Den er bare på størrelse med en kastanje. Men kræft i prostata, som ligger lige under blæren, er nu så udbredt, at den dræber 1.100 danske mænd hvert år.

»Vi finder flere og flere tilfælde af prostatakræft. Over de seneste ti år er der sket mindst en fordobling«, siger Henrik Jakobsen, overlæge ved urologisk afdeling på Herlev Hospital og formand for Det Danske Råd for Prostatasygdomme.

Sundhedsstyrelsen er bagud med at få ajourført kræftregisteret, så 2.437 nye tilfælde i 2003 er det nyeste officielle tal, der findes. Men Henrik Jakobsen og andre af landets førende eksperter vurderer, at tallet lige nu ligger på mindst 3.000 nye tilfælde om året. Og det ser ikke ud til at blive bedre:

»Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi om ti år har omkring 8.000-9.000 nye tilfælde af prostatakræft årlig, hvis denne udvikling fortsætter«, siger Henrik Jakobsen.

Den vurdering bakkes op af Michael Borre, overlæge og professor fra urinvejskirurgisk afdeling på Skejby Sygehus.

Kun halvdelen overlever efter fem år
Ifølge Kræftens Bekæmpelse lever kun knap halvdelen af dem, som får diagnosen, fem år efter at diagnosen er stillet.

En simpel blodprøve indikerer, om mænd har øget risiko for prostatakræft. De praktiserende læger tager i dag denne test regelmæssigt, og det er en del af forklaringen på stigningen. Men himmelflugten kan ikke alene tilskrives testen.

»Risikoen for at udvikle prostatakræft afhænger af livsstilen og det, vi spiser. Eksempelvis har asiater slet ikke prostatakræft så ofte som os, men flytter man en asiat til den vestlige verden, bliver hans risiko for at få prostatakræft lige så stor som vores«, siger Henrik Jakobsen.

Måske mindsker sojaprotein og D-vitamin risikoen
Intet tyder på, at alkohol og tobak har en indvirkning, og det er uvist, hvilke fødevarer der øger risikoen. Men videnskaben peger på, at f.eks. sojaprotein og D-vitamin mindsker risikoen.

Allerede nu er prostatakræft den næstmest udbredte kræftform blandt mænd – kun overgået af hudkræft. Opdages kræften, før den breder sig uden for prostata, kan man få en helbredende behandling. Hvis ikke, kan sygdommen holdes i ave, mens den ikke kan helbredes.

»Vores helt store problem er, at alt for mange kommer for sent til lægen. Når mænd ikke kender symptomerne, reagerer de ikke, før noget helt evident er galt«, siger formand for patientforeningen Propa Poul Erik Pyndt:

»Faktisk er antallet af mænd, der dør af prostatakræft, lige så stort som antallet af kvinder, der dør af brystkræft. Men de danske mænds kendskab til sygdommen er forbavsende ringe«, siger han.

Mænd har kun ringe kendskab til sygdommen
Foreningen har foretaget en fælles skandinavisk undersøgelse, der viser, at kendskabet til prostatakræft er langt dårligere blandt danske mænd end blandt mænd i Norge og Sverige. Kun 24 procent af danskerne kendte til prostatakræft, mens tallene var 40 i Norge og 54 i Sverige.

Overlæge Henrik Jakobsen advarer mod en storstilet jagt på sygdommen, blandt andet fordi det vil føre til overbehandling med risiko for impotens og andre alvorlige bivirkninger, som inkontinens.

Han forklarer, at mange mænd over 50 år faktisk har mikroskopisk prostatakræft.

»Men der er ingen dokumentation for, at screening er det rigtige redskab. Når mænd finder ud af, at de har en smule kræft i prostata, vil de tit forlange at få det fjernet ved en operation, selv om kræften måske ikke er livstruende«, siger han.