Annonce
Annonce
Danmark 18. sep. 2006 KL. 14.47

Flertal i Folketinget imod fusioner af universiteter

Videnskabsminister Helge Sander (V) har et bredt politisk flertal imod sine universitetsfusioner.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et bredt flertal i Folketinget går nu imod videnskabsminister Helge Sanders (V) stort opsatte drøm om et nyt Danmarkskort for universiteter.

Dansk Folkeparti, de radikale, SF og Socialdemokraterne vil ikke være med til regeringens planer om at halvere antallet af universiteter fra 12 til seks - og samtidigt indlemme de 15 sektorforskningsinstitutioner i universiteterne.

»Vi har hele tiden sagt, at det er en dårlig ide at gennemtvinge de her fusioner. Der er hverken saglige eller faglige begrundelser for det. Kun tågesnak om at få mere muskelkraft og kritisk masse«, siger forskningsordfører Jesper Langballe (DF).

Videnskabsministeren har bedt samtlige universiteter og sektorforskningsinstitutioner om at melde ind, hvem de vil fusionere med inden i fredags den 15. september. Her meddelte seks institutioner direkte, at de ikke ønsker at gå sammen med nogle, bl.a. Copenhagen Business School, Roskilde Universitetscenter og IT-Universitetet.

Frivillig tvang
Helge Sander har tidligere udtalt, at fusionerne skal ske helt frivilligt. Men partierne udenom regeringen mener, at universiteterne indirekte er blevet tvunget til fusioner.

»Det er ikke sket frivilligt. Når man refererer den udtalelse for universitetsfolk, så skriger de af grin. De har været under pres. De fik at vide, at nu kan i selv melde ud, hvem i vil fusionere med, og så er det klart, at man melder ud, for ikke at blive sat helt uden for indflydelse. Og andre bestyrelser har fået imperiedrømme«, siger forskningsordfører Jesper Langballe (DF).

Han peger på, at universiteterne bliver meget detaljeret styret gennem udviklingskontrakter med Videnskabsministeriet, og at de nye bestyrelser er både »frygtsomme og medgørlige«, fordi de er bange for at miste penge og indflydelse. Det er de radikale enige i.

»Der er rigtigt mange, som har været imod fusionerne, men ikke tør sige det åbent. De har i stedet valgt at pakke våbnene ned, for de kan godt se skriften på væggen og er nødt til at gå med for at få det bedst mulige ud af det«, siger forskningsordfører Charlotte Fischer (R).

Revolverpolitik
Hun mener, at Helge Sander har holdt både Folketinget og universiteterne for nar ved at sige, det sker frivilligt og åbent. Helge Sander kontaktede f.eks. sine ministerkolleger Eva Kjer Hansen og Claus Hjort-Frederiksen for at lave et ’velfærdsfakultet’ på Syddansk Universitet med Socialforskningsinstituttet og Arbejdsmiljøinstituttet inden høringsfristen udløb - og selv om de to sidstnævnte er imod.

SF er helt enig, og kalder processen udemokratisk.

»Det er revolverpolitik overfor universiteterne at på den ene side presse dem til frivilligt at gå ind i fusioner med en slet skjult trussel om at ellers kommer der lovgivning, når man ved, at der er meget tvivlsomt at finde et flertal for det«, siger forskningsordfører Morten Homann (SF).

Også han savner på linje med de andre partier faglige begrundelser for fusioner.

»Det fortaber sig i tågerne, hvorfor man skal kaste sig ud i det her. Det er fuldstændigt ubegrundet. Der er ingen undersøgelser, der viser, at stort er godt, tværtimod ved vi, at mange penge er godt, men det er jo en helt anden snak«, siger Morten Homann.

Helge Sander behøver ikke finde flertal i Folketinget, hvis fusionerne sker frivilligt, men han skal drøfte det med Socialdemokraterne, som er med i universitetsreformen fra 2003. Og de vil kun gå med til helt frivillige fusioner.

»For os er fusioner ikke et must, men der hvor de er enige og kan se noget dynamik i at gå sammen, kan vi godt se en fordel. Men vi har allerede kritiseret meget hårdt, at Helge Sander ligger an til at tvinge fusioner igennem, f.eks. ved f.eks. at foreslå en tvangsfusionering af Socialforskningsinstitutet og Arbejdsmiljøinstituttet i Syddansk Universitet. Der er helt uacceptabelt«, siger forskningsordfører Rasmus Prehn (S).

Partierne har indkaldt Helge Sander til samråd om sagen på onsdag.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
12. feb. KL. 17.49 opdateret KL. 20.20
Foto: THANASSIS STAVRAKIS/AP

Demonstranter og politi udkæmper voldsomme gadekampe i Athen

Bygninger er stukket i brand forud for afstemning om græsk sparepakke.

Biler & MC
12. feb. KL. 19.15
udsving. Benzinpriserne er i næsten konstant bevægelse. Man kan tit spare 1,50 kroner i forhold til listeprisen. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Med apps på smartphonen finder du billig benzin

Der er ofte billigt brændstof på særlige steder og tidspunkter. Et par apps hjælper.

Danmark
12. feb. KL. 17.22
Kritik. De ansatte på bostedet forstår ikke den megen kritik, som der er kommet frem efter drabet på ders kollega. - Foto: NORDE ERNST VAN

Ansatte raser over kritik efter drab på kollega

Ansatte på bostedet Blåkærgård er kede af det og frustrerede over kritik.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

restaurant & cafe