligten, og hvor den skal ske. Det vil formentlig blive afgjort senere.

Baggrunden for brevet er Højesteretsdomme dels fra juni 2012, hvor iraneren Elias Karkavandi fik ophævet sin opholds- og meldepligt fordi retten fastslog, at regelsættet var ulovligt og en krænkelse af menneskerettighedskonvention.

Dengang skete der ingen ændring af praksis.

I januar 2017 dumpede Højesteret så endnu engang myndighedernes opholds- og meldepligt.

Højesteret fandt ved den lejlighed, at det var ulovligt, at en libanesisk mand skulle opholde sig og melde sig dagligt i Center Sandholm.

Kravet blev kendt »uproportionalt« og i strid med menneskerettighederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har været meget forundret over at ministeriet og flertallet i Folketinget gennem fem år valgte at se bort fra en klar Højesteretsdom. Men det er glædeligt at se, at de nu omsider tager det op«, siger Christian Dahlager.

Kort efter dommen i januar bebudede udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), at samtlige sager om personer på tålt ophold skulle ses efter i sømmene.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce