Daglige drillerier, sexchikane og ubehagelige bemærkninger til bøsser og etniske minoriteter er fortsat hverdagen på mange danske virksomheder.

Problemet er så stort, at det koster samfundet op mod seks milliarder kroner om året i sygedagpenge, vurderer hovedorganisationen for fagforeninger LO.

LÆS OGSÅ Virksomheder ignorerer mobning

Selv om offentlige virksomheder har pligt til at lave retningslinjer for at håndtere og forebygge mobning, er det kun 29 procent af de offentligt ansatte og 17 procent af landets privatansatte, som oplever, at deres arbejdsplads gør noget mod mobning.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af hovedorganisationerne LO og FTF, som har spurgt knap 1.000 medlemmer om mobning.

Fagforening er skuffet
»Det er meget overraskende, og jeg er ærlig talt skuffet over, at der ikke er flere virksomheder, som tager problemet alvorligt«, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, som repræsenterer 450.000 ansatte inden for både politi, sygepleje og økonomisektoren:

»Man forbinder typisk mobning med børn og unge, men det viser sig jo, at det forekommer på mange arbejdspladser, og derfor er det vigtigt, at det ikke er tabubelagt, men at man faktisk gør noget ved problemet«, siger hun.

LÆS OGSÅ Minister: Anmeld mobning på jobbet anonymt

Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at knap hver tiende har været udsat for mobning inden for et år, mens knap to procent er blevet »svært mobbet« hver uge.

Konsekvenserne for de svært mobbede er psykiske skader og sygedage.

Mobning koster samfundet millioner
»Det handler om at forebygge frem for at reparere«, forklarer LO’s arbejdsmiljøpolitiker Ejner K. Holst:

»For er mobningen der, så koster det sygefravær, og det koster virksomheden penge. Derfor handler det for virksomheden både om at sikre medarbejderne og arbejdskraften«.

LÆS OGSÅ Mobbeeksperter kritiserer videnskabsminister

For at åbne øjnene på virksomhederne har LO og FTF i anledning af den internationale arbejdsmiljødag 28. april udarbejdet en mobbetest, som virksomheder kan bruge for at tjekke, om der er mobning i deres virksomhed.

»Det er en måde at give dem en aha-oplevelse på, hvor de pludselig siger: »Nå for pokker, det her er også et problem hos os«. For som leder ved du ikke, om dine medarbejdere trives, hvis ikke du spørger dem og husker på, at det er et tabubelagt område«, siger Ejner K. Holst, som efter eget udsagn »selv smager medicinen« i LO, hvor de bruger testen.

Lav en mobbepolitik
I alle tilfælde skal virksomhederne indføre en mobbepolitik, mener Bente Sorgenfrey:

»Virksomhederne skal indføre en mobbepolitik, for det er vigtigt, at man kan føle sig tryg, hvis man bliver udsat for mobning. Og det kan man ikke, hvis ikke der er en politik og retningslinjer for, hvad man kan gøre«, siger hun.

Den vurdering er erhvervspsykolog og ph.d. Eva Gemzøe Mikkelsen fra arbejdsmiljørådgivervirksomheden CRECEA helt enig i.

LÆS OGSÅ Mobning begynder i børnehaven

»Det er meget slemt for dem, det går ud over, så det er væsentligt at forebygge det. Virksomhederne bør gøre noget mere, og jeg er stærk fortaler for mobningspolitikker«, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

»En god mobningspolitik indebærer både en hensigtserklæring om, at mobning ikke er noget, man vil acceptere på arbejdspladsen. Og så nogle retningslinjer for, hvem man kan gå til, og hvem der håndterer sagerne. Mange steder er problemet faktisk, at man ikke kan finde ud af, hvem der skal tage sig af problemet«, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Delt bevisbyrde
Et andet problem er, at det kan være svært for den skadelidte at bevise de psykiske overgreb.

Hvor man nemmere kan få erstatning for fysiske overgreb og sexchikane, så står den mobbede med et dokumentationsproblem:

»Det skal være nemmere for den mobbede at få erstatning, for lige nu er det en håbløs opgave at bevise mobning. Derfor bør det være delt bevisbyrde, som ved seksuel chikane. For det er uretfærdigt, at det er den mobbede, som både er den, det er gået ud over, og som også skal bevise det«, mener Ejner K. Holst.

LÆS OGSÅ Mænd bliver mobbet mest