Rigspolitichefen og forsvarschefen skal i september aftale detaljerne omkring forsvarets overtagelse af politiets opgaver.
Foto: Jens Dresling

Rigspolitichefen og forsvarschefen skal i september aftale detaljerne omkring forsvarets overtagelse af politiets opgaver.

Danmark

Soldater i gaderne: »Det smager lidt af undtagelsestilstand«

Beslutningen om lade forsvaret overtage politiets opgaver er et nybrud og en glidebane, siger iagttagere.

Danmark

Umiddelbart kan beslutningen lyde som et banalt ønske om at få mest muligt for samfundets penge. Siden 2015 har politiet brugt rundt regnet 10 procent af alle sine ressourcer – eller hvad der svarer til en hel politikreds – på at stå ved grænsen og passe jødisk ejendomme i Danmark.

Hvem kan have noget imod, at politiet nu får hjælp af professionelle soldater og ikke kun Hjemmeværnets frivillige til at løse grænsekontrollen og bevogtningsopgaverne, når bandernes kugler flyver om ørerne på sagesløse borgere i hovedstaden?

Men ifølge både militærhistorikere og andre iagttagere er regeringens plan om at lade forsvaret aflaste ordensmagten mere skelsættende end som så. Den har også fået en kølig modtagelse af Politiforbundets formand Claus Oxfeldt, der ellers kæmper hårdt for flere folk og ressourcer:

»Jeg har stor tiltro til forsvaret, men vi lever i fredstid i Danmark – ikke i en politistat«, lød fagforeningsformandens spontane reaktion.

Vincent Hendriks, der filosofiprofessor ved Københavns Universitet, har en anden tilgang til spørgsmålet, men også en mening om at lade forsvaret »rykke ind og være med til at sikre ro og orden«:

»Det begynder at smage lidt af undtagelsestilstand. Ikke fordi det nødvendigvis har noget med undtagelsestilstand at gøre, men fordi det har en stærk symbolværdi at have soldater i gaderne ligesom i Paris og Bruxelles. Forsvaret tjener et andet formål end politiet, der skal sikre, at borgerne føler sig trygge«, siger han.

Foreløbig har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kun villet røbe, at politiet skal have »en hjælpende hånd« fra forsvaret. Men hvilke og hvor mange soldater det konkret drejer sig om, deres bevæbning, bemyndigelse og uniformering, henstår i det uvisse. Det ligger dog fast, at de skal være under politiets kommando.

Men selv om rigspolitichefen og forsvarschefen først skal aftale de nærmere detaljer om arbejdsfordelingen inden udgangen af september, bryder det med en lang historisk tradition siden Anden Verdenskrig.

»Det er velkendt andre steder i verden, at man har bevæbnede soldater i gaderne. Det gælder ikke kun diktaturstater, men også lande som Frankrig og Italien. Men i Danmark er det et klart nybrud, fordi vi har været vant til, at den militære magt kun er til udvortes brug«, siger Niels Bo Poulsen, der er chef for Institut for Militærhistorie under Forsvarsakademiet.

Muligvis ændrer det ikke det store, hvis forsvarets opgaver alene begrænser sig til grænsekontrol og bevogtning, tilføjer han. Men man skal være opmærksom på, om det er begyndelsen på en glidebane, og om der snart kommer flere opgaver til i en verden optaget af terrortrusler og sikkerhed.

Øget militarisering

Regeringens overvejelser med at lade forsvaret overtage opgaver, der altid har ligget hos politiet har stået på gennem adskillige måneder, og Justitsministeriet har hyret en forsker, der sidste år udgav en rapport om ’Soldater i Europas gader’.

Heraf fremgår det, at Danmark i modsætning til andre lande ikke har nogen særlig klar politik eller lovgivning, når det gælder samarbejdet mellem statens to voldsmonopoler – politiet og forsvaret.

Hidtil har politiet haft ansvaret for borgernes sikkerhed og tryghed inden for landets grænser, mens forsvaret skal »forebygge konflikter og krig«, »hævde Danmarks suverænitet« og »sikre landets fortsatte eksistens og integritet«, som der står i forsvarsloven.

Men i en verden med åbne grænser, grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme lægger rapporten om ’Soldater i Europa’ op til at overveje, om »vi i Danmark grundlæggende ønsker at ’militarisere’ vores tilgang til national terrorbekæmpelse«:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Herunder bør det vurderes, om danske borgere vil opleve en sådan fremgangsmåde som tryghedsskabende«.

Spørgsmålet om forsvarets rolle inden for landets grænser kan hurtigt blive endnu mere omfattende og presserende, hvis Danmark oplever et stort terrorangreb i stil med det, der i november 2015 ramte Paris.

Direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, synes det er trist, hvis beslutningen om at bruge soldater herhjemme »bliver en glidebane hen imod en større militarisering af samfundet«.

»Men hvis man kan frigøre nogle flere betjente til bandekonflikten ved at bruge soldater til andre opgaver i stedet, ser jeg ikke et større problem. Hvis man gav forsvaret hjemmel til at ransage hjem og foretage anholdelser, ville jeg være mere betænkelig.

Selvfølgelig ændrer det noget i et samfund, når man går over til at bruge soldater. Men det er fordi vi lever med en konkret trussel. Når vi står i en situation, hvor 12 bevæbnede mænd med bomber og AK-47 løber rundt i gaderne, så er situationen anderledes. Det er sørgeligt, at vi er nået dertil, hvor soldater bliver sendt ud i gaderne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce