Lige midt i både skolernes efterårsferie og den kommunale valgkamp langer de københavnske politikere nu en artig nyskabelse over disken:

Alle børn i kommunen – både tosprogede og etnisk danske – skal sprogtestes, før de begynder i skolen. Og børn, der snubler i testen, skal kunne henvises til en anden skole end den, der ligger tæt på, og hvor deres kammerater fra børnehave og boligkvarter skal begynde – og som deres søskende måske allerede går i.

Kommunen vil have ret til at foretage en henvisning til en skole med færre tosprogede elever, hvis det sprogligt svage barn vil have bedre af det. Uanset om barnet er fra en indvandrerfamilie eller er etnisk dansk.

Der skal opnås bedre integration
Det fremgår af et notat, som i aftes blev sendt til politikerne i Københavns Kommunes børne- og ungdomsudvalg samt flere borgmestre. Afsender er børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF):

»Det er et forslag til at opnå en bedre social integration. Vi vil teste alle, ikke kun de tosprogede. Og vi vil have mulighed for at flytte de svageste elever til et bedre skolemiljø«, siger Bo Asmus Kjeldgaard.

R går også ind for sprogtest
Den radikale skolepolitiker Kasper Johansen siger, at hans parti også går ind for en sprogtest af alle børn før skolestart, og at det bør være muligt for kommunen at henvise svage tosprogede elever til andre skoler.

»Vi har endnu ikke taget stilling til, om sprogligt svage, etnisk danske børn skal kunne henvises til en anden skole. Men vi er ikke afvisende over for det som forsøg«, siger Kasper Johansen.

Den socialdemokratiske overborgmesterkandidat, Frank Jensen, havde ikke tid til at tale med Politiken i går, men skriver på sin valgkampshjemmeside, at »der skal gennemføres obligatoriske sprogtest før skolestart og sikres en bedre fordeling af tosprogede i byens folkeskoler«.

Ingen formel beslutning før kommunalvalget
De politiske partier på Københavns Rådhus skal nu diskutere udspillet, der har været længe undervejs. Men der kommer ikke en formel beslutning før kommunalvalget:

»En sådan omlægning af skolepolitikken skal kunne holde længe, så en endelig beslutning først tages, når den nye Borgerrepræsentation er valgt«, siger skoleborgmesteren.

Mange kommuner, bl.a. Albertslund, Odense og Århus, spreder de tosprogede elever for at undgå skoler med meget høj koncentration af indvandrerbørn. København har i nogle år forsøgt sig med en frivillig model, hvor kommunen prøvede at motivere indvandrerforældrene til at søge andre skoler end dem med et meget højt antal indvandrerbørn. Modellen har haft begrænset effekt, og derfor vil København forlade frivilligheden. Det kan betyde, at et større antal skolebørn skal køres i busser eller på anden vis transporteres til en skole et stykke væk, f.eks. i et andet skoledistrikt.

Kasper Johansen mener dog ikke, at der bliver tale om en massiv elevtransport:

»Vi står ved en skillevej og skal gøre noget. Men vi kan klare meget af det her ved at justere på skoledistrikter. Og da hver tredje skoleelev i København i forvejen går på en anden folkeskole end den tæt på dem eller i privatskole, så er problemet vel ikke så stort, hvis vi skal flytte yderligere et par hundrede tosprogede elever for at skabe bedre balance«.

Haarder er positiv indstillet
Hvis Københavns nye styre beslutter sig for en ny københavnermodel, så skal Undervisningsministeriet og eventuelt Folketinget inddrages. Efter folkeskoleloven må en kommune i dag godt flytte tosprogede elever, hvis det er til deres bedste. Men ikke etnisk danske.

»Hvis København henvender sig, så vil vi se positivt på det. En kommune, der vil gøre noget ved integrationsproblemer i skolen, skal man ikke holde tilbage. Det kan formentlig klares ved at tillade et forsøg, men ellers vil jeg tage det op med partierne bag skoleforliget«, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Han mener i øvrigt, at »det etniske kriterium efterhånden er helt ubrugeligt«, fordi flere og flere tosprogede klarer sig godt i skolen.

»Der er da en tung gruppe, der skal spredes, men det afgørende er at se på det pædagogiske behov hos de børn, der ikke er så stærke, uanset deres etniske tilhør«, siger Bertel Haarder.

Der findes ingen grydeklar sprogtest
København træder ud på jomfruelig grund, hvis kommunen indfører sprogtest af alle børn ved skolestart. Der findes ikke en grydeklar sprogtest, og der findes ingen faktuel viden om, om en anden fordeling af svage børn kan hjælpe dem, siger professor Anne Holmen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU.

»Det kan være en god ide at teste alle børn. Men det er ikke en god idé at bruge resultaterne til at sortere børn og fordele dem på forskellige skoler, væk fra deres kammerater. Utrygge børn lærer ikke så godt. Man skal ikke blande procenter og pædagogik. I stedet skal man tilbyde de svage børn bedre muligheder, hvor de er, altså uddanne lærere, forbedre ressourcerne mv.«, siger hun.

Kasper Johansen fastholder, at der skal spredning af svage elever til:

»Det er ikke videnskab, men tro. Skoler som f.eks. Blågårds Skole med en meget stor procentdel tosprogede er proppet med ressourcer, men det er ikke nok«.