Borgerne i Tølløse manglede steder og måder at være sammen. I sommer arrangerede borgerne selv Tølløse Festival - en kulturbærende begivenhed, der oprindeligt løb fra 1982 til 1999, hvor kommunen trak sin støtte til projektet.
Foto: Mads Nissen

Borgerne i Tølløse manglede steder og måder at være sammen. I sommer arrangerede borgerne selv Tølløse Festival - en kulturbærende begivenhed, der oprindeligt løb fra 1982 til 1999, hvor kommunen trak sin støtte til projektet.

Danmark

Da Tølløse mistede både borgmester og identitet, gik borgerne selv i kamp for deres bysamfund

Om lidt er der kommunalvalg i Danmark. For 10 år siden fjernede kommunalreformen 173 kommuner, og Tølløses politiske selvstyre smuttede til Holbæk. Hvad sker der, når der bliver længere til dem, vi skal stemme på?

Danmark

Da Niels Laasholdt løfter blikket igen, er de snørklede, røde blodkar i hans øjne trådt frem i et tydeligt, forgrenet rodnet.

»Jeg bliver helt rørt bare ved at tænke på det«, fortæller han. Stemmen er grødet, og den 63-årige mand lander sin sætning med et »høhø«. Rasler med nøglerne i sin bukselomme. Det tøjler sentimentaliteten, ser det ud til.

Han har lige fortalt om den weekend i august, hvor den første Tølløse Festival i 18 år blev afholdt. Det var det, der fik hans ellers energiske stemme til at skælve et kort sekund. En festival.

Dette er historien om en blandt mange mindre danske byer, hvor borgerne har oplevet en følelse af at have det hele og miste det meste, uden helt selv at kunne finde ud af, hvad der er sket. Om at opleve, at et bynavn mister værdi, at pletten på landkortet langsomt falmer.

Om et samfund, der går fra selvstyre til at blive styret, og om borgere, der selv gør noget ved sagen, når man opdager, at ting ikke længere sker af sig selv.

Byen begynder at miste ting

Når man ankommer til Tølløse syd for Holbæk, er der ved første øjekast ikke meget, der adskiller byen fra de omkringliggende nabobyer. Ikke engang bynavnets endelse. Kvarmløse, Ugerløse, Kvanløse, Store Merløse, Undløse og Nørre- og Sønder Jernløse er alle landsbyer med foreningsliv, skoler, indkøbsmuligheder og andre basale fornødenheder.

Og det er ikke sådan lige til at få øje på, at noget skulle være galt her i Tølløse.

Efter kommunesammenlægningen var der ikke længere nogen til at holde hånden under os.

Byen og dens knap 4.000 borgere har, hvad der skal til for at fungere - og mere til. Man skal næsten bruge to hænder for at tælle byens dagligvarebutikker. Der er adskillige skoler, både private og offentlige. To efterskoler. Sportsklubber, et bibliotek og en DSB-station. 45 minutters pendlertid til København. Indbyggertallet har været let stigende de seneste 10 år, ingen nævneværdige sociale problemer.

Borgerne i Tølløse manglede steder og måder at være sammen. I sommer arrangerede borgerne selv Tølløse Festival - en kulturbærende begivenhed, der oprindeligt løb fra 1982 til 1999, hvor kommunen trak sin støtte til projektet.
Foto: Mads Nissen

Borgerne i Tølløse manglede steder og måder at være sammen. I sommer arrangerede borgerne selv Tølløse Festival - en kulturbærende begivenhed, der oprindeligt løb fra 1982 til 1999, hvor kommunen trak sin støtte til projektet.

Når det ikke sådan lige er til at få øje på, er det også, fordi der de sidste tre år er er begyndt at ske ting. I de sidste år af 2000’erne fik en gruppe mennesker i byen en følelse af, at byen var begyndt at drive i en retning, som ingen rigtig vidste, hvor førte hen. Selv om Tølløse i dag har meget at byde på - og mere end andre små landsbyer - var det blevet en by, der så ting forsvinde.

Butikkerne døde op gennem 00’erne. Ikke Fakta, Superbrugsen, Aldi og Netto. De lever i bedste velgående. Men radioforretningen, blomsterhandleren, to af byens engang tre banker, urmageren og alle de andre mindre erhvervsdrivende har efterladt deres lokaler gabende tomme.

Jamen, jeg synes bare, at vi manglede alt. Det gjorde vi

I 2007 forsvandt rådhuset, da VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti gennemførte kommunalreformen. 271 kommuner blev til 98, og Tølløse Kommune og dens fire småbyer blev til en del af Holbæk Kommune. Landbetjenten blev slugt af overgangen til større og færre politikredse. Posthuset er væk.

Fra 2010 til 2014 blev jernbanen, der skærer midt igennem byen, udvidet med et ekstra spor. Fire års byggerod gjorde byen beskidt og kedelig at se på. Og en vigtig jernbaneoverskæring, der forbandt byens to halvdele, forsvandt. Før kunne fodgængere og cyklister let krydse jernbanen - i dag skal man med bil gennem en tunnel, der især er svært fremkommelig for byens ældre.

Der skete ingenting i Tølløse. Større afstand til politikerne, en udvidelse af jernbanesporet og butikslukninger gav flere Tølløse-borgere en oplevelse af stilstand og tomhed. Nu har borgerne besluttet sig for selv at tage styring med byens udvikling og fremtid på de punkter, hvor de kan gøre en forskel. Efter at have samlet 500.000 kr. ind har de uden om kommunen købt et kulturhus til sig selv. 150.000 kr. kom fra borgerne selv via folkeaktier.
Foto: Mads Nissen

Der skete ingenting i Tølløse. Større afstand til politikerne, en udvidelse af jernbanesporet og butikslukninger gav flere Tølløse-borgere en oplevelse af stilstand og tomhed. Nu har borgerne besluttet sig for selv at tage styring med byens udvikling og fremtid på de punkter, hvor de kan gøre en forskel. Efter at have samlet 500.000 kr. ind har de uden om kommunen købt et kulturhus til sig selv. 150.000 kr. kom fra borgerne selv via folkeaktier.

Men nu er der igen begyndt at ske noget i byen, forstår man på flere indbyggere.

Det var Niels Laasholdt, der startede. Byen var blev grim, syntes han. Så i 2013 tog han et kamera om halsen og fotograferede byens forfald. De grimme og tomme bygninger.

Borgerne »manglede alt«

Billederne viste han til Jens Algot, en af byens ejendomsmæglere. Billederne mægleren til samle de tilbageværende erhvervsdrivende til et idémøde om byens fremtid. Men selv om de egenltigt ikke var inviteret, reagerede mange af byens borgere også på invitationen. Måske var det temaet, måske var det trangen til at se andre borgere, der fik dem til at møde op. Eller bare behovet for, at der skulle ske noget.

Man havde rådhuset her i byen, og borgmesteren - han færdedes her jo. Det har da helt sikkert betydet noget

Det møde udviklede sig til Fællesskab Tølløse - en forening med 400 medlemmer og en kerne på cirka 40 frivillige, der arrangerer foredrag, koncertaftener, fællesspisning, højtidsarrangementer og bogaftener. Når de ikke synes, Holbæk Kommune holder Tølløse ren, samles de selv og fjerner affald, planter nye blomster og rydder op.

»Jamen, jeg synes bare, at vi manglede alt. Det gjorde vi«, siger Jens Algot.

Han er i dag formand i Fællesskab Tølløse. Født og opvokset lidt uden for byen og ejendomsmægler siden 1985. Lige nu står han i baren ved denne torsdag aftens fællesspisning.

Hvorfor der var behov for at tage affære i en velfungerende by som Tølløse, er et spørgsmål, han skal tygge lidt på. Furerne i centrum af hans pande ligger i skæve, men firkantede felter som et luftfoto af et halvsløjt anlagt parcelhuskvarter. Parcelhusgrundene bliver lidt mindre, da han anstrenger sig for at finde de rigtige ord.

»Vi kunne godt tænke os, at byen stod lidt pænere. Og vi vidste godt, at hvis vi skulle stille os op i køen og vente på bevillinger til de ting, jamen, så ville det have lange udsigter. Så de muligheder, vi havde, var enten at vente på det eller at gøre noget selv«, fortæller Jens Algot.

Blandt specialbutikkerne i Tølløse er der stort set kun en slagter, et apotek og en tøjbutik tilbage på byens historiske hovedstrøg. I den anden ende af byen løber Fakta, Aldi, Superbrugsen og Netto med kunderne.
Foto: Mads Nissen

Blandt specialbutikkerne i Tølløse er der stort set kun en slagter, et apotek og en tøjbutik tilbage på byens historiske hovedstrøg. I den anden ende af byen løber Fakta, Aldi, Superbrugsen og Netto med kunderne.

»Efter kommunesammenlægningen var der ikke længere nogen til at holde hånden under os. Kommunen får ikke passet de grønne områder, og skiltene er skæve og den slags. Da vi begyndte selv at sætte ting i gang, udsprang der en begejstring, som gør, at vi personligt kan tage ansvar på nogle områder, hvor politikerne ikke vil«, siger Jens Algot.

»Jeg ser det sådan, at der sker et paradigmeskifte i 2014, hvor vi mødes første gang og siger, at nu hanker vi op i os selv«, siger Jens Algot. I dag er der fællesspisning i det kulturhus, som borgergruppen selv har købt.

For nogle år siden erhvervede gruppen den gamle, forladte Danske Bank-filial ved at sælge folkeaktier for i alt 150.000 kr. til byens indbyggere. 350.000 ekstra kom ved at opsøge sponsorer, og i november 2015 var bygningen købt for 500.000 kontante kroner.

Det var frustration over måden, som tingene udviklede sig på, som fik folk til at tænke, at nu må vi altså hanke op i os selv og gøre noget. Gøre en indsats

Når man taler med folk til fællesspisningen, kan de ikke sætte en finger på en enkelt begivenhed, der fra den ene dag til den anden gjorde Tølløse til et mindre spændende sted at leve. Det er ikke alene butikslukninger, ikke alene kommunalreformen, ikke alene byggerodet fra jernbanen. Det er summen, lader det til, af flere ting, der gjorde noget skidt ved landsbysamfundet.

Man mødte politikerne i byen

Engang var Tølløse en borgmesterby. Som chef for byens lokalhistoriske arkiv holder Inge-Lis Madsen liv i byens kollektive hukommelse. Mens nøglebundtet om hendes hals slynger en klirrende rytme i hendes fodtrin, viser hun rundt i det, der engang var byens politiske hjerne.

Det gamle rådhus.

Den politiske handlekraft forlod lokalerne ved kommunalreformen i 2007 og efterlod kun hukommelsen - lokalarkivet og biblioteket.

Den splitter byen - den dobbeltsporede jernbane. Men den splitter også folk i byen. På den ene side har den lagt en ny forhindring for dem, især ældre, der vil fra den ene ende af byen til den anden. På den anden side er der nu kun 45 minutter til København.
Foto: Mads Nissen

Den splitter byen - den dobbeltsporede jernbane. Men den splitter også folk i byen. På den ene side har den lagt en ny forhindring for dem, især ældre, der vil fra den ene ende af byen til den anden. På den anden side er der nu kun 45 minutter til København.

»Der var skranke her. Derovre var teknisk forvaltning. Skatteafdelingen sad dernede. Der var folkeregister, og hvad ved jeg«, fortæller hun og svinger en hånd i en bue ud mod det åbne linoleumslandskab i Tølløse Bibliotek. Selv i dag, mere end ti år efter rådhuset lukkede ned, sker det en gang imellem, at nogle af byens ældre borgere møder op på biblioteket med selvangivelsen i hånden.

Vi havde aldrig fået lagt så meget asfalt på vejene, som vi har fået, efter vi blev en storkommune.

»Så er vi nødt til at sige, »jamen, vi må ikke engang bare tage imod den«. For den skal afleveres i Holbæk. Det eneste, vi er nu, det er brevafstemningssted til kommunalvalg og folketingsvalg. Nej, vi tager også imod, når folk kommer med et bilag, de skal have refunderet. Så sender vi det til den centrale borgerservice. Det er alt, vi har i Tølløse nu. Vi laver ikke kørekort, vi laver ikke pas, og vi sagsbehandler slet ikke«, fortæller Inge-Lis Madsen.

»Det var jo - ej, jeg vil ikke sige desperation, det var det jo ikke. Frustration! Det er nok et bedre ord. Det var frustration over måden, som tingene udviklede sig på, som fik folk til at tænke, at nu må vi altså hanke op i os selv og gøre noget. Gøre en indsats. Og det fik de her fantastiske frivillige til at gå ind i Fællesskab Tølløse«, siger Inge-Lis Madsen.

På et vægtæppe i Fællesskab Tølløses kulturhus skærer den nye, dobbeltsporede jernbane sig i mere symbolsk forstand gennem en romantiseret fortolkning af landsbysamfundet i Tølløse. På tværs af jernbanesporet ses den omlægning af den gamle jernbaneoverskæring, som mange borgere i dag savner.
Foto: Mads Nissen

På et vægtæppe i Fællesskab Tølløses kulturhus skærer den nye, dobbeltsporede jernbane sig i mere symbolsk forstand gennem en romantiseret fortolkning af landsbysamfundet i Tølløse. På tværs af jernbanesporet ses den omlægning af den gamle jernbaneoverskæring, som mange borgere i dag savner.

Følelsen af en frustrerende forandring griber måske dybere end bare de sidste to årtiers politiske udvikling, fortæller hun.

Borgmesterby i mere end 40 år

Selv om Tølløse har haft sin egen plet på landkortet i flere århundreder, blev den først for alvor en by i 1874. Ligesom hundredvis af Danmarks andre små stationsbyer voksede Tølløse fra en håndfuld huse til en by med erhvervsliv, uddannelse, industri, læge, frisør, apotek og gennemgående togtransport, da det danske jernbanenet i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet blev udvidet markant.

Byens mølle blev til en brødfabrik, der kom en mostfabrik, en margarinefabrik og et teglværk.

»Med industrien kom der jo også et meget fint net af handlende. Jeg har ikke tal på, hvor mange købmænd, der har været i byen på samme tid, men der har været adskillige. Og der var urmager, cykelsmed, tømrer, snedkere. En frygtelig masse. Men nu har vi rigtig mange tomme butiksruder«, siger Inge-Lis Madsen.

Jeg har aldrig følt mig som en del af Holbæk Kommune. Jeg har ikke nogen relation til Holbæk Kommune. Jeg ved godt, at jeg betaler skat og sådan noget, ikke. Men jeg har ingen følelse af, at kommunen er min

Teglværket lukkede i slutningen af 1960’erne. Byens margarinefabrik lukkede i 1991. Mostfabrikken i 2008 og brødfabrikken i 2012.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De beskæftigede i høj grad de lokale, og det gjorde de i lang tid. Det har da helt klart en betydning for en by som Tølløse, at de nu er væk«, fortæller Inge-Lis Madsen.

Niels Laasholdt elsker sin by, men så den i en årrække gå i forfald. Han besluttede sig for at gøre noget ved det, og gik rundt og tog billeder af alt det grimme i byen, viste dem til byens ejendomsmæglerpar. Måneder efter var der stiftet en forening med et nyt borgerfællesskab som formål - Fællesskab Tølløse. I dag bruger Holbæk Kommune Fællesskab Tølløse som skoleeksempel, når borgerne i de mindre byer  spørger kommunens politikere, hvordan man kan forbedre det nære demokrati.
Foto: Mads Nissen

Niels Laasholdt elsker sin by, men så den i en årrække gå i forfald. Han besluttede sig for at gøre noget ved det, og gik rundt og tog billeder af alt det grimme i byen, viste dem til byens ejendomsmæglerpar. Måneder efter var der stiftet en forening med et nyt borgerfællesskab som formål - Fællesskab Tølløse. I dag bruger Holbæk Kommune Fællesskab Tølløse som skoleeksempel, når borgerne i de mindre byer spørger kommunens politikere, hvordan man kan forbedre det nære demokrati.

Arkivaren med det korte, grå hår, hvide perleøreringe og sorte knæbukser åbner døren til arkivets lokaler - den gamle teknik- og miljøforvaltning - og sætter sig på en blanklakeret institutionsstol.

Dengang, vi var os selv, står der på forsiden af en bog på bordet, som Inge-Lis Madsen lægger hånden på. Tølløse Kommune 1968 - 2006, lyder undertitlen. 1968 markerer det år, hvor politikerne bag den første store kommunalreform brækkede 1098 kommuner fri af landkortet, og satte puslespilsbrikkerne sammen til kun 277, som i 2007 blev til de nuværende 98 kommuner.

Det er fantastisk, hvad der sker, når forskellige mennesker finder sammen på kryds og tværs i sådan en by. Så kan der virkelig blive løftet. Det har i den grad givet en følelse af samhørighed. I den grad

Dengang løb Tølløse med sejren, og kunne stille sig i spidsen for fire mindre kommuner. Gennem 40 år havde Tølløse et selvstændigt politisk ansvar. Demokratiet var tæt på, man kunne mærke det, og man kendte sine politikere, fortæller Inge-Lis Madsen. Og der blev taget mere hånd om byen, mener hun.

»Det tør jeg nok sige. Og kommandovejene var altså ikke så lange dengang, vel? Hvis der var noget, man var utilfreds med, så gik man herop«, fortæller hun.

»Så sagde man til chefen i teknik- og miljøforvaltningen: »Det der, det dur ikke«. Rent fysisk var man jo bare tættere på, så det er klart, at det var bare noget, man gjorde. Man havde rådhuset her i byen, og borgmesteren - han færdedes her jo. Det har da helt sikkert betydet noget«.

Lokal kunst prøver stjæle fokus fra tomheden i de forladte butikkers vinduer. Det giver en chance for, at besøgende fra andre byer ser noget andet end forfald, siger folkene fra Fællesskab Tølløse.
Foto: Mads Nissen

Lokal kunst prøver stjæle fokus fra tomheden i de forladte butikkers vinduer. Det giver en chance for, at besøgende fra andre byer ser noget andet end forfald, siger folkene fra Fællesskab Tølløse.

Inge-Lis Madsen fortæller, at nærheden gav en oplevelse af, at politikerne havde en direkte forpligtelse over for byens indbyggere. En oplevelse, der ikke er meget tilbage af.

»Som politiker boede man jo herude. Og vi mødte dem, når man handlede ind, man mødte dem i foreningerne, når man dyrkede sport. Så det er jo klart, at man har haft politikerne tættere på, og man har sagt sin uforbeholdne mening, når man mødte dem. Der skal altså mere til for at tage til Holbæk og tage noget op«, fortæller hun.

»Så det er ikke min oplevelse, at Tølløse skulle være blevet styrket af at være en del af en større kommune«.

Lokalpolitiker: reformen var en succes, der kostede demokrati

Da Tølløse havde sin egen kommunalbestyrelse, var der 15 medlemmer til at varetage omtrent 9.000 indbyggeres interesser.

I dag har Holbæk Kommune 30 byrådsmedlemmer til 71.000 indbyggere. To af medlemmerne har adresse i Tølløse. 15 har adresse i Holbæk.

Et af de to medlemmer fra Tølløse er socialdemokraten Ole Hansen. 56 år, tølløseborger fra barnsben og lokalpolitiker gennem 20 år. Og så er han en af de få, der har kunne holde en butik kørende, mens andre måtte lukke, fordi politikerlønnen har holdt hånden under økonomien. Han mener, at kommunalreformen fra 2007 har været en succes - men succesen har haft en pris.

»Vi havde aldrig fået lagt så meget asfalt på vejene, som vi har fået, efter vi blev en storkommune. Vi havde heller ikke fået et kæmpestort, nyt, moderne ældrecenter. En stor, ny daginstitution - udbygning af skolen. Det tror jeg simpelthen ikke på, at vi havde fået gjort selv. Men vi har mistet på det demokratiske, det er der slet ikke nogen tvivl om«, mener Ole Hansen.

»Det er fantastisk, hvad der sker, når forskellige mennesker finder sammen på kryds og tværs i sådan en by. Så kan der virkelig blive løftet«. Sådan siger Niels Laasholdt om Tølløse Festival, der for første gang i 18 år blev afholdt i august denne sommer. Alle, der gav en hånd med til festivalen, gjorde det frivilligt. Selv de 24 bands. Kun klovnen fik penge for at optræde for børnene.
Foto: Mads Nissen

»Det er fantastisk, hvad der sker, når forskellige mennesker finder sammen på kryds og tværs i sådan en by. Så kan der virkelig blive løftet«. Sådan siger Niels Laasholdt om Tølløse Festival, der for første gang i 18 år blev afholdt i august denne sommer. Alle, der gav en hånd med til festivalen, gjorde det frivilligt. Selv de 24 bands. Kun klovnen fik penge for at optræde for børnene.

»Og så har vi betalt med identiteten og den stolthed, der fulgte med det at være borgmesterby med rådhus og det hele«, siger han.

Men han forstår ikke de borgere, der synes, der er blevet for langt mellem dem og deres politikere. For de kan jo bare kigge ind i hobbybutikken og tage en snak med ham, som han siger.

Tilbage i Fællesskab Tølløses kulturhus er formand Jens Algot dog overbevist om, at kommunalreformen har skabt mere afstand mellem borgere og politikere.

»Jamen, hvad skal man kalde det? En fjernelsesgørelse på en eller anden måde. Man føler jo, at man er meget længere væk fra kommunen nu«, fortæller Jens Algot og holder en kort pause.

»Jeg har aldrig følt mig som en del af Holbæk Kommune. Jeg har ikke nogen relation til Holbæk Kommune. Jeg ved godt, at jeg betaler skat og sådan noget, ikke. Men jeg har ingen følelse af, at kommunen er min«, siger han og fortsætter:

»Man mister jo det, at tingene gav sig selv. For det var Tølløse, der var fokus på. Før var der en kommune, der hed Tølløse Kommune, når du gik ind på Danmarks Statistik og søgte efter informationer. Du kunne gå ind at se befolkningstal for noget, der hed Tølløse Kommune. På den måde var byen jo på landkortet på en helt anden måde. Det er den ikke mere. Så der er også et identitetstab«, fortæller Jens Algot.

Hilser på de ukendte i brugsen

Nu giver tingene ikke længere sig selv. Men så må man gøre noget. Og Fællesskab Tølløse forsøger at sørge for, at nogle af tingene sker. Ikke af sig selv, men fordi de vil have, at de sker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som foreningens foreløbige svendestykke blev en gammel, kulturbærende traver i år vakt til live igen. Tølløse Festival. Fra 1982 til 1999 blev den arrangeret af frivillige med underskudsgaranti fra Tølløse Kommune, men i 1999 trak kommunen støtten.

Der var kun ét krav til festivalens bands. Mindst ét medlem skulle være fra Tølløse. Flere af kunstnerne har også spillet på den oprindelige festival i 80'erne og 90'erne. Byen har et stærkt musikmiljø, der blandt andet udspringer af de tre efterskoler.
Foto: Mads Nissen

Der var kun ét krav til festivalens bands. Mindst ét medlem skulle være fra Tølløse. Flere af kunstnerne har også spillet på den oprindelige festival i 80'erne og 90'erne. Byen har et stærkt musikmiljø, der blandt andet udspringer af de tre efterskoler.

Niels Laasholdt var en af de drivende kræfter i at arrangere festivalen igen for første gang i 18 år. Ideen blev løftet af Fællesskab Tølløse, og da Holbæk Kommune kunne se, at noget rørte på sig i Tølløse, bidrog de med 100.000 kroner i støtte.

Halvdelen af byen mødte op til musik og mad. 24 bands med lokale musikere, alting udført frivilligt.

»Det var en suveræn oplevelse. Folk var bare så glade. Arhmen at se folk bare strømme«, fortæller Niels Laasholdt. Det er nu, blodkarrene i øjnene træder frem.

»Det er fantastisk, hvad der sker, når forskellige mennesker finder sammen på kryds og tværs i sådan en by. Så kan der virkelig blive løftet. Det har i den grad givet en følelse af samhørighed. I den grad«, siger Niels Laasholdt og afslutter:

»Det er jo lidt sørgeligt, at du kan gå blandt de mest spændende mennesker nede i brugsen uden at kende dem. Jeg har mødt så mange mennesker i Fællesskab Tølløse, som jeg aldrig ville have hilst på nede i Brugsen. Nu hilser jeg på dem og snakker med dem«, siger Niels Laasholdt.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce