Kan du huske, hvad du lavede for 37 dage siden? Det kan du ikke nødvendigvis, men måske var du nede og afgive en af de 3.567.625 gyldige stemmer, som den dag blev talt op og nu bestemmer, hvem der skal bestemme i Danmark. Og ikke mindst, hvad de skal bestemme at gøre ved vores land.
For efter mere end fem ugers gåen ind og ud ad døre, dage med politisk pælesidning og mange, mange timers bogstavleg, nærmer vi os – måske – noget, der kunne minde om en regering. Med Socialdemokraterne, SF, Moderaterne og De Radikale i ministerbilerne, og den yderste venstrefløj som parlamentarisk grundlag.
I dag spørger vi Elisabet Svane og Noa Redington, hvilken politik der kunne komme ud af det? Hvad skal de enkelte partier have for at gå med ind i et centrum-venstre-projekt? Kan Løkke virkelig være med, eller kan han andet?
Vi runder også et mærkeligt billede af Troels Lund Poulsen, nogle halvvarme hveder og den danske fodboldlandstræner Brian Riemer, for Sådan Er Politik.
Vært: Bo Søndergaard
Producer: Jonas Schrøder-Andreasen
Research: Karoline Bentzen
Redaktør: Nina Kragh
Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dk
fortsæt med at læse
