Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bliver blandt andet indigneret, når det på grund af fælleseuropæiske regler ikke kan lade sig gøre at smide kriminelle ud af Danmark.
Foto: Jens Dresling

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bliver blandt andet indigneret, når det på grund af fælleseuropæiske regler ikke kan lade sig gøre at smide kriminelle ud af Danmark.

Danmark

Lars Løkke: Jeg bliver harmdirrende arrig, når vi ikke kan udvise kriminelle rumænere

Statsministeren vil blandt andet arbejde hårdt for at kriminelle EU-borgere kan udvises. Der skal mere rimelighed i EU-systemet.

Danmark

Han har været væk i et stykke tid. Men interviewets indledende manøvrer demonstrerer tydeligt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke har forandret sig grundlæggende hen over sommeren.

Han skal ringe klokken 16, mens han er på vej til Venstres sommergruppemøde i Aalborg. Men telefonen brummer først klokken 17.06. I røret virker han en anelse fortravlet. Tiden er løbet, og han er nødt til på kort tid få formuleret sig rigtigt om den såkaldte rimelighedspakke i forhold til det europæiske system, som regeringen vil bruge en del kræfter på i efteråret. En pakke, der i overskrifter handler om at stoppe misbrug af EU-systemets frie bevægelighed, stoppe kriminelles mulighed for at skærme sig bag lovgivning og stoppe urimelige træk på danske velfærdsydelser.

Vi har indrettet en samfundsmodel, hvor vi giver fri og gratis uddannelse og SU undervejs til folk, der kommer udefra, og så rejser mange af dem hjem igen. Det duer jo ikke, og det skal der ryddes op i

Budskabet er dobbelt og i sin substans og sine løsningsforslag dybt kompliceret, fordi masser af lande og parlamenter skal være med, før ting kan falde på plads. Og fordi det er et budskab, som skal adressere misbruget af EU-systemerne uden samtidig at miskreditere unionen som sådan.

Jeg bliver harmdirrende arrig

Grundlæggende er den frie bevægelighed og EU som sådan et gode, fastslår han. Sågar »berigende« og noget, som dansk erhvervsliv dagligt har glæde af. Men springer hurtigt videre til frustrationerne og nævner konkret de EU-borgere, der ikke kan udvises.

»Det er en balance. Hvis den frie bevægelighed er eller opleves som urimelig på nogle parametre, er der noget tillid til systemet, der smuldrer. Derfor skal vi have noget rimelighed tilbage i de her ting«.

Og hvad er det, du adresserer?

»Vi er nødt til at få rimeligheden tilbage i et borgernært perspektiv. De ting, vi går og slår os på. Jeg kan mærke det på mig selv. Jeg bliver harmdirrende arrig over, at der kommer nogle rumænere til Danmark og begår kriminalitet. De skal udvises til Rumænien. Rumænien rækker hånden op og siger, at de gerne vil have dem tilbage. Men vi kan ikke sende dem tilbage, fordi vi har lavet et europæisk regelsæt i et krydsfelt mellem EU og Europarådet, der gør, at det ikke kan lade sig gøre. Jeg kan som menneske mærke, at det får mit blod til at koge«.

Men det er vel ekstra frustrerende, når man kender mekanismerne i de her ting. Det er ikke bare Folketinget. Det er mange parlamenter og tunge mekanismer?

»Det er derfor, vi er nødt til at lægge en strategi. Nu har jeg givet en overskrift om, at vi skal have rimeligheden tilbage på de tre dimensioner. Vi er nødt til at give det prioritet«, siger statsministeren.

Han er efterhånden en af EU’s erfarne regeringschefer og taler om kollegernes frustrationer og apati.

»Nu skal det ikke blive alt for Oxford-agtigt. Men fornemmelsen er, at når det er noget, hvor mange skal beslutte noget samtidig, så er tilgangen lidt, at ’det er nok for besværligt, lad os snakke om noget andet’. Men det går bare ikke. En eller anden dag knækker elastikken i folks accept og opbakning til tingene«.

Fremlægger plan i dag

Lars Løkke Rasmussen vil fremlægge rimelighedspakken for folketingsgruppen i dag. En kalejdoskopisk plan af kendt og mindre kendt stof. Noget kompliceret EU-jura om forordninger om dagpenge og direktiver om udstationeringsregler. Blandt det mere folkeligt debatterede er den danske grænsekontrol, hvis formelle juridiske udgangspunkt fra for halvandet år siden stille og roligt er fordampet. Men Schengen-systemet skal ifølge statsministeren justeres på en måde, »der gør, at vi kan fortsætte kontrollen«.

Han nævner, at han har talt med bl.a. den franske præsident, Emmanuel Macron, om emnet, og at han »regner med, at både Frankrig og Tyskland vil kunne bakke det op«:

»Med det terrorbillede, vi har, og i øvrigt med den asylsituation, der fortsat er i Europa, kan det ikke nytte noget, hvis man på grund af rent juristeri siger, at nu er der en situation, hvor man ikke kan opretholde grænsekontrollen. Den folkelige forståelse ville også være helt væk. Så det skal løses, hvis rimeligheden skal tilbage i samarbejdet«.

Rimelighedspakken indeholder både ny og gammel vin. Blandt den nyere af slagsen er den indsats mod tiggeri og betleri, som blev sat i værk før sommerferien og har ført til anholdelser og udvisninger.

»Jeg tror sådan set, at vi kan gøre noget mere for at have snor i og kontrol med dem, der går rundt i Danmark uden noget egentligt grundlag. Jeg er tilhænger af den frie bevægelighed, men den skal tjene et formål og skal ikke misbruges«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et nyt SU-system

Helt ny vin venter i 2018, når et nyt SU-system skal begrænse antallet af studerende fra andre EU-lande, som tager til Danmark for at studere og arbejde i ofte få timer om ugen. Mange rejser hjem igen, når eksamenspapiret er i hus. Hvordan systemet skal indrettes, er regeringen ikke i mål med. Målsætningen virker klar nok.

»Det bliver lidt Ebberød Bank, at vi har indrettet en samfundsmodel, hvor vi giver fri og gratis uddannelse og SU undervejs til folk, der kommer udefra, og så rejser mange af dem hjem igen. Det duer jo ikke, og det skal der ryddes op i«, siger statsministeren.

Oprydningen kan foretages på mange måder. Noget kan klares via en reform af SU-systemet. Noget gennem dybere debatter i EU-systemet om, hvornår man kan betragtes som arbejdstager.

»Man kan udfordre det her arbejdsoptjeningskrav. Hvad vil det egentlig sige at være en arbejdstager? Har man krav på alle danske velfærdsydelser, fordi man står ni timer om ugen nede i garderoben i Jomfru Ane Gade? Det er da et åbent spørgsmål«, siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til, at mange østeuropæiske studerende har samlet sig på uddannelsesinstitutioner i Aalborg.

En anden sag på tegnebrættet er det danske formandskab for Europarådet, der begynder i november. Der er ifølge Løkke lagt »en ret offensiv plan for« at bruge dette formandskab til at gøre menneskerettighedssystemet mere effektivt og afbalanceret. Regeringen har længe brokket sig over, hvad statsministeren kalder »Menneskerettighedsdomstolens alt for ekspansive fortolkning« af retten til et familieliv:

»Det betyder, at vi ikke kan komme af med mennesker, som vi ikke vil have i vores samfund«.

En kollektiv indsats

Løkke vil drøfte formandskabet med partierne. Det skal gerne være »en kollektiv dansk indsats«. Han nævner igen, at han ser egne frustrationer afspejlet hos mange af EU-kollegerne.

»Der er nogle ting, der krydser. Som ingen af os kan forstå. Forudsætningen for at blive medlem af EU er, at man efterlever menneskerettighederne. Alligevel kan man ikke udvise kriminelle til nogle af de lande, fordi de ikke efterlever Menneskerettighedsdomstolens opfattelse af, hvad der er ordentlige afsoningsforhold«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han trækker Rumænien frem som eksempel og nævner et møde med den rumænske præsident før sommerferien. Også præsidenten viste forståelse for den danske frustration.

»Der er kontakt, og vi får et møde mellem Søren Pape (justitsminister, red.) og hans kollega i september. Rumænerne ved udmærket godt, at det er dårlig branding af Rumænien, at man rundtomkring i Europa slås med de her problemer«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren nævner ikke TV 2’s oplysning fra i aftes om at lade militæret overtage dele af arbejdet med grænsekontrollen og andre bevogtningsopgaver for at frigøre politibetjente. Det vil han formentlig adressere på sit pressemøde ved middagstid. Ligesom han vil blive spurgt til prins Henrik, burkaer, statslån til almene boliger og sommerens øvrige temaer. Sæsonen er i gang.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce