Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)

Kræftkontrol er brudt sammen i Region Hovedstaden

Efter at det nye it-system Sundhedsplatformen er blevet indført, ved hospitalerne ikke længere, om kræftpatienterne behandles til tiden.

Danmark

Kontrollen med, at kræftpatienterne behandles til tiden, er reelt brudt sammen i Region Hovedstaden, efter at det nye it-system, Sundhedsplatformen, er blevet indført.

For 10 år siden lovede regionerne i en aftale med regeringen, at kræftpatienter skulle behandles uden unødig ventetid i såkaldte kræftpakkeforløb. Samtidig er hospitalerne forpligtet til at overholde loven om maksimale ventetider.

Men Sundhedsplatformen, der overtog registreringen for 14 måneder siden, har betydet, at hospitalerne har mistet overblik og viden på begge områder.

»Det er simpelthen ikke i orden. Konsekvensen er, at vi ikke aner, om kræftpatienter bliver undersøgt og behandlet til tiden«, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen.

Han peger på, at forlængede ventetider både forringer helbredelseschancen og giver søvnløse nætter hos patienterne.

Et af problemerne er, at datoer for, hvornår en kræftpatient er henvist, undersøgt og opereret, kun i mindre omfang bliver registreret i Sundhedsplatformen.

I de første tre måneder af 2017 har Region Hovedstaden kun registreret 505 forløb med kræftpatienter, selv om der normalt i den periode behandles omkring 1.200 patienter.

1.000 sager ligger og venter

Når det gælder kvinder med brystkræft, som behandles på Herlev Hospital og Rigshospitalet, har regionen kun oplysninger om 79 patientforløb, selv om der normalt behandles mindst tre gange så mange i årets første kvartal.

På Rigshospitalet er der ifølge Politikens oplysninger stort set ikke blevet registreret oplysninger om pakkeforløbene for brystkræftpatienter, siden Sundhedsplatformen blev indført i oktober.

»Der ligger mere end 1.000 sager med patienter, som ikke er registreret«, siger Henrik Flyger, der 1. juni blev chef for den brystkirurgiske afdeling, da den blev lagt sammen med afdelingen i Herlev. Han skal nu i gang med en større oprydning.

»De 1.000 sager ligger på sekretærernes arbejdslister. Og det her er kun en mindre afdeling. De store har det formentlig meget værre«.

Sundhedsplatformen har givet lægerne så meget ekstraarbejde, at de på nogle afdelinger kun kan se 75-80 procent af de patienter, de tidligere tog imod i ambulatorierne. Rigshospitalet har derfor måttet udvide åbningstiden på afdelingerne for at undgå, at patienterne kom til at vente for længe.

Alligevel har der været forlænget ventetid på en række afdelinger.

Men det var helt tilfældigt, at Rigshospitalet midt i maj opdagede det efter presseomtale af en ventende patient.

Det viste sig, at hospitalet ikke har haft et system til at holde øje med, at hospitalet overholder loven om maksimale ventetider.

To gange inden for en uge – senest i fredags – måtte hospitalet indrømme, at loven har været brudt i 17 tilfælde alene i maj. På andre hospitaler i regionen skete det 22 gange i maj.

Svend Hartling, der er koncerndirektør i Region Hovedstaden, siger, at det er hospitalernes ansvar at sikre, at de overholder loven om maksimale ventetider. Men han erkender, at der er et problem med registreringen af kræftpakkeforløbene.

»Det er da indlysende et problem. Vi arbejder benhårdt på at løse det«, siger han.

»Overvågningen er forsinket. Det er lægernes opgave at kode korrekt, og hvis de ikke gør det, kommer oplysningerne ikke ind i systemet«.

Problemerne med Sundhedsplatformen betyder samtidig, at hele kvalitetskontrollen med sundhedsvæsenet halter, fordi en masse vigtige oplysninger om patienter og behandlinger ikke bliver overført til Landspatientregistret og de kliniske databaser, som forskerne bruger.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce