Små hænder er en fordel for mekanikere i en tid, hvor der bliver mindre og mindre plads i motorrummet. Alexandra Songbang Larsen løsner stelkablet på en rød Fiat, mens kollegaen Jesper Andersen ser til.
Foto: Miriam Dalsgaard

Små hænder er en fordel for mekanikere i en tid, hvor der bliver mindre og mindre plads i motorrummet. Alexandra Songbang Larsen løsner stelkablet på en rød Fiat, mens kollegaen Jesper Andersen ser til.

Danmark

Alexandra ville være mekaniker: Jeg tænkte, at jeg var alt for lille og slap

Alexandra Songbang Larsen drømte om at reparere biler. Alligevel begyndte hun på gymnasiet. For piger kan ikke blive automekanikere, troede hun.

Danmark

Alexandra Songbang Larsen står under den røde Fiat, der er hejst op i en lift. Bilen kan ikke starte, og hun skal nu finde ud af, hvad der er galt.

»Det er ikke batteriet, den er gal med«, konstaterer hun og går i gang med at undersøge stelkablet til starteren.

»Der har vi fejlen. Den er ikke meget værd længere. Her er det altså en fordel, at jeg har så små hænder«, siger hun og stikker hånden op i motorrummet for at løsne stelkablet.

»Det er generelt smart at have en lille hånd, når man skal reparere biler. Der bliver mindre og mindre plads i motorrummet på de nye biler, så jeg får hele tiden at vide, at mine små hænder vil komme mig til gode«, siger hun.

Alexandra er en af de få kvinder, der er i lære som personvognsmekaniker. 40 lærlinge er kvinder, mens 2.500 mænd lige nu lærer at reparere biler, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Mekanikerdrøm

20-årige Alexandra har drømt om at blive mekaniker, siden hun gik i 7. klasse. På pigeværelset i Hvidovre så hun ’Top Gear’ og læste Bilmagasinet. Og når familien var på tur, terpede Alexandra navnene på de biler, der passerede.

»Det var fedt, når der kørte en pæn bil forbi. Jeg kunne genkende alle biler. Det var lidt en sport for mig«, siger hun.

Jeg tænkte, at der sikkert ikke var nogen, der ville have en kvinde, og at jeg er alt for lille og slap til at blive mekaniker

Alligevel søgte Alexandra ikke ind på mekanikeruddannelsen efter 10. klasse, men tog i stedet på gymnasiet.

»Jeg tænkte, at der sikkert ikke var nogen, der ville have en kvinde, og at jeg er alt for lille og slap til at blive mekaniker«, siger hun.

Men gymnasiet var ikke sagen. Heller ikke HF, som hun efterfølgende søgte ind på. Med to mislykkede uddannelser i bagagen tænkte Alexandra, at hun lige så godt kunne prøve mekanikeruddannelsen.

Hun turde dog ikke fortælle sine forældre, at hun skulle begynde. »Jeg var nervøs for, om mine forældre kunne forstå mit valg, og bange for, at de ikke mente, at mekanikeruddannelsen var en uddannelse for en pige«, siger Alexandra.

Hun havde dog intet at frygte. Forældrene bakkede hende op i valget, og Alexandra viste sig at være så dygtig, at hun efter grundforløbet blev optaget på en særlig talentlinje. Nu uddanner hun sig til at blive en af landets dygtigste mekanikere.

Det var heller ikke svært at finde en læreplads. Siden oktober har hun hver dag kørt 50 kilometer frem og tilbage fra Valby til Helsinge, hvor hun er elev hos værkstedskæden QuickPot.

Søgningen var dog ikke uden problemer. Da Alexandra var til samtale hos et andet værksted, var chefen nervøs for, om han ville få problemer med Alexandras kæreste, når hun kun skulle arbejde sammen med mænd.

»Han spurgte, om min kæreste ville blive jaloux. Det var helt vildt underligt at spørge om. Og hvis han gjorde, skulle jeg da nok lade være med at tage det med på arbejde. Så der havde jeg ikke lyst til at være«, siger hun.

Fordel med kvinder på værkstedet

På QuickPot er den røde Fiat igen køreklar. Nik og Jay spiller højt over højttalerne, og Alexandra kommer med sine 162 cm og 50 kg ubesværet gående med otte dæk, der er stablet på en sækkevogn.

Det er første gang, at de har en kvinde ansat på værkstedet. Kollegerne Jesper Andersen og Martinus Petersen synes, at det er en fordel.

»Kvinder har en anden tilgang til for eksempel fejlfinding og problemløsning. Jeg har tidligere været et andet sted, hvor der var kvindelige lærlinge, og de var også super dygtige«, siger Jesper Andersen og fortæller, at de ikke har skruet ned for mandehørmen på værkstedet, bare fordi der er kommet en kvinde på værkstedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Neej, hun er selv lige så slem«, siger Martinus Petersen. Værkstedschef Mathias Hornbæk Hansen havde på forhånd forberedt både Alexandra og kollegerne, inden hun begyndte.

»Der er ikke ret mange af drengene, der har prøvet at arbejde sammen med en kvinde før, og her er stemningen meget løssluppen. Så man skal kunne sige fra, og det gør hun også. Da hun begyndte, sagde de, »nå, så skal vi til at hjælpe hende«. Men sådan er jargonen, og man kan jo få en dreng i samme størrelse som lærling«, siger han.

Der var dog nogle praktiske udfordringer, der skulle løses, inden Alexandra kunne gribe værktøjet.

Arbejdstøj og handsker skulle bestilles hjem i mindre størrelser. Og da der kun er et omklædningsrum på værkstedet, må Alexandra møde et kvarter senere end kollegerne.

Hun er sikker på, at hun nu er på rette vej.

»Jeg synes, at det er fedt, når jeg har lavet noget, der virker, og det ser godt ud. Det kan jeg godt lide. Og jeg er så glad for at være her. Drengene er sgu gode ved mig«, siger Alexandra.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce