Bygningsarbejdere har travlt med at opføre flere hundrede nye hjem i bosættelsen Maaleh Adumim på Vestbredden.
Foto: Mahmoud Illean/AP

Bygningsarbejdere har travlt med at opføre flere hundrede nye hjem i bosættelsen Maaleh Adumim på Vestbredden.

Danmark

Mellemfolkeligt Samvirke: Danske kommuner har aktier i ulovligt arbejde på Vestbredden

15 ud af de 20 største danske kommuner ejer aktier i virksomheder, som arbejder i strid med FN-konventioner, viser ny rundspørge.

Danmark

Danske kommuner har i vid udstrækning investeret i virksomheder, som tjener penge på at arbejde i eller omkring ulovlige israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder.

Det viser en rundspørge til de 20 største danske kommuner, foretaget af Mellemfolkeligt Samvirke.

Kommunerne er blevet bedt om at oplyse, om de ejer aktier i 32 selskaber, der alle driver forretning i eller omkring bosættelserne, checkpoints, muren, der adskiller Vestbredden fra Israel, eller udvinder naturressourcer i de besatte områder.

Det har 15 af kommunerne svaret ja til. I alt har de købt aktier for 19,7 millioner kroner i disse firmaer.

Investeringerne sker i strid med både FN, som har fordømt den israelske besættelse af Vestbredden og Gaza-striben, og den danske regerings politik.

Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær Tim Whyte opfordrer kommunerne til at få ryddet op i deres investeringer.

»Vi ved jo, at bosættelserne er den største hindring for fred og en reel tostats-løsning. Bosættelserne er skyld i daglige og konkrete menneskerettighedskrænkelser med indgreb i bevægelsesfriheden, som blandt andet forhindrer palæstinensere i at komme på arbejde og på hospitalet«, siger han.

Han påpeger, at den officielle danske holdning er, at nye israelske bosættelser skal ophøre og de eksisterende afvikles.

»Derfor er det grundlæggende uholdbart, at danske kommuner placerer penge i virksomheder, der er med til at opbygge bosættelserne«, siger Tim Whyte.

Problematikken er ikke ny, fortæller han. Danske kommuner er tidligere ved flere lejligheder blevet kritiseret for at eje aktier i de problematiske virksomheder.

»Vi har gennem flere år talt med kommunerne om det her. Og mange af dem har svaret, at det er noget rod, og det vil de rydde op i. Men realiteten er – her 50 år efter den israelske besættelse – at de i vid udstrækning stadig ikke har styr på det«, siger Tim Whyte.

Større ansvar end private virksomheder

Kommunernes aktiekøb foregår gennem investeringsforeninger. Med en samlet investering på 8,4 millioner kroner per 28. februar er Københavns Kommune den danske kommune, som har det største beløb investeret i virksomheder, der opererer i de besatte områder.

Politiken har spurgt Københavns Kommune om dens politik på området. I en mail har kontorchef Jesper Ralfkiær Jørgensen svaret:

»Økonomiforvaltningen kan oplyse, at Københavns Kommune har en politik for ansvarlige investeringer, der betyder, at vi ikke investerer i virksomheder, der for eksempel overtræder menneskerettigheder eller skader miljøet. Det betyder blandt andet, at KK ikke vil investere i virksomheder, der profiterer af ulovlige bosættelser på den palæstinensiske Vestbred. I regi af kommunens investeringsforening og det eksterne etiske screening-selskab sker der løbende faktatjek og dialog med virksomheder. Hvis en virksomhed handler i strid med kommunens politik for ansvarlige investeringer, og en dialog ikke fører nogen vegne, bliver virksomheden negativlistet. Således har Københavns Kommune negativlistet adskillige virksomheder på grund af overtrædelser. Men så længe der er en konstruktiv dialog med selskabet om for eksempel deres aktiviteter på Vestbredden, bliver virksomheden ikke sat på negativlisten«.

Blandt de firmaer, København har investeret i, er det tyske HeidelbergCement. Virksomheden er, fortæller Tim Whyte fra Mellemfolkeligt Samvirke, under anklage for bruge et stenbrud, der ligger på palæstinensisk jord. Her udvinder HeidelbergCement materialer, der bruges til at opføre de ulovlige bosættelser. Københavns Kommune ejer aktier i virksomheden for lidt over tre millioner kroner. Om den investering skriver kontorchef Jesper Ralfkiær Jørgensen fra Københavns Kommunes økonomiforvaltning:

»Med hensyn til HeidelbergCement er selskabet ikke på kommunens negativliste, og det er derfor ikke forbudt for kapitalforvalterne i kommunens investeringsforening at have investeringer i selskabet«.

Det er positivt, mener Tim Whyte, at Københavns Kommune ikke vil investere i virksomheder, der profiterer af ulovlige israelske bosættelser.

»Men det hænger bare ikke sammen, når kommunen samtidig investerer i for eksempel et selskab som HeidelbergCement, der for længst er sortlistet af andre investorer«, siger han og fortsætter:

»Stater og kommuner har et større ansvar end private virksomheder. Både fordi det jo er vores fælles penge, de investerer, men især fordi konventionerne stiller endnu større krav til kommuner og stater. Men Københavns Kommune løber desværre fra ansvaret. HeidelbergCement har på trods af årelang kritik ikke ændret sin forretning i de besatte områder«.

Københavns Kommune er dog opmærksom på kritikken af selskabet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Sagen følges tæt i regi af kommunens investeringsforening. Praksis for ansvarligt og aktivt ejerskab er generelt, at det først og fremmest gennem dialog forsøges at påvirke selskabet i den rigtige retning. Hvis dialogen ikke fører nogen vegne, ender selskabet med at blive negativlistet«, skriver kontorchef Jesper Ralfkiær Jørgensen.

Udlicitering er ingen undskyldning

Frederiksberg er den kommune, der har investeret det næststørste beløb i virksomhederne - lidt over 3,2 millioner kroner.

»Frederiksberg har stramme etiske retningslinjer for vores investeringer, og vi stiller krav til vores kapitalforvalter om, at investeringerne blandt andet ikke bryder med de anerkendte, internationale konventioner«, skriver kommunens økonomichef Jesper Kragerup i en mail. »Derfor har vi i forbindelse med Mellemfolkeligt Samvirkes rundspørge kontaktet vores kapitalforvalter om sagen. Det svar, vi har fået, er, at de ikke vurderer, de nævnte firmaer overtræder internationale normer og konventioner«.

Men, siger Tim Whyte:

»Frederiksberg Kommune kan udlicitere investerings-opgaven, men de kan ikke udlicitere ansvaret. Det er absurd, hvis kommunens kapitalforvalter hævder, at det ikke er i strid med menneskerettighederne, når virksomheder som Altice og Bezeq (firmaer, som Frederiksberg Kommune har investeret i, red.) laver teleinfrastruktur for ulovlige israelske bosættelser på besat land. Det er klokkeklart med til at begunstige bosættelser, som vi ved dagligt forårsager systematiske menneskeretskrænkelser. Udenrigsministeriet har i flere omgange advaret imod investeringer i virksomheder som dem, Frederiksberg Kommune investerer i«.

Det betyder ikke, at Frederiksberg Kommune straks skal sælge aktierne fra, mener Tim Whyte:

»Men de kan heller ikke bare ignorere problemet. Vi opfordrer dem til at tage en alvorlig snak med deres kapitalforvalter«.

I forbindelse med rundspørgen til kommunerne har Mellemfolkeligt Samvirke også fået foretaget en meningsmåling, hvor Megafon har spurgt knap 1.200 mennesker, om det er i orden, at kommunerne investerer i virksomheder, der driver forretning i de besatte område. Det svarer et flertal på 52 procent nej til, 17 procent mener, at det er i orden, mens 30 procent har svaret 'ved ikke'.

»Det er altså kun en sjettedel af danskerne, der mener, at det er i orden at investere deres penge i virksomheder, der arbejder i de ulovlige bosættelser. Der er et klart flertal for, at de skal stoppe«, siger Tim Whyte og fremhæver, at en kommune som Aarhus faktisk er gået i gang med at rydde op i dens investeringer.

»De har ikke løst problemerne, men de arbejder på det. Der er nogle kommuner, som nærmest ikke vil vedkende sig, at de gør det, og slet ikke vil svare. Aarhus har været meget åbne omkring det, vi og andre ngo’er har holdt møder med dem, og de har forpligtet sig til at forbedre deres retningslinjer. De tager opgaven på sig«, siger Tim Whyte.

Aarhus tager større ansvar

Peter Pedersen, økonomidirektør i Aarhus Kommune, kvitterer for anerkendelsen.

»Vi har nogle retningslinjer for, hvad vi kan investere i, og hvad vi ikke kan investere i. Vi kan ikke investere i virksomheder, som bryder FN-konventioner i forhold til de besatte områder. Men der er virksomheder, som har aktiviteter i de besatte områder, som ud fra vores kriterier er helt i orden. Det, mener vi, gælder for de virksomheder, vi har investeret i«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kommunen arbejder blandt andet sammen med et bureau, Engagement International (EI), som undersøger, om investeringerne lever op til kravene og overholder international lovgivning og konventioner.

»Vi har sendt listen over firmaer, vi har investeret i, til EI for at få en second opinion på det. Og min formodning er, at de vil sige, at det er virksomheder, de ikke har registreret noget på. Hvis de mod forventning siger, at de finder noget i de databaser, de holder øje med, så går vi tilbage til vores forvalter og siger, at her er noget, I bør kigge på«, siger Peter Pedersen.

Han fortæller, at kommunen netop nu har sendt nye retningslinjer for investeringer i høring efter at have været i dialog med blandt andre Mellemfolkeligt Samvirke om udformningen af dem.

»Vi synes, vi går ret stærkt ind i det her ud fra en filosofi om, at hvis der er noget, der skurrer, så vil vi i første omgang søge en dialog med virksomhederne – og her tror jeg, at vi er enige med MS – fordi det er det, der rykker mest, også mere end at af-investere. Men det klart, at der kan være situationer, hvor vi er nødt til at droppe investeringer«, siger Peter Pedersen.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce