Historier om mystiske ceremonier med kranier, skeletter og kister har i århundreder verseret om den hemmelige orden af frimurere. Broderskabets hemmelighedskræmmeri har skabt mange myter.

Men nu vil Den Danske Frimurerorden åbne op over for omverdenen. I morgen vil stormesteren for de næsten 9.300 logebrødre deltage i sit første pressemøde nogensinde i ordenens stamhus på Blegdamsvej i København.

»Der er en mangel på autoritetstro og mindre respekt for Gud, konge og fædreland. Derfor har vi valgt at åbne op. Vi mener, at der er behov for de værdier, som vi står for«, siger Børge Clausen.

Paradokset er dog, at han ikke vil fortælle så meget om værdierne - og slet ikke om ordenens ceremonier og ritualer. Det kræver en optagelse i broderskabet.

»Vi holder ritualerne for os selv, fordi de er en oplevelse for brødrene. Det er synd, hvis brødre, der skal stige i graderne, ved, hvad der skal ske«, fortæller stormesteren.

Politiken beskriver ritualerne
Men Politiken kan i dag beskrive de særprægede ritualer, der møder nye brødre, som skal optages i ordenen.

Om glødende jern, der skal besegle tavshedsløftet. Om logebrødre i kjole og hvidt, der har trukket deres kårder. Om symbolske blodtapninger fra brystet. Og om rituelle spørgsmål, der skal teste viljen til at blive frimurer.

Ritualerne skal føre den nye broder ud af mørket, som alle i den ydre verden befinder sig i. Ceremonierne er de første skridt på vej mod lyset.

Frimurerordenen er et pyramidesamfund med omkring 80 loger, hvor man kan stige i graderne helt op til 11. grad. Systemet er som en kinesisk æske. Man får langsomt kendskab til broderskabets hemmeligheder, når man stiger i graderne. Og kun de nuværende 48 brødre med den højeste grad kender alt til frimurerordenens særegne ceremonier og værdier. I andre lande har frimurerordenen været udsat for offentlig kritik. Med den delvise åbenhed om arbejdet i Den Danske Frimurerorden vil de danske logebrødre undgå, at kritikken også rammer dem.

En magtfaktor
I Norge betragtes frimurerordenen som en væsentlig magtfaktor. Dommere og ledende embedsmænd er blevet beskyldt for at være inhabile i konkrete sager, fordi de sidder i en loge. Og sidste år blev der vedtaget en lov, der pålægger alle dommere i lukkede loger at skrive sig op i et statsligt register.

Der er flere dommere i Den Danske Frimurerorden. Det er dog ikke noget problem, mener dommerforeningens formand, Henrik Linde. Men han mener, at det er fornuftigt, at dommere trækker sig fra sager, der involverer andre frimurere.