København

»Der vil ske det samme, som skete på Vesterbro for 15-20 år siden«

Nye tal viser, at kløften mellem den ene og anden ende af Københavns Sydhavnskvarter er blevet dyb.

København

Når en bydel som Sydhavnen i København har udviklet sig, så mennesker med høj indtægt bor for sig selv, og mennesker med lav indkomst bor et andet sted, kan det gå ud over tolerancen over for »de andre«.

Den konklusion kommer lektor i sociologi med speciale i bysociologi Anja Jørgensen ikke kun frem til på baggrund af, at hun har fået tilsendt Politikens tal fra Geomatic (Center for Geoinformatik) om store forskelle mellem levevilkår i de nye og de gamle områder af Sydhavnen.

Hun færdes også selv i bydelen, hvor Aalborg Universitet har en stor afdeling.

LÆS OGSÅ

»Faktisk fører jeg hvert år ved semesterstart mine studerende rundt i Sydhavnen, så de selv kan se, hvor store kontrasterne her er. Det er slående«, siger hun.

I forvejen er det kendt, at mange i den gamle del af Sydhavnen har lave indtægter, stemmer meget rødt, bor i meget små, men billige, boliger og har relativt korte uddannelser. Men at forskellen mellem dem og nybyggerne i liebhaverkvartererne ved vandet – hvor Liberal Alliance er største parti, og hver sjette tjener over 825.000 kr. om året – er så store, skal tages dybt alvorligt, mener Anja Jørgensen.

»I almindelig tale snakker vi om ’Sydhavnen’ som ét begreb. Sådan er det ikke længere. Nu er der opstået subsamfund, hvor man lever sammen med mennesker, man kan identificere sig med. Kort derfra er der så et andet subsamfund med nogle helt andre mennesker. Skal man vurdere dem som nogen, man skal være mistroisk eller fjendtlig over for? Det kan let ske«.

Der vil ske det samme, som skete på Vesterbro for 15-20 år siden

Manglende tillid mellem befolkningsgrupper kan på længere sigt blive en trussel mod velfærdssamfundet – fordi vi ikke oplever, hvordan ’de andre’ er, og ikke føler solidaritet med dem.

Anja Jørgensen forudser, at den nye sydhavns livsform langsomt vil trænge ind i den gamle del af Sydhavnen – der hvor daværende statsminister Anker Jørgensen boede, og hvor en stærk sydhavnsidentitet stadig trives.

Der vil komme det, byplanlæggere kalder gentrificering, og som Anja Jørgensen oversætter til ’herskabeliggørelse’.

»Der vil ske det samme, som skete på Vesterbro for 15-20 år siden. Med stor sandsynlighed vil folk som dem, der bor ved havnen, indtage resten af Sydhavnen, hvor der stadig er mange rigtig billig boliger. Man kan jo få lejligheder med til 1,1-1,3 millioner kroner, og det er helt usædvanligt«.

  • Klik på fanerne for at skifte kategori, og klik på områderne for at få uddybet data.

Udpufning

Konsekvensen vil være, at »man stille og roligt« puffer de grupper, der i dag er dominerende i Sydhavnen, herunder mange udsatte, længere ud til Tingbjerg eller Urbanplanen på Amager eller andre steder, forudser Anja Jørgensen

Københavns tidligere stadsarkitekt Jan Christiansen erkender, at »det er vigtigt for en by, at rig og fattig bor sammen, for det skaber sammenhængen«. Og han ser også en tendens til, at København i højere grad bliver en by for mennesker med penge. Men han mener, at der stadig er håb.

Hans vision er at få nogle af de rige familier over i det gamle og nogle lavindkomstfamilier ind i det nye. Som stadsarkitekt var han på studietur i New Yorks Lower Eastside-kvarter. Et område, der siden 80’erne har udviklet sig fra at være et fattigt område til i dag at være mere blandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hver gang de byggede en lejlighed til en mellemindkomstfamilie, blev de tvunget til også at bygge en lejlighed til en lavindkomstfamilie. Når de kan gøre det i Guds eget land, kan vi også gøre det i København. Det giver sammenhæng, når ham eller hende, der sidder ved kassen i det lokale supermarked også bor i området«.

Jan Christiansen mener, at det scenarie bliver mere realistisk, fordi Københavns Kommune er kommet igennem med at kunne kræve 25 procent almene boliger i nybyggeri. I dag er der under 10 procent almene boliger i den nye Sydhavn.

Sydhavnen er udfordret

Københavns Kommune har en 2025-vision: »Byens kontraster må aldrig blive så stærke, at vi skaber et opdelt København«.

Lars Weiss, centralt placeret socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen, er enig i, at »det kan blive et problem, hvis vi ikke får de to dele af Sydhavnen til at hænge sammen«.

»Det er vigtigt, at man i hverdagen får et naturligt ærinde i den anden del af sit kvarter. Ellers får vi en segregeret by med små enklaver. Det er en af de helt store udfordringer i Sydhavnen«, siger Lars Weiss.

Han erkender, at politikerne kunne have grebet ind tidligere.

»Men vi har heldigvis stadig i det nye Sydhavn områder, som endnu ikke er lokalplanlagt, og hvor vi kommer til at bygge flere almene boliger«.

Arkitekt og byplanlægger Jan Gehl begræder den opdelte by. Ikke kun på grund af de sociale spændinger, men også på vegne af dem, der bor i de nye bydele:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er jo fint nok med havkik, men hvad betyder det en grå onsdag i november – mod at bo i et spændende og levende kvarter med en blanding af mennesker? Ikke ret meget«.

Research: Thorstein Torbenson Nielsen og Christoffer Mejer Nielsen

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce