Et voldsomt lokalt oprør mod israelske myndigheder på den besatte palæstinensiske Vestbred har onsdag og torsdag bragt mindst 41 sårede israelske betjente på hospitalet.
Oprørerne kastede med sten og jernstænger imod politiet, lænkede sig til hinanden og forsøgte med ukvemsord og politiske paroler at tvinge de israelske myndigheder på porten. Oprørerne fik støtte fra flere hundrede nationalreligiøse anarkister, der med stor arrigskab kastede sig ud i slagsmål med hjelmklædte betjente.




























