Tal er som bekendt en taknemmelig størrelse, og ofte kan den virkelige historie gemme sig bag tallene.

I nedenstående har vi dog valgt at lade tallene tale for sig selv.

Her kommer ingen kloge-Åge og udlægger dem for os, ingen der analyserer og slet ingen, der kritiserer eller harcelerer.

Danmarks Statistik har samlet en lang række statistiske oplysninger om ligheder og uligheder mellem kønnene i Danmark i en ny publikation, 'Kvinder & Mænd 2011', der udkom lige før jul.

Her følger 10 eksempler på forskelle mellem kønnene derfra:

1. Flest mænd dømmes for at bryde loven
Fire ud af fem personer, der dømmes for en lovovertrædelse, er mænd. Men måske er der en ændring på vej.

Mens de unge mænd fik 10 procent færre domme i 2010 sammenlignet med 2000, fik de unge kvinder fire procent flere domme i samme periode.

2. Mænd tjener stadig mest
I 2009 var den samlede indkomst for før skat 407.500 kroner for mænd mellem 25 og 59 år. Det er hele 79.000 kroner mere end for kvinderne i samme aldersgruppe.

Og det er da også mændene, der har den højeste løn. I gennemsnit tjente mænd 235 kroner i timen i 2009, mens kvindernes gennemsnitsløn lå på 198 kroner.

Dermed tjente mænd 15,6 procent mere i timen end kvinder. Ifølge Danmarks Statistik er løngabet størst i den private sektor.

3. Kvinderne skrev historie ved folketingsvalget
Da danskerne 15. september gik til stemmeurnerne endte det som bekendt med et historisk valg af landets første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S).

LÆS OGSÅThorning vinder valget - hun ku' slå Lars Løkke

Men det var også historisk af en anden grund. 39 procent af de 175 valgte kandidater fra Danmark var således kvinder, og det er den højeste andel nogensinde.

Til sammenligning var andelen for 20 år siden blot 24 procent.

4. Aldersforskellen mellem nybagte forældre bliver mindre
Både kvinder og mænd er i dag ældre, når de vælger at få børn sammenlignet med tidligere.

Fra 1997 til 2007 er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende steget fra 24,1 år til 29,2 år og siden er der sket en stagnation på cirka 29 år.

Mænds fertilitet er som bekendt mindre begrænset af alderen end kvinders. Fædre til nyfødte er da også i gennemsnit en smule ældre end mødrene.

Og mændene bliver også fædre i en senere alder end tidligere. I 1980 var en far til en nyfødt i gennemsnit 30,0 år. I 2006 var han i gennemsnit 33,0 år.

Sammenholder man med kvindernes alder er aldersforskellen for nybagte fædre og mødre indsnævret fra 3,2 til 2,7 år fra 1980 til 2006.

5. Begge køn gifter sig senere
Det er ikke kun på fødestuerne, at folk er blevet ældre.

Vi gifter os også i en senere alder end tidligere. Og det gælder begge køn.

I 1968 var mændene i gennemsnit 26,5 år, når de giftede sig, mens kvinderne var 23,8 år.

DOKUMENTATIONLæs hele rapporten fra Danmarks Statistik (pdf, eksternt link)

40 år senere var mændene i snit 38,3 år, mens kvinderne var 35,7 år. Det betyder, at kvinderne på 40 år er blevet 50 procent ældre, når de gifter sig, mens mændene er blevet 44,5 procent ældre.

Siden 2008 er gennemsnitsalderen dog faldet en lille smule for begge køn, skriver forskerne bag rapporten fra Danmarks Statistik.

6. Kvinderne passer de syge børn
Det er stadig kvinderne, der oftest bliver hjemme for at passe de syge børn. Både i den private og den offentlige sektor er kvinders fravær på grund af børns sygdom dobbelt så højt som mændenes.

Det er også stadig kvinderne, der holder mest barsel. I 2009 var alle kvindelige ansatte i gennemsnit fraværende mellem syv og otte dage på grund af barsel, men mændene holdt omtrent en dags barsel i gennemsnit.

7. Flere storrygere blandt mænd
Mens der tidligere var langt flere mænd end kvinder, der røg, er der i dag stort set lige mange dagligrygere blandt mænd og kvinder, henholdsvis 22 procent og 21 procent.

Til gengæld er der stadig flere storrygere blandt mænd end blandt kvinder.

12 procent af mændene betegnes som storrygere, fordi de ryger mere end 15 cigaretter om dagen, mens det gælder for 9 procent af kvinderne.

8. Kvinder har højere uddannelsesniveau end mænd
Kvinderne har for længst overhalet mændene, når det handler om at få sig en uddannelse. Det afslører et kig på de 35-årige.

Her var det blot 14 procent af kvinderne, der havde grundskolen som den højeste gennemførte uddannelse mod 18 procent af mændene.

LÆS OGSÅSmøger går hårdere ud over kvinder end mænd

25 procent af de 35-årige kvinder og 13 procent af mændene har en mellemlang videregående uddannelse, mens 13,5 procent af kvinderne og 12,9 procent af mændene har en lang videregående uddannelse.

Det er i øvrigt også pigerne, der løber med de bedste karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse.

Det gælder i såvel dansk læsning og retskrivning som i mundtlig og skiftlig dansk. Og det gælder i engelsk samt fysik og kemi.

Til gengæld får drengene højere karakterer i matematik.

Også i gymnasiet og på htx får pigerne højere karakterer end drengene, mens de to køn på hf havde det samme gennemsnitlige eksamensresultat i 2010.

9. Mange kvindelige dommere, få kvindelige kommunaldirektører
Ligestillingen har indtaget landets byretter. Til gengæld kniber det højere op i retssystemet.

Mens de kvindelige dommere er i overtal med 54 procent i byretterne, er andelen af kvindelige landsretsdommere blot 33 procent.

I landets øverste retsinstans, Højesteret, er blot 26 procent af dommerne kvinder.

Blandt landets kommunaldirektører er andelen endnu lavere. Her er kun 9 procent kvinder.

I ministerierne er andelen af kvindelige departementschefer også lav, men dog en smule højere med 16 procent kvinder.

10. Flere drenge anbringes uden for hjemmet
Flere drenge end piger er anbragt uden for hjemmet for at sikre deres trivsel.

I slutningen af 2009 var lidt over 7.000 drenge ifølge Danmarks Statistik anbragt uden for hjemmet. Det svarer til 55 procent af de anbragte børn og unge.

I alt er cirka 1 procent af alle 0-18-årige anbragt uden for eget hjem svarende til 12.600 børn og unge.

FACEBOOKBliv ven med Politiken