Landmændene behandler smågrise med zinkoxid for at forhindre, at de får diarre, når de tages fra deres mor.
Foto: Per Folkver

Landmændene behandler smågrise med zinkoxid for at forhindre, at de får diarre, når de tages fra deres mor.

Alternativ til antibiotika skaber resistens mod antibiotika

Ny forskning viser, at zink i jord er endnu værre til at skabe antibiotikaresistens end antibiotika er. EU ventes at indføre forbud mod at bruge zink til behandling af dyr.

Danmark

Tungmetallerne zink og kobber har i et forskningsprojekt udført ved Københavns Universitet vist sig at være endnu mere effektive til at sprede antibiotikaresistens blandt bakterier i jorden end tetracyklin, en af de mest udbredte former for antibiotika. Zink i form af zinkoxid bruges som et alternativ til antibiotika i behandlingen af smågrise.

Gener, der gør bakterier resistente over for antibiotika, overføres i udstrakt grad mellem jordbakterier og sygdomsfremkaldende bakterier.

At tungmetallerne er mere effektive til at fremme antibiotikaresistens end tetracyklin skyldes, at tetracyklin nedbrydes eller bindes i jorden, mens zink og kobber bliver ved at være tilgængeligt og 'favoriserer' de resistente bakterier.

Det forklarer en af forskerne bag projektet, lektor i mikrobiologi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, Kristian Koefoed Brandt.

Modstandsdygtige sygdomme

Spredningen af antibiotikaresistens kan gøre det vanskeligere at behandle sygdomme, hvis resistensen breder sig til sygdomsfremkaldende bakterier. Der er allerede en række infektioner, som er modstandsdygtige overfor de fleste typer antibiotika.

Zink og kobber kommer ud på markerne med svinegylle, og indholdet i jorden i Danmark er stigende. Det er endnu ikke oppe på de niveauer, som forskerne har anvendt i deres forsøg, men der kan være områder, hvor indholdet er særlig højt. Og problemet findes også i andre lande, både i lande med svineavl og i lande, hvor der i modsætning til Danmark i udstrakt grad anvendes kobberbaserede sprøjtemidler.

Projektet er offentliggjort i en artikel i det internationale tidsskrift Environmental Science & Technology. I artiklen peger forskerne på, at problemet med zink og kobbers evne til at skabe antibiotikaresistens bliver forstærket af, at de anvendes samtidig med antibiotika.

»Det øger drastisk sandsynligheden for, at der i bakteriernes arvemasse opstår 'pakker' af genetisk information, som på samme tid gør bakterierne resistente overfor zink, kobber og en række antibiotika. Disse 'pakker' kan ofte spredes i et hug mellem forskellige arter bakterier og risikerer dermed let at ende i en sygdomsfremkaldende bakterie«, siger Kristian Koefoed Brandt.

Han nævner som eksempel den variant af MRSA-bakterien, der er udbredt i danske svinebesætninger, og som både er resistent overfor flere slags antibiotika og overfor zink.

Kristian Koefoed Brandt mener ikke, at zink er noget godt alternativ til antibiotika i behandlingen af smågrise.

Forslag om forbud i EU

En ekspertkomité under EU’s lægemiddelagentur har da også netop indstillet, at behandling af produktionsdyr med zinkoxid bliver forbudt. Det sker imidlertid ikke på grund af risikoen for resistens, selv om den nævnes, men med henvisning til miljøbelastningen. Zink kan påvirke en række organismer i både jord og vand negativt.

Komiteen konkluderer, at miljørisikoen opvejer de fordele, der ligger i, at zinkoxid kan forebygge diarre hos smågrise. Komiteens forslag går videre til EU-kommissionen, som træffer den endelige beslutning efter at have rådført sig med EU's medlemslande.

Sektordirektør for svineproduktion i landbrugets eget videncenter, Seges, Christian Fink Hansen, regner med, at forbuddet vil blive en realitet. Og det er branchen indstillet på, siger han, for selv om zink ikke er et akut miljøproblem, vil det være en udfordring på længere sigt, hvis udviklingen fortsætter uændret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi skal helst nå frem til, at dyrene slet ikke skal behandles overhovedet. Det er målet

Christian Fink Hansen håber bare på, at der kommer en overgangsperiode, og at den bliver tilstrækkelig lang til at få alternativer på plads.

Syge grise skal behandles

For uden alternativer vil et forbud betyde, at forbruget af antibiotika stiger, påpeger han. Hvilket vil kollidere med handlingsplanen mod MRSA, som forpligter landbruget til at reducere forbruget af antibiotika. Smågrisene behandles med zinkoxid, fordi de har en tendens til at få diarre, når de tages fra moderen.

»Hvis muligheden for at bruge medicinsk zink blev fjernet i morgen, ville vi se flere syge grise, og dermed ville forbruget af antibiotika stige, for syge grise skal behandles«, siger Christian Fink Hansen.

Han vurderer, at afløseren for zinkoxid vil være en vifte af virkemidler, som endnu ikke er udviklet. Det kan være ændringer i foderet til smågrisene, det kan være forskellige tilsætningsstoffer til foderet eller tiltag, der kan ændre smågrisenes stressniveau, for eksempel hvis man ikke blander dem med andre smågrise samtidig med, at man tager dem fra deres mor.

Overgangsperioden for et forbud skal ideelt set være på otte-ti år, mener Christian Fink Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også zink i foder

Formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen, er enig i, at et øjeblikkeligt forbud vil føre til en højere forbrug af antibiotika. Han håber på en overgangsperiode på fem-ti år.

»Vi skal helst nå frem til, at dyrene slet ikke skal behandles overhovedet. Det er målet«, siger Carsten Jensen.

Der bruges også store mængder zink i husdyrenes foder, fordi zink samtidig er et livsvigtigt næringsstof. Det er ikke omfattet af forslaget om et forbud. Men Carsten Jensen vil ikke udelukke, at mængden af zink i foder kan sænkes uden konsekvenser for dyrene, ligesom tilfældet har været med kobber i foder.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce