Danmark

Københavneriet valgekstra: Det har været tydeligt det seneste års tid - byen er ved at miste momentum

Politikens omvandrende lokalredaktion stak snuden i sporet på det, nogen kalder ’demokratiets juleaften’.

Danmark
FOR ABONNENTER

Det er ikke et København i topform, der går til valg i dag. Efter adskillige år på optur er det, som om byen er ved at miste momentum. Det har været tydeligt for enhver det seneste års tid: Romaerne, der skider i gaderne, banderne, der skyder i gaderne. Gaderne selv ser ud ad helvede til med prolongerede metrobyggerier bag grønne plankeværk, der er ved at segne af træthed. Boligpriserne er gået amok, kommunens kampagner for at få folk til at cykle har kun har skabt trængsel og ond stemning på cykelstierne uden at have bragt antallet af osende og støjende biler ned. FCK ligger nummer syv i Superligaen, forleden gik byen glip af EU’s agentur for lægemidler, der ellers kunne skæppe godt i den kommunale kagedåse, som den ene politiker efter den anden bliver taget med hånden nede i.

Oven i købet er det november, blæsende. Ikke færre end tre gange i det seneste døgn har ’P4 Morgen’ advaret mod »frysende våde vejbaner«, det begreb, der også er titlen på, hvad der blev Jan Sonnergaards sidste roman. Da han døde for et år siden, døde også en af de få forfattere, der for alvor kunne forstå, fortolke og forelske sig i byen, så vi andre kunne mærke det.

Klokken er 07.30. I ’P4 Morgen’ kalder de det demokratiets juleaften. De har en fiks idé om, at humøret absolut skal være helt oppe i morgenfladen. Fra cafeteriet midt på Hovedbanegården kan jeg bag glasvæggene se dem sive ind fra forstæderne. Jo, København ligger stadig på 1. sal: Helt oppe fra Hornbæk og helt nede fra Næstved myldrer de ind med deres takeawaykrus og croissantpapir, som vores kommunalfolk skal samle op, når de dropper dem på fortovet på vej til deres uddannelsessteder og djøf-jobs. De tager vores arbejdspladser, vores piger og pladserne på de bedste cafeer om eftermiddagen. Om aftenen tager de hjem og betaler skat i deres borgeligt styrede kommuner og lader os tilbage med regningen.

I cafeen er kaffe med et rundstykke med ost steget en 10’er, siden sidst jeg var her. Jeg tjekker Facebook på mobilen og ser, at en af byens ildsjæle, lokalpolitikeren og debattøren fra Vesterbro Erik Willumsgaard, er omkommet i en trafikulykke. Det er sådan nogle som ham og Sonnergaard, København ikke har råd til at miste. PH og Dan Turèlls efterkommere, kritiske aktive mennesker, der til enhver tid vil sige: Alligevel så elsker vi byen. Der går 10, hvis ikke 20, karrierepolitikere på rådhuset på hver københavnsk ildsjæl.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce