I fremtiden vil lægen udskrive tarmbakterier til sine patienter

Ny forskning i samspillet mellem tarme og hjerne varsler et paradigmeskift i behandling af sygdomme inden for 20-30 år, lyder det fra to af landets førende eksperter i bakterier.

Danmark

Du er plaget af angst, type 2-diabetes eller måske en kræftlidelse. Hos lægen får du ordineret en særlig diæt og kapsler med 50-100 forskellige sundhedsfremmende arter af tarmbakterier. Kort efter er din sygdom eller symptomerne væk eller lindret.

Det er perspektivet i de seneste gennembrud inden for forskning i tarmbakterier.

»Inden for 20-30 år vil forebyggende eller helbredende lægemidler udvundet af bakteriemolekyler utvivlsomt stå på apotekets hylder«, siger professor Oluf Borbye Pedersen og betegner tarmenes produktion af bakterier som »verdens største kemifabrik«.

Indtil for få år siden anså læger tarmene for at være ligegyldige skraldespande for kroppen. Den opfattelsen har ændret sig radikalt i takt med »en tsunami af publikationer«, der har forbløffet videnskabsfolk verden over, siger Oluf Borbye Pedersen, der er forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet og en af verdens førende forskere i tarmbakterier.

»Der vil komme et paradigmeskift, som vi slet ikke kender eller forstår omfanget af endnu«.

I 2001 fandtes der 100 studier om tarmbakterier. Alene sidste år blev der offentliggjort knap 8.000 studier. Og 700 behandlingsforsøg er lige nu i gang på mennesker.

Ifølge professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos er der på ganske få år skabt »epokegørende« ny viden.

»En helt ny verden med enorm betydning for den menneskelige sundhed afsløres for os nu« siger han:

»Vi mikrobiologer plejer jo at fjerne dårlige bakterier med antibiotika. Fremover skal mange sygdomme nok behandles med gode bakterier, så den økologiske balance i tarmene genskabes«.

Mus med dårlig mave fik angst

Tidligere på året leverede canadiske forskere et af de større gennembrud. De tog tarmbakterier fra patienter med den uforklarlige lidelse irritabel tyktarm-syndrom, hvor patienterne ofte også lider af angst. Forskerne undersøgte, om musene også udviklede angst, når de fik tarmbakterier fra de syge patienter. Det gjorde de.

Studiet er ifølge Oluf Borbye Pedersen et af de seneste eksempler på forskning, der ikke blot ser sammenhænge eller påviser kommunikation mellem tarm og hjerne, men giver forklaringer og bud på årsager – også hos mennesker.

Ifølge Oluf Borbye Pedersen er det canadiske studie »enormt vigtigt«, fordi det viser, at det – i hvert fald i mus – er tarmens kommunikation med hjernen, der medførerde mentale problemer. Tarmbakterier spiller dermed en stor rolle for musens fysiske såvel som psykiske velbefindende.

Forskerne viser også i forsøget, præcis hvilke stoffer der er på spil i tarmen, samt hvordan tarmen ændrer sig.

Den bliver betændt og tyndere, så skadelige stoffer kan trænge ud gennem tarmvæggen, gå i blodet og ende i hjernen og skabe problemer.

»Når mus bliver ængstelige ved at få bakterier fra mennesker med tarmproblemer, kan vi gisne om, at mennesker nok også præges mentalt ved denne lidelse på grund af en ændret bakteriesammensætning i tarmen«, siger Oluf Borbye Pedersen.

Ifølge Hans Jørn Kolmos har bakterieforskerne allerede forstået, at det, der foregår i tarmen, har stor betydning for udvikling af sukkersyge, hjerte-kar-lidelser og en række kræftformer og vores humør. Men der er endnu lang vej, siger han.

Den nye bakterieviden bruger læger også til at helbrede den alvorlige sygdom Clostridium difficile, kaldet dræberdiarré. Patienter med sygdommen får nu en blanding af afføringsbakterier fra en rask patient og bliver næsten øjeblikkeligt helt raske.

»Det er altså helt fantastisk«, siger Hans Jørn Kolmos.

Der lever omkring 50 billioner bakterier i menneskets tarme. De vejer tilsammen næsten to kilo. Blandt de mange arter af bakterier, er der i snit 160 hyppigt forekommende, men flere hundrede sjældne arter. Bakteriesammensætningen er unik for hver enkelt person.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce