Channel 4 har fjernet alle sæsoner af den britiske udgave af ’Gift ved første blik’, efter at to kvinder har anklaget deres partnere i programmet for voldtægt. Formatet får kritik for at presse deltagerne til intimitet.
Gift ved første blik blev udviklet i Danmark, hvor første sæson blev sendt i 2013. Illustration: Karina Kofoed/arkivfoto
’Gift ved første blik’s britiske søsterprogram er fjernet fra skærmen uden varsel.
Det sker, efter at tre kvinder har rettet grove anklager mod de mænd, som de blev gift med i programmet. Så grove, at den statsejede Channel 4, der sender programmet i Storbritannien, nu skal stå skoleret over for britiske parlamentsmedlemmer.