Foto: Skjoldjensen Anders Rye
Danmark

Nu skal cigaretskodderne væk fra gaderne i København

Københavns Kommune starter ny kampagne for at komme cigaretskodder i gaderne til livs.

Danmark

Der skal gøres noget ved de mange cigaretskodder, der flyder på fortove, veje og grønne arealer i København.

Vi ved, at skod avler skod og andet skrald

Sådan lyder det fra teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) forud for, at Københavns Kommune i dag lancerer en kampagne, der skal støvsuge byens brosten, asfalt og grønne områder for cigaretskodder.

Når københavnerne har taget det sidste sug af en cigaret, ender den nemlig alt for ofte alle mulige andre steder end i en skraldespand. Så ofte, at skodderne ifølge Københavns Kommune udgør 86 procent af den samlede mængde affald, der bliver smidt på gaden.

En del af grunden til det er, påpeger kommunen, at mange tror, at det er brandfarligt at smide skodder i gadeskraldespandene, selv om det ikke er tilfældet.

Men hvordan får man så københavnerne til ikke at tvære cigaretskodderne ud under fodsålen?

En såkaldt 'Godtvejrspatrulje' skal blandt andet dele affaldsposer og lommeaskebægre ud på gader og i parker, og en gruppe på 25 unge fra den socialøkonomiske virksomhed Fritidsakademiet vil én dag samle skodder op på hårdt ramte ruter i byen. Og så de vil dele lommeaskebægre ud.

»Vi ved, at skod avler skod og andet skrald. Det er særligt en udfordring omkring byens trafikknudepunkter, og derfor sætter vi ind på en lang række fronter for at minde københavnerne om, at skod også er skrald, der hører hjemme i skraldespanden«, siger teknik- og mlijøborgmester Morten Kabell i en pressemeddelelse fra Københavns Kommune.

»Derudover deler vi lommeaskebægre ud og stiller strandaskebægre til rådighed på stranden, så der ikke længere findes en god undskyldning for at smide skoddet på jorden«.

Der vil blive opstillet askebægre på Amager Strand og Svanemølle Strand, og en række caféer, restauranter og butikker på Islands Brygge, Sønder Boulevard, Elmegade, Guldbergsgade og Sankt Hans Torv vil få udleveret lommeaskebægre, som folk kan tage gratis med sig videre.

Foto: Skjoldjensen Anders Rye

Og så vil der på 40 af byens skraldespande blive placeret et overdimensioneret cigaretskod.

Der har tidligere været kampagner i København, der skulle reducere mængden af affald, der smides på gaden - herunder også skodder - men tallene viser altså stadig, at cigaretskodderne udgør tæt på 90 procent af det henkastede affald.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce