Skatteminister Karsten Lauritzen (V) arbejder på at få lempet arveafgiften for familieejede virksomheder.
Foto: Jens Dresling

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) arbejder på at få lempet arveafgiften for familieejede virksomheder.

Danmark

Minister: Der er et moralsk argument bag sænkningen af arveafgift

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) erkender, at der ikke ligger tunge samfunds-økonomiske argumenter bag lettelsen af arveskat for familieejede virksomheder. Det handler mere om moral.

Danmark

Sænkelsen af arveafgiften koster 1 milliard kroner om året. Kunne den milliard kroner være brugt på noget andet, som ville kunne gavne vækst og arbejdspladser endnu mere?

»Hvis de her virksomheder ikke skal dø, fusionere eller blive opkøbt – og blive på danske hænder – så har jeg svært ved at se, at man kan bruge de her penge mere fornuftigt. Hvis man isoleret set vil øge arbejdsudbuddet eller skabe x antal arbejdspladser, så kan man godt vælge at bruge pengene på en anden måde, men vores argument for at gøre noget for fonde og de familieejede virksomheder er, at det er to ejerformer, som vi mener tilgodeser, at arbejdspladsen bliver i Danmark. Det er virksomheder, som spiller en stor rolle for deres lokalsamfund – som er skabt af danskere, ejet af danskere«.

Kan du dokumentere, at ejerskaberne vil skifte, hvis I ikke sænker arveafgiften?

»Det er den klare melding, jeg får«.

Fra lobbyisterne?

»Ja. Men jeg udfordrer det selvfølgelig«.

Er det ikke korrekt, at der ikke ligger noget kvantitativt bevis for, at det ikke vil øge væksten eller gøre noget positivt for vores bnp?

»Der findes ikke forskning, hvor man kan gå ind entydigt og aflæse, hvad effekterne er. Der er mange områder, hvor det ikke er tilfældet«.

Men findes der nogen beregninger af eller evidens for, at det her skaber arbejdspladser eller betyder, at vi undgår at tabe arbejdspladser?

»Der findes ikke store forkromede rapporter fra økonomer, som viser, at det her giver en stor beskæftigelsesmæssig effekt. Derfor har vi heller ikke slået på det som et argument«.

Så I har heller ikke tal for det selv?

»Nej, jeg er landmandssøn, og det her betyder, at hvis min far vil give landbruget videre til mig eller resten af min familie, så slipper han med 5 procent i bo- og gaveafgift, hvor han før skulle betale 15 procent«.

Så det kan også betyde noget for din egen fremtid?

»Jeg tror, at jeg er bedre til andre ting end at være landmand, men der kunne være andre i min familie, der havde det ønske. Det er på ingen måde derfor, vi gør det. Der ligger et moralsk argument bag ved det. Når man har skabt en virksomhed i familieejet regi, har jeg svært ved ikke at skabe gode muligheder for, at den virksomhedsejer kan give virksomheden videre til næste generation«.

Så for dig er det i højere grad et politisk og moralsk valg og ikke så meget et samfundsøkonomisk valg?

»Ja. Det handler om, at når der er en virksomhedsejer, som har bygget en kæmpestor virksomhed op, betalt enormt meget i skat, i selskabsskat, i indirekte afgifter, støttet i lokalområdet og medarbejderne betaler skatter, så skal jeg ikke komme og tvinge den familie til at omdanne sig til en erhvervsdrivende fond«.

Foss og andre af de store spillere har givet partistøtte til de borgerlige partier gennem mange år. Betyder det, at I får et lidt større øre overfor de loyale bidragydere gennem årene?

»Med de partiregler, vi har i Danmark, mener jeg, at det er meget svært at give partistøtte så man kan købe sig til indflydelse i Danmark«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Olav Hergel: Man kan stadig blive i godt humør af at se på Malak

    De danske myndigheder mener, at 12-årige Malak Saidi hører til i Marokko, selvom hun har boet i Danmark i 12 år. Hvad skal vi stille op med Malak og de mere end 100 børn i det danske asylsystem?

    Læs første del af serien om Malak her.

Annonce