Kirkegården ved Grundtvigskirken på Bispebjerg i København NV nær Utterslev Mose. Allé, alle, poppelallé. Træer, poppeltræer.
Foto: Mads Nissen

Kirkegården ved Grundtvigskirken på Bispebjerg i København NV nær Utterslev Mose. Allé, alle, poppelallé. Træer, poppeltræer.

Grøn plan under behandling: Skal København have træer for 323,7 millioner kroner?

Teknik- og miljøborgmesteren foreslår, at byen planter 27.204 træer de kommende tre år. Men det koster.

Danmark

København skal være en grøn by, mener de folkevalgte i kommunen. Men hvor grøn? Det skal Teknik- og Miljøudvalget under Borgerrepræsentationen tage stilling til mandag aften.

Her kommer der nemlig en såkaldt træprioriteringsplan på bordet, hvor der lægges op til samlede investeringer på 323,7 millioner kroner til at plante vejtræer, træer på grønne områder, skoler og i grønne gårde og såkaldte 'partnerskabstræer' de næste tre år.

Planen er resultatet af Borgerrepræsentationens beslutning om at plante 100.000 træer i København inden 2025, eller det der svarer til 12.500 nye træer i bybilledet hvert år. Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), er glad for beslutningen, men erkender også, at det bliver dyrt.

»Hvis du vil nå 100.000 træer i København, kan det ikke gøres, uden at det går hen og bliver dyrt. Det vidste vi godt fra starten, men det står ikke desto mindre meget klart nu«, siger han.

Socialdemokratiet er åben for grøn pakke

Selv om Socialdemokratiet går ind for flere træer i byen, vil partiets Jakob Hougaard ikke love, at der bliver råd til alle de træer, som Morten Kabells plan lægger op til.

»Det er ikke mig, der har anbefalet 100.000 træer i 2025 eller knap 28.000 på tre år. Jeg ville ikke sætte mål op på den måde, uden at pengene er der. Vi har ikke lagt os fast på, hvor mange penge vi kan bruge på træer«, siger Jakob Hougaard, som er medlem af Teknik- og Miljøudvalget.

»Men jeg er åben over for at lave en grøn pakke, hvor man afsætter en pulje til vejtræer og andre træer, og hvor man kan byde ind med forskellige ideer til, hvordan de kan finansieres«, siger Jakob Hougaard og peger på, at finansiering først kan komme endeligt på plads ved budgetforhandlingerne. Ligesom man med cykelpakken udstikker en retning og senere forhandler økonomien.

»Det bliver en politisk afvejning, for vi vil jo også gerne have renoveret de sidste skoler og løst andre opgaver«, siger Jakob Hougaard.

Træer er efterspurgt

Kommunen spurgte tidligere på året københavnerne, hvor de savner træer, og de 32.000 svar pegede primært på de store færdselsårer som H.C. Andersens Boulevard, Nørrebrogade, Frederikssundsvej og Jagtvej. Skal træerne stå med samme afstand som i for eksempel Berlin, vil det kræve et sted mellem 100 og 150 træer på Nørrebrogade, viser forvaltningens beregninger.

Hvis man vil have træer i gadebilledet, som københavnerne vil have det, så er konsekvensen, at det kommer til at koste penge

Udfordringen er, at netop vejtræer er utroligt dyre, fordi man både skal fjerne asfalt for at plante dem, og samtidig passe på ledninger og rør under vejen. Samlet set koster de 4.000 vejtræer i forslaget over 290 millioner kroner - og dermed koster et enkelt vejtræ 75.000 kroner i snit. Men det er en nødvendig investering, mener Morten Kabell.

»Hvis vi skal nå målet, så skal alle bydele have flere træer. Nogen steder er billigere end andre, men hvis vi udelukkende går efter at placere træerne, hvor det er billigst, så kommer de ikke til at stå der, hvor der er allermest brug for dem - nemlig der, hvor der ikke er nogen i forvejen«, siger han.

Kommunen har tidligere undersøgt mulighederne for en byskov på Amager Fælled, hvor man for markant færre penge kunne plante et stort antal træer. Ideen er dog blevet afvist af fredningsmyndighederne, og det er også en af grundene til, at træprioriteringsplanen i særlig grad kigger mod Indre By og brokvartererne.

Træer kan indgå i klimaløsninger

Jakob Hougaard fra Socialdemokratiet mener stadig, at kommunen sagtens kan gå efter de billigere træløsninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han foreslår at kombinere de grønne planer med behovet for at forhindre skybrud og lignende. Så kan man måske finansiere en del af træerne med de puljer, der er sat af til at sikre byen mod oversvømmelser. Det vil være en god investering, mener Jakob Hougaard:

»Træer og grønne områder er billigere end rør og mange andre tekniske løsninger«, siger han og fortsætter:

»En anden mulighed er at investere i partnerskabstræer, hvor man giver et træ til private, og de selv plejer det. Det må jo gerne give kvalitet til naboerne  i området«.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell bakker op om partnerskabstræerne, men peger samtidig på, at det på den måde vil blive svært at nå de 100.000 træer inden for en overskuelig periode.

»Vi får cirka 800-1.000 træer for 2 millioner kroner med partnerskabstræerne. Det er en meget langsommelig måde at få 100.000 træer på. Så bliver det ikke i 2025, men nok nærmere i 2075, at vi kan leve op til det her mål. Det er ikke det, københavnerne har ønsket – og det er heller ikke en billig løsning«, siger Morten Kabell.

Mange vil måske mene, når de præsenteres for prisen for at få ønsket opfyldt, at man kunne få meget andet godt for 323 millioner kroner end træer. Man kunne måske argumentere for at prioritere velfærd. Kan du følge det?

»Jeg synes altid, man skal prioritere. Nu går det måske op for nogle på Rådhuset, hvad konsekvensen er af det, man går og siger. Man kan ikke både blæse og have mel i munden, man skal kende pris og omkostninger, og det mener jeg nu står ganske klart«.

Så du mener som udgangspunkt ikke, man vil kunne opretholde en grøn profil og gå mod grønnere udvikling og samtidig bruge færre penge på træerne?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis man vil have træer i gadebilledet, som københavnerne vil have det, så er konsekvensen, at det kommer til at koste penge«, siger Morten Kabell.

Mandag aften skal Teknik- og Miljøudvalget præsenteres for planen og drøfte, hvorvidt partierne stadig er indstillede på at føre den ud i livet. Borgmesteren er selv fortrøstningsfuld.

»Det er et meget bredt politisk ønske, så skal man kigge på, hvad udvalgets medlemmer og de politiske partier tidligere har sagt, så bør indstillingen gå glat igennem«, siger Morten Kabell.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce